Plan for den præhospitale indsats

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. februar 2001

Forslag til plan for den præhospitale indsats

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at tiltræde forslag til plan for den præhospitale indsats i H:S med de i indstillingen indeholdte bemærkninger.

Lars Hutters (L) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

" Lars Hutters udtaler følgende om Plan for den Præhospitale indsats i H:S:

Ud fra planen fremgår det:

• At centraliseringen af specialer på Rigshospitalet har medført et meget stort antal overflytninger af patienter fra øvrige H:S-hospitaler med stor risiko for patienterne og stort resourceforbrug til følge og
• At oprettelsen af traumecenter på Rigshospitalet har ført til "et videnstab for så vidt angår avanceret traumebehandling og organisering af dette på de øvrige skadestuer i H:S" (side 29).

Planen behandler ikke den forringede service for selvhenvendere efter nedlæggelsen af skadestuen på Rigshospitalet, som har ført til lange ventetider på H:S's øvrige skadestuer. Planen indeholder ingen løsning af dette store problem for befolkningen i Indre By, på Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. SOL foreslår en genåbning af skadestuen på Rigshospitalet. Det vil imødekomme og løse befolkningens krav om moderne service uden lange ventetider på skadestuerne."

Behandling: Borgerrepræsentationen.

Hovedstadens Sygehusfællesskab er ifølge "Ambulancebekendtgørelsen" forpligtet til at udarbejde en plan for ambulancetjenesten.

H:S Præhospitalt Udvalg blev nedsat i efteråret 1998 og har udarbejdet forslag til plan for den samlede præhospitale indsats i H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner (bilag 1).

Formålet med planen er at kvalificere den samlede præhospitale indsats, som dækker forløbet fra en person kommer til skade eller rammes af akut sygdom til vedkommende modtages på et hospital.

Planforslagets vurderinger og anbefalinger er baseret på fire delrapporter, der er sammenskrevet i rapporten: Beskrivelse af den præhospitale indsats i H:S (bilag 2).

Anbefalingerne i planforslaget for den præhospitale indsats knytter sig til områderne:

• Kommunikation
• Alarmering
• Ambulancebetjening og Lægeambulanceindsats
• Dokumentation
• Præhospitale ordninger i øvrigt

En række af anbefalingerne har økonomiske konsekvenser, og omkostningerne falder indenfor to områder.

• Ny teknologi
• Personaleressourcer

Anbefalingerne og anvisningerne i planforslaget omhandler mange aktører og indsatser, og ansvaret er forankret i forskellige regier.

Sundhedsforvaltningen har sendt forslag til plan for den præhospitale indsats i H:S til høring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene (bilag 3).

Sundhedsforvaltningen bifalder Det Præhospitale Udvalgs anbefaling om, at der sikres en sundhedsfaglig støtte til Alarmeringscentralen. Sundhedsforvaltningen imødeser derfor, at det nu planlægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til den konkrete udformning af den sundhedsfaglige støtte.

Sundhedsforvaltningen støtter konkret anbefalingen om at vurdere omfanget af akutkørsler til plejehjem/hjemmepleje og vil gerne indgå i det videre arbejde.

Sundhedsforvaltningen støtter anbefalingen om at iværksætte og inddrage brugerne af de præhospitale ydelser. Sundhedsforvaltningen imødeser således også konklusionen i konsulentrapporten i forbindelse med foranalysen til akkreditering i H:S om, at der skal udvikles metoder til rutinemæssig måling af patienttilfredshed.

Hovedstadens Sygehusfællesskab er ifølge Ambulancebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 987 af 6. december 1994 om ambulancer)forpligtet til at udarbejde en plan for ambulancetjenesten. Ambulancetjenesten i H:S (Københavns- og Frederiksberg Kommuner) udføres af Københavns- og Frederiksberg Brandvæsener. Derudover findes en række ordninger som Lægeambulance, Psykiatrisk udrykningstjeneste, Kriseterapeutisk beredskab og Lægehold.

H:S Præhospitalt Udvalg blev nedsat i efteråret 1998 og har udarbejdet forslag til plan for den samlede præhospitale indsats i H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner (bilag 1). Udvalget består af repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns- og Frederiksberg brandvæsener, Københavns Politi, H:S direktion, Hvidovre Hospital, Bisbebjerg Hospital og Rigshospitalet, praksislægerne i H:S optageområde, Københavns Amt og fra Beredskab Storkøbenhavn.

Formålet med planen er at kvalificere den samlede præhospitale indsats, som dækker forløbet fra en person kommer til skade eller rammes af akut sygdom til vedkommende modtages på et hospital.

Den præhospitale indsats kan opdeles i fire faser:

1. Alarmering og ambulancekørsel til skadested
2. Behandling på skadested ved ambulancemandskab og/ eller medicinalpersonale
3. Ambulancetransport til behandlingssted samt behandling/overvågning under transport
4. Modtagelse og den initiale behandling på et hospital

Planforslagets vurderinger og anbefalinger er baseret på fire delrapporter, der er beskrevet i rapporten: Beskrivelse af den præhospitale indsats i H:S (bilag 2).

Storkøbenhavn er i beredskabsmæssig henseende at betragte som et område. Derfor er en stor del af planens forslag og anbefalinger fælles med Københavns Amt. Københavns Amt har deltaget i de 4 arbejdsgrupper, der har udarbejdet delrapporterne.

