Mødedato: 07.10.2004, kl. 16:00

Indstilling om "Etape 2 - Vurdering af ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune

Indstilling om "Etape 2 - Vurdering af ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 7. oktober 2004

 

Nr. 5             BR 466/04. Indstilling om "Etape 2 - Vurdering af ændret ressortfordeling og forvaltningsstruktur i Københavns Kommune

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tiltræder følgende temaer til analyse i projektets etape 2:

· Tværgående styringsopgaver og ledelsesprocesser i Københavns Kommune, 

        herunder strategisk planlægning/byudvikling, økonomi, IT og personale

· Børne- og ungeområdet

· Fysisk planlægning, kommune- og lokalplaner samt miljøplaner

· Tilbud til ældre, handicappede og psykisk syge

· Integration,

samt at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at igangsætte udbud af ovennævnte 5 analyser og efter forelæggelse for 7 direktørkredsen at vælge konsulenter til løsning af opgaven. Udgifterne hertil afholdes inden for Økonomiudvalgets økonomiske ramme.

Som det fremgår af Økonomiudvalgets beslutning af 28. september 2004 skal Borgerrepræsentationen også tage stilling til det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag.

(Økonomiudvalget)

 

 

 

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Økonomiudvalget:

 

"At 1. dot i 1. at udgår, samt at 2. at ligeledes udgår."

 

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

 

"Der indføjes et nyt at:

 

At en ny styrelsesvedtægt først vedtages i maj/juni 2006 med henblik på at implementeringen gennemføres 1.1.2007 hvor Københavns Kommune overdrager en række opgaver til staten, regionsrådet og en række selvejende institutioner, således som det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om strukturreformen. Den i bilag 1 skitserede tidsplan ændres i overensstemmelse hermed."

 

Socialdemokraterne stillede følgende underændringsforslag til ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti:

 

"Der indføjes et nyt at:

 

At en ny styrelsesvedtægt eventuelt først vedtages i maj/juni 2006 med henblik på at implementeringen gennemføres pr. 1.1.2006 eller 1.1.2007 hvor Københavns Kommune overdrager en række opgaver til staten, regionsrådet og en række selvejende institutioner, således som det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om strukturreformen. Den i bilag 1 skitserede tidsplan ændres i overensstemmelse hermed."

 

 

Efter forslag fra Dansk Folkeparti blev sagen tilbagevist til Økonomiudvalget inkl. de stillede ændringsforslag.

 

 


Til top