Mødedato: 06.12.2001, kl. 17:30

Organisationsmodeller for fritidslivet

Organisationsmodeller for fritidslivet

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 6. december 2001

Nr. 37 BR 620/01. Organisationsmodeller for fritidslivet

Indstilling om organisationsmodeller for fritidsområdet.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

 

Der blev truffet følgende beslutninger:

VEDRØRENDE KUC

  1. At KUC omdannes til en ny kultur og medborgerhusorganisation, som rummer kultur og medborgerhuse med en lokal forankring og forpligtelse. Ud over de nuværende aktiviteter og huse vil den nye organisation på sigt naturligt kunne rumme kvarterløftshuse.
  2. Punktet blev godkendt med 51 stemmer for og 0 imod.

     

  • At den nye organisation også rummer Østerbrohuset, Valby Medborgerhus, Karens Minde, Blågården, Kapelvej 44, Medborgerhusområdet på Halmtorvet, Huset i Magstræde og hele Amager Kulturpunkt.
  • Ændringsforslaget blev behandlet efter punkt 9.

     

  • At opgavefordelingen mellem det centrale sekretariat og de enkelte aktiviteter tilrettelægges så de enkelte aktiviteter gives størst mulig kompetence.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • At udviklingsopgaver og markedsføringen i den nye organisation har sit centrum i de lokale huse.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • At de enkelte medborger- og kulturhuse bevilges penge efter pengeposemodellen. Modellen medfører at de enkelte huse/aktiviteter kan overføre overskud/underskud fra det ene budgetår til det næste. Der kan oprettes en fælles bufferpulje.
  • Punktets 1. og 2. punktum blev godkendt.

    Punktets 3. punktum blev godkendt med 34 stemmer imod 19.

    For stemte A, F, L, Ø, B og P.

    Imod stemte V, O, C, D og Lubna Elahi.

  • At de lokale huse og aktiviteter indgår resultatkontrakt med den centrale bestyrelse.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • At der for at sikre en bred og fælles kulturel udvikling afsættes en udviklingspulje, som den centrale bestyrelse for den nye organisation fordeler. Fordelingen sker efter ansøgning fra de lokale huse. Puljens formål er primært samarbejde på tværs af husene og med eksterne partnere.
  • Punktet blev godkendt med 34 stemmer imod 19.

    For stemte A, F, L, Ø, B og P.

    Imod stemte V, O, C, D og Lubna Elahi.

  • At koncept for resultatkontrakter mellem den nye organisation og de lokale huse forelægges det nye KFU til godkendelse senest pr. 1.4.2002.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • At den nye organisation ikke selv indgår overenskomster, men følger Københavns Kommunes overenskomster herunder overenskomster for driftsassistenter.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • Et i KFU forkastet ændringsforslag blev genfremsat:
  • "At styrelsen for den nye organisation sammensættes af 3 medarbejdere (1 bestyrer og 2 medarbejdere), 3 kulturfaglige udpeget af KFU og 7 brugere valgt af den nye organisations repræsentantskab."

    Punktet blev godkendt med 34 stemmer imod 19.

    For stemte A, F, L, Ø, B og P.

    Imod stemte V, O, C, D og Lubna Elahi.

     

  • At der ikke er nogen aldersgrænse for at kunne deltage i bestyrelsen og brugerrepræsentationen i den nye organisation.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • At der er bopælspligt i Københavns Kommune for brugerudvalgte medlemmer af den nye bestyrelse.
  • Punktet blev godkendt.

    VEDRØRENDE KI

  • Et i KFU forkastet ændringsforslag blev genfremsat:
  • "At bestyrelsen for det nye KI sammensættes af 3 medarbejdere (1 leder og 2 medarbejdere), 1 udpeget af DGI, 1 udpeget af DFIF og 1 udpeget af DIF. Desuden 3 udpeget af repræsentantskabet og 2 udpeget blandt de af de lokale bestyrelser udpegede medlemmer af repræsentantskabet."

