Mødedato: 06.12.2001, kl. 17:30

Udvidelse af Københavns Energis entreprenørselskab KE Partner A/S

Udvidelse af Københavns Energis entreprenørselskab KE Partner A/S

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 6. december 2001

Nr. 23 BR 502/01. Udvidelse af Københavns Energis entreprenørselskab KE Partner A/S

Indstilling om, at der fra KE Forsyningen overføres aktiver til KE Partner A/S for at sikre selskabets fremtidige funktioner som entreprenørselskab, herunder at aktiverne overdrages som apportindskud i KE Partner A/S og at KE Forsyningen modtager betaling i aktier, som senere ombyttes med aktier i Københavns Energi Holding A/S, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen bemyndiges til at håndtere tjenestemændenes overgang til det udvidede selskab på de vilkår, som er anført i indstillingen, samt at der på Københavns Energis budget for 2002 meddeles tillægsbevillinger for indtægter på i alt 37,610 mio. kr. vedrørende overdragelse af driftsmateriel og lagre mm. som beskrevet i indstillingen samt meddeles en tillægsbevilling på 37,610 mio. kr. på finansposterne svarende til værdien af de erhvervede aktier.

(Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

Indstillingen blev godkendt med 33 stemmer imod 13, 3 undlod.

For stemte A, V, F, B og Aage Pedersen.

Imod stemte Ø, C, P og L.

Undlod O

Solidarisk Alternativ ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"SOL tager forbehold, idet SOL betragter oprettelsen af KE Partner som en form for privatisering, der er tænkt at skulle konkurrere med de største entreprenørselskaber, MT-Højgaard A/S, NCC Danmark A/S og Skanska Danmark A/S m.m. SOL har ikke tillid til denne privatiseringsmanøvre som uden analyse af investeringsbehov og udvikling bliver en meget chancebetonet og risikofyldt sejlads."

 

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Enhedslisten tager forbehold for indstillingen. Enhedslisten erkender at kommunen er fanget i en situation hvor vi ikke har mulighed for at foretage et positivt valg – det er enten nedskæringer indenfor kommunen eller liberalisering af en del af virksomheden, som reelt forbereder til privatisering. På den baggrund kan muligheden for at bevare arbejdspladser se ud til kun at kunne lade sig gøre med den foreliggende løsning. Enhedslisten har hele tiden kæmpet mod liberaliseringer og vil ikke tage ansvaret for yderligere liberaliseringer."

 

Til top