Støtte til opførelse af private andelsboliger ved Øresundsvej

Som erstatning for lokalplan nr. 287, som hidtil har udgjort plangrundlaget for ejendommen, er der udarbejdet en ny lokalplan "Østamager III" samt tillæg til kommuneplanen, vedtaget som forslag i Borgerrepræsentationen den 29. marts 2001.

Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 90, og ny bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med den i lokalplanen viste principielle bebyggelsesplan, herunder som randbebyggelse i vejlinien mod Øresundsvej. Bebyggelsen må opføres i højst 3 og 4 etager.

Projektet er anvendelsesmæssigt i overensstemmelse med plangrundlaget, ligesom disponeringen svarer til principperne i den i lokalplanen fastlagte bebyggelsesplan jfr. den samtidig forelagte indstilling vedrørende forslag til lokalplan "Østamager III".

I mødet den 13. juni 2001 (BR 297/01) tiltrådte Borgerrepræsentationen den boligpolitiske strategiplan for 2001-2004. Indholdsmæssigt har planen bl.a. til formål at tilskynde til fornyelse af byens utidssvarende boligmasse med attraktive familieboliger, for derved at åbne mulighed for flere til at blive boende i byen. Desuden nævnes, at der skal tilvejebringes grundlag for, at nye boliger kan etableres nær byens herlighedsværdier. Endvidere tilkendegives, at nybyggeri skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet.

Bebyggelsen ved Øresundsvej er beliggende tæt ved Øresund og lever med sin placering tæt ved vandet fuldt op til og understøtter kommunens boligpolitiske hensigter. Det samme gør boligernes indretning. Prisniveauet er medvirkende til at sikre mulighed for et udbud af boliger med en i forhold til nybyggeri rimelig social afbalancering. De 71 andelsboliger indgår i den af By- og Boligministeriet udmeldte andelsboligkvote til Københavns Kommune for år 2001.

Om miljøforholdene har Miljøkontrollen oplyst, at røgeriet Chr. Dyhrbergs Eftf. på Krimsvej 9 har givet anledning til et anlægsforbud i op til en afstand på 150 m.

Miljøkontrollen vurderer, at grænseværdien for lugtgener ved varmrøgning vil kunne overholdes i alle afstande fra virksomheden, såfremt afkastene forhøjes til 30 m over terræn kombineret med en rensningseffektivitet på minimum 80 %. Ved koldrøgning vil grænseværdierne i alle afstande fra virksomheden kunne overholdes ved forhøjelse af afkastene til 20 m.

Amagerbanken A/S har nu indgået aftale med røgeriet om, at lugtgenerne vil blive elimineret i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre det i lokalplanforslaget for Østamager III planlagte boligbyggeri.

Det aktuelle areal er ifølge Miljøkontrollen ikke undersøgt for undergrundsforurening, men det kan ikke udelukkes, at arealet er forurenet i lighed med den sydlige del af området, hvor Vibeengen m.m. nu er opført, og hvor der blev konstateret forurening af jord og grundvand med olieprodukter, tungmetaller samt klorerede opløsningsmidler. Miljøkontrollen kan efter konkret ansøgning give tilladelse til projektet med vilkår om undersøgelse af forureningsforholdene samt fornødne afværgeforanstaltninger, herunder foranstaltninger, der forhindrer afdampning af eventuel forurening i indeluften.

Grundsælger er Vibo, afd. 839. Boligselskabet har indgået aftale med panthaver (Unibank) om, at udgifterne til oprensning afholdes indenfor købesummen på 1.600 kr./m². På baggrund af supplerende oplysninger om miljøforholdene forventes det, at udgifterne til oprensning m.v. vil kunne holdes indenfor den nævnte købesum. Eventuelle udgifter herudover vil indgå i udbudsmaterialet og således i givet fald blive dækket via entreprisesummen. I forbindelse hermed bemærkes, at for at begrænse udgifter til forurening etableres der alene kælder under en del af randbebyggelsen, ligesom den samlede bebyggelse hæves ca. 1,2 m.

Endvidere forudsættes projektet at kunne opfylde Miljøstyrelsens krav om isolering mod trafikstøj.

Projektet opfylder miljøretningslinierne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", som er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. marts 2001.

Projektets anskaffelsessum er af bygherren pr. april 2001 opgjort til 132.500.000 kr. incl. moms. Grundsælger er som nævnt ovenfor under miljøforhold Vibo, afdeling 839.

Finansiering af andelsboligerne sker efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. ved 30-årige nominallån til dækning af 80 % af den samlede anskaffelsessum og med kommunegaranti for den del af realkreditlånet, som får sikkerhed udover 65 % af værdien. Den resterende del af anskaffelsessummen dækkes af beboerindskud på 20 %.

Den statslige ydelsesstøtte til andelsboligprojekter er betinget af, at kommunen godtgør staten 33 % af udgifterne hertil.

Kommunens andel af ydelsesstøtten på 680.000 kr. i det første år afholdes af budgetansvarlig institution: Plan & Arkitektur på funktion 5.94.1.

Kommunens garantiforpligtelse kan beregnes til ca. 20 mio. kr.

Efter ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger er der i maj 2000 indført regler om kommunal anvisning til støttede private andelsboliger. Kommunen skal således, hvis ejendommen indeholder mere end 10 boliger, betinge støttetilsagnet af, at andelsboligforeningen stiller boliger til rådighed for løsning af påtrængende boligsociale opgaver.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i den forbindelse tilkendegivet, at forvaltningen efter en konkret vurdering ikke ønsker at gøre brug af anvisningsretten ved førstegangssalget, men ønsker at få hver 10. bolig tilbudt i henhold til gældende regler ved eventuel videresalg.

Boligafgiften for en gennemsnitlig andelsbolig på 101 m² er beregnet til at andrage 105.000 kr. pr. m², svarende til ca. 8.760 kr. pr. måned, og andelsindskuddet for den pågældende bolig er beregnet til ca. 370.000 kr.

Nærmere oplysning om projektets økonomi, finansiering og lejeberegning fremgår af vedlagte bilag.

Projektet til andelsboligbebyggelsen harmonerer arkitektonisk og materialemæssigt med den eksisterende nabobebyggelse Vibeengen samtidig med, at den fremstår med sin egen identitet og i et nutidigt formsprog. Det samme gælder bebyggelsesplanen, som supplerer og viderefører de eksisterende bebyggelsesprincipper, som er karakteristiske ved skiftet mellem længehuse og punkthuse. Forslaget til bebyggelsen fremtræder i en enkel struktur, opbygget af længehuset som en randbebyggelse mod nord, der omkranser pladsdannelsen bagved suppleret med punkthusene i det grønne areal mod vest. Bebyggelsens funktionalistiske udtryk og materialevalg i lyse tegl, der skal vælges med omhu, store glaspartier i opgangene og præcise vinduesåbninger i facaderne samt altaner i stål er velvalgt og gedigent. Det er samtidig afprøvede materialer med lang levetid og begrænset behov for vedligeholdelse og dermed begrænsede driftsudgifter, hvi lket samtidig signalerer en miljøbevidst bebyggelse. Det kan på den baggrund anbefales, at der ydes kommunal støtte til de 71 andelsboliger og det tilhørende fælleshus. Man kan ligeledes anbefale, at projektet gennemføres med det høje kvalitetsniveau, der er lagt op til i projektmaterialet, og som modsvarer niveauet i den nærliggende bebyggelse.