    Punktet blev godkendt med 34 stemmer imod 19.

    For stemte A, F, L, Ø, B og P.

    Imod stemte V, O, C, D og Lubna Elahi.

     

  • At der ikke er nogen aldersgrænse.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • At der til KI's bestyrelse er bopælspligt i Københavns Kommune, bortset fra medarbejderrepræsentanterne
  • Punktet blev godkendt.

     

     

    VEDRØRENDE DRIFTSKONTRAKTER

    1. Udkast til kontrakt mellem KI og Kultur- og Fritidsudvalget forhandles af Kultur- og Fritidsforvaltningen med KI's nuværende bestyrelse, idet kontrakten udarbejdes inden for rammerne og i overensstemmelse med de øvrige udmøntningsbeslutninger, som Borgerrepræsentationen har truffet.
    2. Punktet blev godkendt.

       

  • Udkast til kontrakt mellem KUC og Kultur- og Fritidsudvalget forhandles af Kultur- og Fritidsforvaltningen med KUC's nuværende bestyrelse, idet kontrakten udarbejdes inden for rammerne og i overensstemmelse med de øvrige udmøntningsbeslutninger, som Borgerrepræsentationen har truffet.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • Udkast til koncept for driftsaftale med KUC's og KI's anlæg og huse danner rammen for de aftaler som KUC's og KI's bestyrelse indgår med de lokale brugerbestyrelser, idet kontrakten udarbejdes inden for rammerne og i overensstemmelse med de øvrige udmøntningsbeslutninger, som Borgerrepræsentationen har truffet, herunder at der i forholdet mellem KUC og husene er tale om resultatkontrakter og at konceptet for de nye resultatkontrakter forelægges Kultur- og Fritidsudvalget senest 1.4.02.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder udkast til kontrakt mellem Kultur- og Fritidsudvalget og de huse, der eventuelt udskilles fra KUC/bydelene som selvejende institutioner. Udkast til kontrakt udarbejdes med udgangspunkt i udkast til kontrakt mellem KUC og Kultur- og Fritidsudvalget.
  • Punktet blev godkendt.

     

    VEDRØRENDE VEDTÆGTER OG VALGPROCEDURER

  • De vedlagte forslag til rammer for vedtægter for de to selvejende institutioner godkendes, således at Kultur- og Fritidsforvaltningen, i samarbejde med KI og KUC, samt inden for rammerne og i overensstemmelse med de øvrige udmøntningsbeslutninger, som Borgerrepræsentationen har truffet, kan udarbejde forslag til endelige vedtægter.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • Godkendelse af forslag til principper for valgprocedurer med videre af henholdsvis bestyrelsen og de lokale bestyrelser, således som dette er beskrevet i forslaget til rammerne for vedtægterne, og således at Kultur- og Fritidsforvaltningen, i samarbejde med KI og KUC, kan arbejde videre med de foreslåede modeller.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med en forudsætning om, at de nuværende selvejende institutioner ikke nedlægges, men at institutionerne – og herunder institutionernes vedtægter – ændres i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • § 7 i de nuværende vedtægter for KI ændres, som foreslået i bilag 14.
  • Punktet blev godkendt.

     

    VEDRØRENDE ØKONOMI

  • Følgende enheder defineres som sportsanlæg og overflyttes fra KUC til KI:
    • Nørrebrohallen
    • Svanemøllehallen inkl. Remisen og Sleep In
    • Grøndalscentret
    • Motorbanen

    Punktet blev godkendt.

     

    b. Et i KFU forkastet ændringsforslag til punkt 10 og 11 blev genfremsat:

    "At den nye organisation også rummer Østerbrohuset, Valby Medborgerhus, Karens Minde, Blågården, Kapelvej 44, Medborgerhusområdet på Halmtorvet, Huset i Magstræde og hele Amager Kulturpunkt".

    Punktet blev godkendt med 34 stemmer imod 19.

    For stemte A, F, L, Ø, B og P.

    Imod stemte V, O, C, D og Lubna Elahi.