Anbefalingerne i planforslaget for den præhospitale indsats knytter sig til områderne:

• Kommunikation
• Alarmering
• Ambulance
• Dokumentation
• Præhospitale ordninger iøvrigt

I det følgende præsenteres indholdet i planforslaget for den præhospitale indsats i H:S. Sundhedsforvaltningen kommenterer de anbefalinger, som har betydning for Sundhedsforvaltningens opgavevaretagelse.

H:S Præhospitalt Udvalg vurderer, at de eksisterende kommunikationsmuligheder i H:S mellem ambulance, lægeambulance og skadestue bør forbedres. Der fokuseres på anbefalinger af teknisk karakter, der kan være med til at forbedre udvekslingen af informationer eksempelvis rutiner og faste procedurer med forskellige hjælpemidler i form af brug af meldeskema/checkliste og brug af radiosystem.

På alarmeringsområdet fokuseres der på alarmoperatørernes mulighed for at give en god og præcis service til de personer, der anvender 1-1-2 i en nødsituation. H:S Præhospitalt Udvalg ønsker at sikre alarmoperatørerne gode tekniske hjælpemidler og styrke deres faglige færdigheder. H:S præhospitalt udvalg peger på, at der udpeges en ansvarshavende overlæge for alarmeringscentralen, som anbefalet i Sundhedsministeriets rapport om alarmering og akut medicinsk indsats (september 1999)

Det forslås også at tilknytte en sundhedsfaglig støtte til Alarmeringscentralen og befolkningen.

Sundhedsforvaltningen bifalder Det Præhospitale Udvalgs anbefaling om at tilknytte sundhedsfaglig kompetence til alarmeringscentralen.

I Sundhedsplan for Københavns Kommune fra 1995 indgår etablering af en døgnåben telefonisk akut sundhedsvagt i den primære sektor.

Sundhedsvagten skal

• yde læge- og sygeplejefaglig telefonisk rådgivning af borgerne vedrørende konkrete sygdomstilfælde
• ved behov viderevistere til andre akutte hjælpeinstanser
• yde sundhedsfaglig bistand til Alarmeringscentralen i forbindelse med opkald 1-1-2.

Alarmeringscentralen har behov for dels sundhedsfaglig støtte til eget personale, dels en mulighed for at anmelderen kan rådgives af sundhedsfagligt personale, samt mulighed for at omstille samtalen til andre sundhedsfaglige akutfunktioner.

Sundhedsforvaltningen bifalder det præhospitale udvalgs anbefaling om, at der sikres en sundhedsfaglig støtte til Alarmeringscentralen. Sundhedsforvaltningen imødeser derfor, at det nu planlægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til den konkrete udformning af den sundhedsfaglige støtte.

Det Præhospitale Udvalgs anbefalinger vedrørende ambulancebetjeningen og lægeambulancen sigter på at kvalificere og effektivisere indsatsen, og stiller blandt andet krav til færdigheder og uddannelse samt udnyttelse af de eksisterende beredskaber.

Omfanget af akutkørsler til plejehjem/hjemmepleje er sammenlignet med antallet af øvrige akutkørsler bemærkelsesværdigt højt. Der blev en uge i februar 1999 gennemført en undersøgelse, der havde til formål at vurdere om akutkørsler var relevant eller ej. 15% blev rekvireret af hjemmepleje/plejehjemmene.

Sundhedsforvaltningen støtter konkret anbefalingen om at vurdere omfanget af akutkørsler til plejehjem/hjemmepleje og vil gerne indgå i det videre arbejde.

Der lægges vægt på øget dokumentation og kvalitetsudvikling af den præhospitale indsats. Det gælder hele det præhospitale forløb fra alarmering til patienten er modtaget på hospital. Det foreslås bl.a., at der periodisk gennemføres patient brugerundersøgelser, hvor der spørges til behandlingens kvalitet og det præhospitale forløb.

Sundhedsforvaltningen støtter anbefalingen om at iværksætte og inddrage brugerne af de præhospitale ydelser. Sundhedsforvaltningen imødeser således også konklusionen i konsulentrapporten i forbindelse med foranalysen til akkreditering i H:S om, at der skal udvikles metoder til rutinemæssig måling af patienttilfredshed.

Endelig opstilles en række anbefalinger vedrørende øvrige præhospitale ordninger som psykiatrisk udrykningstjeneste, kriseterapeutisk beredskab, anvendelse af lægehold ved store hændelser samt om interhospitale transporter og etablering af en interhospital henteordning i Østdanmark m.v.

En række af anbefalingerne har økonomiske konsekvenser. Omkostningerne falder indenfor to hovedområder:

• Ny teknologi - f.eks. udgifter til indførsel af mobiltelefoner på alle ambulancer
• Personaleressourcer – f.eks. tilknytning af sundhedsfagligt personale til Alarmeringscentralen, efteruddannelse af ambulancepersonale og ambulancelæger m.v.

Anbefalingerne i planen for den præhospitale indsats i H:S omhandler mange aktører og indsatser og ansvaret er forankret i forskellige regier. De involverede aktører skal afklare, hvordan anbefalingerne kan gennemføres og hvilke omkostninger, der er forbundet hermed.

Sundhedsforvaltningen har foretaget høring af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene. Det bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker den psykiatriske udrykningstjeneste videreført og at kendskabet til tjenesten bør øges. Der henvises til bilag 3.

Bilag 1: Forslag til plan for den præhospitale indsats i H:S

Bilag 2: Beskrivelse af den præhospitale indsats i H:S

Bilag 3: Høringssvar fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene.

(Bilagene er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. oktober 2000)

Ib Haurum