Praksisplan for Intern medicin

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 8. februar 2001

Praksisplan for Intern Medicin

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslaget til praksisplan for det interne medicinske speciale

Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols, at Dansk Folkeparti tager forbehold, da de mener, at dette forslag ikke er optimalt. Der er mangel på speciallæger indenfor mange området, og dette vil afskære en udnyttelse af den vidensbank, der alt andet lige er på et hospital, fremfor i en privat praksis. Der er større mulighed for en daglig opkvalifisering på et hospital. Det er ringe, at man fratager overlæger og speciallæger at praktisere privat.

Søren Pind (V) og Lars Hutters (L) tilsluttede sig Dansk Folkepartis bemærkninger fra udvalgsbehandlingen.

Behandling: Borgerrepræsentationen.

Det foreliggende forslag til praksisplan for det intern medicinske speciale er udarbejdet med udgangspunkt i principperne for den specialeorienterede planlægning, godkendt i Borgerrepræsentationens møde den 31. august 1995 (BR 359/95).

Specialet intern medicin foreslås fremover betjent ved heltidspraktiserende, grenspecialiserede speciallæger. Kapaciteten foreslås opretholdt, men alle deltidspraksis nedlægges ved ledighed og anvendes til etablering af heltidspraksis. Endvidere nedlægges alle heltidspraksis, hvor speciallægen ikke er grenspecialiseret, ved ledighed. Kapaciteten vil herefter blive genanvendt ved etablering af grenspecialiserede heltidspraksis.

Forslaget til praksisplanen for intern medicin afløser planlægningen vedrørende intern medicin i Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995 - 2000, og skal gælde 5 år, til udgangen af år 2005. Planen er én af flere planer, som tilsammen udgør den samlede speciallægepraksisplan. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få forelagt delforslag til speciallægepraksisplanen efterhånden som de enkelte specialer færdiggøres.

Speciallægepraksisplanerne udmønter bestemmelser om praksisplanlægning i speciallægeoverenskomsterne. Med en godkendt praksisplan som ramme kan Københavns Kommune i planperioden regulere til- og afgang inden for speciallægepraksis i kommunen.

Intern medicin er Kardiologi (hjerte-karsygdomme), Allergologi (overfølsomhedssygdomme) og Medicinske lungesygdomme, Medicinsk endokrinologi ( sygdomme i de indre hormonproducerende organer) samt Medicinsk gastroenterologi (mave-tarmsygdomme). Der er i forslaget til praksisplan lagt op til, at der skal være praktiserende speciallæger i intern medicin inden for specialerne.

Forslag til praksisplanen for intern medicin har været forelagt speciallægesamarbejdsudvalget på møde den 13. juni d.å., som ikke havde bemærkninger til forslaget.

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationens møde den 31. august 1995 (sag 359/95). Det fremgår bl. a. af indstillingen, at planforslaget skulle betragtes som et første led i en længere planlægningsproces. Det forudsættes således, at der i planperioden specialevis gennemføres mere dybtgående analyser og planlægning af fremtidige samarbejdsstrukturer og opgavefordelinger mellem praktiserende læger og speciallæger i henholdsvis praksis og på hospitaler. Det var endvidere forudsat, at analyse- og planlægningsarbejdet skulle gennemføres i et samarbejde med repræsentanter for praksissektoren og hospitalssektoren. På denne baggrund blev der i 1997 etableret det nedenstående beskrevne specialeorienterede samarbejde

Med det formål at koordinere planlægningen i H:S og Frederiksberg og Københavns Kommuner; for at sikre etableringen af et velfungerende samarbejde og skabe sammenhæng i opgaveløsningen mellem sygehusvæsenet og praksissektoren, foretages den specialeorienterede planlægning. Hensigten er at vurdere behovet for tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusvæsenet og praksissektoren samt at belyse udviklingsmulighederne inden for specialerne.

I forbindelse med den specialeorienterede planlægning er der nedsat en overordnet, paritetisk sammensat styregruppe, bestående af repræsentanter for H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Lægeforening. Der er desuden nedsat arbejdsgrupper for hvert speciale med lægelig og administrativ repræsentation, som efter anvisning fra styregruppen skal varetage analysearbejdet m.v. inden for specialet.

Den specialeorienterede planlægning har vist sig mere vanskelig og tidkrævende end forudsat for at komme frem til enighed på de forskellige områder.

Dette har bl.a. medført, at Speciallægesamarbejdsudvalget har besluttet at udarbejde forslag til praksisplan for hvert enkelt speciale, efterhånden som disse færdiggøres.

Sundhedsforvaltningen vil derfor fremlægge delforslag til speciallægepraksisplanen til Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse, efterhånden som de enkelte specialer færdiggøres.