     

    1. Som en konsekvens af godkendelsen af punkt b), blev punkt 10 ændret til følgende:
    2. "Liva: udskilles fra KUC – der udarbejdes forslag til fremtidig anvendelse, organisering og finansiering

      Pumpehuset og Krudttønden:

      Husene udskilles fra KUC og får selvstændig kontrakt med Kultur- og Fritidsudvalget."

      Punktet blev godkendt.

       

  • Som en konsekvens af godkendelsen af punkt b), blev punkt 11 ændret til følgende:
  • "at husene:

    • Østerbrohuset,
    • Valby Medborgerhus og
    • Karens Minde.
    • Blågården,
    • Kapelvej 44 og
    • medborgerhusområdet Halmtorvet

    placeres under det fremtidige KUC."

    Punktet blev godkendt.

    1. Godkendelse af
    • at KI bevarer sit navn.
    • at KUC inden 13. december 2001 fremkommer med forslag til navn for den kommende institution, idet Borgerrepræsentationen bemyndigede Kultur- og Fritidsudvalget til at træffe beslutning i sagen.

    Hvis de selvejende institutioner ønsker at ændre navn, vil det indgå i en efterfølgende indstilling sammen med de samlede merudgifter ved omorganiseringen.

    Punktet blev godkendt.

     

    1. De enheder, der overflyttes til henholdsvis KUC, KI og Kultur- og Fritidsforvaltningen, overflyttes med de eksisterende aktivitetsrammer og de midler, der er knyttet hertil.
    2. Punktet blev godkendt.

       

  • Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med princippet om at indføre markedshusleje for de ejendomme, der i dag er placeret under KI/KUC/forsøgsbydelene, samt de ejendomme, der overføres fra KUC til KI.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • Godkendelse af, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i det videre arbejde inddrager spørgsmålet om, hvorvidt KI´s/KUC's nuværende ejendomme skal tilskødes Københavns Kommune, og at der herefter indføres en markedshusleje.
  • Punktet blev forkastet med 38 stemmer imod 15.

    For stemte F, L og Ø.

    Imod stemte A, V, O, C, B, P, D og Lubna Elahi.

  • Spørgsmålet om afvikling af KUC's gæld på 3,5 mio. kr. vedrørende ejendomsskatter behandles samtidig med de økonomiske konsekvenser af omorganiseringen, idet også de indefrosne 3,7 mio. kr. behandles samtidig med de økonomiske konsekvenser af omorganiseringen.
  • Punktet blev godkendt.

  • Borgerrepræsentationen får forelagt de samlede merudgifter ved omorganiseringen
  • Punktet blev godkendt.

  • (afgjort med indstillingspunkt 11)
  •  

    VEDRØRENDE FÆLLES PORTAL

  • Der nedsættes en IT-arbejdsgruppe, hvortil der knyttes ekstern konsulentbistand. Arbejdsgruppen får bl.a. til opgave at udarbejde et konkret systemforslag til en fælles portal, herunder vurdere, hvorvidt eksempelvis KMD-booking systemet er egnet som databasegrundlag for den samlede IT-portal.
  • Punktet blev godkendt, idet der dog i Borgerrepræsentationen var enighed om at ordene "herunder vurdere, hvorvidt eksempelvis KMD-booking systemet er egnet som databasegrundlag for den samlede IT-portal." udgik af sidste sætning.

     

     

  • Beslutningen, om hvor og hvordan portalen skal forankres, afventer arbejdsgruppens anbefaling.
  • Punktet blev godkendt.

     

  • Der arbejdes videre med at udvikle og konkretisere principperne for henholdsvis Model A og Model B, der begge betragtes som overbygningsmodeller på IT-portalen.
  • Punktet blev godkendt.

    VEDRØRENDE TIDSHORISONT

  • Omorganiseringen af KI og KUC evalueres efter et år.
  • Punktet blev godkendt.

     

     

    Den samlede indstilling blev herefter godkendt.

     

    Til top