Mødedato: 06.12.2001, kl. 16:00

Center for specialundervisning for Voksne

Center for specialundervisning for Voksne

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Konstituerende møde torsdag den 6. december 2001

 

 

BR 544/01

Center for specialundervisning for Voksne

Center for specialundervisning for Voksne

 

 

Indstilling om udpegning af  to repræsentanter af Borgerrepræsentationen til bestyrelsen for Center for Specialundervisning for Voksne, samt en stedfortræder for hver af disse for perioden 1. januar 2002 – 31. december 2005.

                                                                 (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)

 

 

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at   der udpeges to repræsentanter af Borgerrepræsentationen til bestyrelsen for Center for    Specialundervisning for Voksne, samt en stedfortræder for hver af disse.

 

 

RESUME

I henhold til vedtægten for CSV skal der

udpeges to repræsentanter af Borgerrepræsentationen samt to personlige stedfortrædere til bestyrelsen for center for Specialundervisning for Voksne

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Der skal udpeges to repræsentanter for Borgerrepræsentationen til bestyrelsen på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). CSV udbyder kompenserende specialundervisning for voksne, herunder syns- og hørehæmmede, voksne med bevægelsesvanskeligheder, med stemme, tale og sprogvanskeligheder, erhvervet hjerneskade eller psykiske vanskeligheder.

 

I henhold til bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne (bekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000) om styrelsesregler m.v. for institutioner med specialundervisning for voksne og kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 838 af 11. november 1997 om bestyrelser ved amtskommunale institutioner med specialundervisning for voksne, nedsætter amtsrådet for hver undervisningsinstitution en bestyrelse.

 

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

 

·        2 medlemmer udpeget af Borgerepræsentationen

·        2 medlemmer udpeget af de handicappedes organisationer

·        2 medlemmer udpeget af og blandt Center for Specialundervisning for Voksnes lærere og øvrige medarbejdere. Herunder skal mindst én være lærer.

·        1 medlem valgt af og blandt Center for Specialundervisning for Voksnes deltagere.

 

Amtsrådet kan beslutte at bestyrelsen udvides med flere medlemmer efter lokalt behov.

 

Bestyrelsens opgaver er at fastlægge institutionens budget– efter indstilling fra lederen og inden for den af Borgerrepræsentationen fastlagte økonomiske ramme.

 

Herudover fastlægge bestyrelsen principper for institutionens undervisningstilbud inden for de mål og rammer, som Borgerrrepræsentationen fastsætter.

 

Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til Uddannelses- og Ungdomsudvalget alle spørgsmål, der vedrører institutionen. Bestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som Borgerrepræsentationen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget forelægger dem.

 

Bestyrelsen kan varetage andre opgaver efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

 

Bestyrelsesmedlemmerne for Borgerrepræsentationen udpeges for en periode på 4 år snarest efter hvert kommunalvalg.

 
De øvrige medlemmer udpeges ligeledes for en periode på 4 år

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

 

Høring

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

  •  Vedtægt for bestyrelsen for Center for Specialundervisning for Voksne.

 

 

 

 

                                              Peter Rasmussen

 


Til top