Af speciallægeoverenskomstens § 13 fremgår bl.a., at Københavns Kommune skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. Speciallægesamarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse. Det er Københavns Kommune, som godkender praksisplanen.

En godkendt praksisplan giver Københavns Kommune mulighed for at regulere de fremtidige til- og afgange inden for speciallægeområdet. Således kan antallet af heltids-, deltids- og overlægepraksis op- eller nedjusteres i henhold til en samlet praksisplanlægning.

Speciallægepraksis kan i henhold til overenskomsten tilrettelægges på følgende måder:

• Fuldtidspraksis, dvs. praksis i henhold til overenskomsten på heltid.
• Deltidspraksis, dvs. praksis i henhold til overenskomsten på deltid og med en maximal årlig omsætning på 475.600/594.500 kr.
• Overlægepraksis, dvs. 3 timers praksis på sygehus i henhold til overlægeaftalerne. For disse er der fastsat et årligt omsætningsloft på 178.350 kr.

Ovennævnte beløb er i år 2000- priser. Beløbene reguleres med en i overenskomsten fastsat reguleringsprocent.

Nedlæggelse af praksis kan ifølge overenskomstens § 28 ske i henhold til en samlet planlægning ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem kommunen og speciallægen. Ved begrænsninger af antallet af praksis skal ydes godtgørelse for det tab (goodwill-godtgørelse), der påføres speciallæger ved, at praksis ikke kan videreføres efter overenskomstens regler. Godtgørelsen beregnes på grundlag af omsætningen vedrørende gruppe 1-sikrede de seneste 3 regnskabsår forud for praksisophør.

Planforslaget.

Forslaget til praksisplan for intern medicin er udarbejdet i overensstemmelse med principperne for planlægningen vedrørende intern medicin i Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995-2000 vedtaget af Borgerrepræsentationen den 31. august 1995. Forslaget tager udgangspunkt i Speciallægeoverensskomsten vedrørende anden speciallægehjælp end øjen- og ørelægehjælp § 13. Af overenskomstens bestemmelser og intentioner fremgår, at speciallægepraksis som hovedregel skal tilrettelægges som heltidspraksis.

Formålet med speciallægepraksisplanlægningen i København er at tilrettelægge en ambulant speciallægelig betjening af de københavnske borgere, således

• at den nødvendige specialiserede behandlingskapacitet er til rådighed,
• at behandlingens kvalitet er tilfredsstillende,
• at der sikres borgerne let og lige adgang til specialiseret service, og
• at ressourcerne forbruges hensigtsmæssigt.

Før Københavns Kommunes overgang til udvalgsstyre, 1. januar 1998, lå kompetencen til at godkende speciallægeplanlægningen hos Magistraten jf. overensskomstens § 13. Sundheds- og Omsorgsudvalget varetager efter overgangen til udvalgsstyret godkendelsen af praksisplaner.

Speciallægepraksisplanlægningen er primært foretaget med udgangspunkt i rapporten incl. delrapporter fra den specialeorienterede planlægning vedrørende intern medicin i H:S-området.

Som overenskomsten er udformet i dag, er intern medicin at betragte som ét speciale, dvs. der kan ikke planlægges for den grenspecialisering, der findes inden for specialet. Dette indebærer, at en speciallæge i intern medicin kan behandle en patient med en bestemt lidelse, selvom speciallægen ikke er grenspecialiseret inden for det pågældende sygdomsområde.

Såvel styregruppen som arbejdsgrupperne i den specialeorienterede planlægning har påpeget, at det ikke er hensigtsmæssigt, at speciallæger uden grenspecialekendskab alligevel træffer beslutninger i forhold til en patients behandling, som i sygehusregi ville kræve et grenspecialekendskab. Samarbejdsudvalget har derfor i sin videre planlægning af specialet intern medicin besluttet, at der udelukkende planlægges med grenspecialisering.

Det er endvidere et planlægningsmæssigt problem, hvis der ikke kan grenspecialiseres inden for intern medicin. Det betyder, at Københavns Kommune ikke ud fra borgernes behov kan beslutte, hvorvidt man ønsker eksempelvis 10 kardiologer (specialister i hjerte-karsygdomme) og 5 allergologer (specialister i overfølsomhedssygdomme) eller om der skal være 2 kardiologer og 13 allergologer.

Intern medicin er desuden et bredt speciale med mange grenspecialer, som ikke alle er relevante for praksissektoren. Der har været enighed i den specialeorienterede planlægning om, at kun grenspecialerne: Kardiologi (hjerte-karsygdomme), Allergologi (overfølsomhedssygdomme) og Medicinske lungesygdomme, Medicinsk endokrinologi ( sygdomme i de indre hormonproducerende organer) samt Medicinsk gastroenterologi (mave-tarmsygdomme) er relevante i praksissektoren. Der er derfor i forslaget til praksisplan lagt op til, at der kun skal være praktiserende speciallæger i intern medicin inden for de nævnte specialer.

I overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser og intentioner fremgår det af Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995-2000, at speciallægepraksis som hovedregel skal tilrettelægges som heltidspraksis. Dette princip videreføres i dette forslag til praksisplan. Baggrunden herfor er dels at sikre tilgængelighed i dagarbejdstiden og dermed muligheden for samarbejde med såvel almen praksis og hospitaler, dels at skabe et større patientgrundlag og dermed øge muligheden for rentabiliteten af investeringer i praksis.

I praksisplanen foreslås specialet intern medicin således fremover betjent ved heltidspraktiserende, grenspecialiserede speciallæger. Det betyder, at alle deltidspraksis nedlægges ved ledighed og anvendes til etablering af heltidspraksis inden for de relevante grenspecialer. Almindeligvis anses tre deltidspraksis for at udgøre en heltidspraksis. Endvidere nedlægges alle heltidspraksis, hvor speciallægen ikke er grenspecialiseret, ved ledighed. Der vil i stedet blive etableret grenspecialiserede heltidspraksis inden for relevante grenspecialer.

Idet intern medicin som ovenfor beskrevet er at betragte som ét speciale, afholdt Sundhedsforvaltningen den 5. oktober 2000 møde med en repræsentant for Foreningen af Speciallæger for at diskutere spørgsmålet om grenspecialisering. Det var enighed om, at spørgsmålet, om hvorvidt Københavns Kommune kan binde ydernumrene inden for intern medicin til grenspecialer, skal oversendes til Speciallægelandssamarbejdsudvalgets vurdering.

Gennemførelsen af "forslag til speciallægepraksisplan for intern medicin" vil dog efter Sundhedsforvaltningens vurdering føre til en større grenspecialisering, også selvom Speciallægelandssamarbejdsudvalget ikke skulle godkende, at ydernumrene bindes til grenspecialer,. Ved at nedlægge deltidsydernumre og de ikke-grenspecialiserede ydernumre ved afgang og give dem til grenspecialiserede speciallæger vil der også på længere sigt blive en større grenspecialisering, idet speciallæger som oftest sælger deres praksis til speciallæger med samme grenspeciale, da speciallæger med samme grenspeciale meget ofte vil være interesserede i at overtage speciallægens patienter og apparatur.

I forslaget til praksisplan for intern medicin holdes den samlede kapacitet uændret, selvom der i perioden 1998-2010 forventes en stigning i antallet af konsultationer på ca. 2,3% som følge af demografiske ændringer. Det skyldes, at der i Københavns Kommune er 0,28 fuldtidspraktiserende speciallæge i intern medicin pr. 10.000 borgere mod 0,09 på landsplan og gennemsnitsforbruget pr. borger udgør 22,37 kr. i forhold til resten af landets gennemsnitsforbrug på 8,22 kr.

Der er i dag i Københavns Kommune 28 speciallæger i intern medicin, fordelt med 5 heltidspraksis, 21 deltidspraksis og 2 overlægepraksis. De er endvidere fordelt på grenspecialerne med 1 heltids– og 8 deltidspraktiserende kardiologer, 2 heltids- og 3 deltidspraktiserende lungemediciner/allergologer, 1deltidspraktiserende endokrinolog, 3 deltidspraktiserende gastroenterologer og 2 heltids– og 5 deltidspraktiserende speciallæger uden grenspeciale. Herudover er der 3 praksis (overlæger), som ikke kan overdrages. Planforslaget indebærer, at der vil være 12 heltidspraktiserende speciallæger, fordelt med 4 kardiologer, 4 lungemediciner/allergologer, 2 endokrinologer og 2 gastroenterologer.

Såfremt landssamarbejdsudvalget ikke ønsker at medvirke til, at ledige ikke-grenspecialiserede ydernumre kan bindes til et grenspeciale, er det sundhedsforvaltningens opfattelse, at kapaciteten af speciallæger i intern medicin må tilpasses københavnernes behov. Det vil medføre, at der sker en reduktion i antallet af speciallæger i intern medcin svarende til de foreslåede nedlæggelser af de ikke-grenspecialiserede praksis.

Forslag til praksisplanen for intern medicin har været forelagt speciallægesamarbejdsudvalget på møde den 13. juni d.å., som ikke havde bemærkninger til forslaget.

Goodwill-godtgørelserne ved nedlæggelse af praksis er beregnet til 1.6 mill.kr., såfremt good-willgodtgørelsen skulle udbetales i 2000. Goodwill- godtgørelse vil dog komme til udbetaling over en årrække, sandsynligvis 10 – 15 år.

Forslag til praksisplan for Intern Medicin.

Ib Haurum

/ Karis Hagild