Takstregulativ 2002 for Husholdningsaffald

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 6. december 2001

Takstregulativ 2002 for Husholdningsaffald

Indstilling om at "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" gældende fra 1. januar 2002 godkendes, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen gives en bemyndigelse til at godkende en regulering af taksterne for 2002, hvis et forslag om stigning i den statslige affaldsafgift godkendes i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, og at forslaget til en sådan bemyndigelse videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse og at betaling for særlige ydelser for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, jf. § 9 i takstregulativet godkendes.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" gældende fra 1. januar 2002 godkendes,

at Miljø- og Forsyningsforvaltningen gives en bemyndigelse til at godkende en regulering af taksterne for 2002, hvis et forslag om stigning i den statslige affaldsafgift godkendes i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, og at forslaget til en sådan bemyndigelse videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse og

at betaling for særlige ydelser for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, jf. § 9 i takstregulativet godkendes.

Indstillingen blev tiltrådt med 5 stemmer imod 4 med følgende tilføjelser:

at 3. sidste afsnit i §1 (For boliger ….) slettes, og

at R98 til indstillingen for takstregulativet 2003, anmodes om at fastlægge en minimumsgrænse som forebygger misbrug af takstsystemet, men som samtidig bevarer et økonomisk incitament til øget affaldssortering.

For stemte: 5 (A, F, Ø)

Imod stemte: 4 (L,V, C, O)

Undlod: ingen

Lars Hutters (L) ønskede følgende ført til protokols: SOL stemmer imod fordi takststigningerne er skrigende uretfærdige overfor almindelige københavnere.

Preben Bille-Brahe (V) ønskede følgende ført til protokols: Venstre stemmer imod, da Venstre mener dagrenovationen bør bringes i fri licitation. Venstre er trætte af prisstigninger.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

Anbefalet.

C og V tog forbehold.

Med det foreliggende forslag til regulering af taksterne for afhentning af husholdningsaffald foreslås taksterne forhøjet således, at R 98´s samlede takstprovenu stiger med 4,8%.

Behovet for en takstprovenustigning på 4,8% kan specificeres således:

affaldsplansinitiativer + 2,7%,

fornyelse og ændring i bilpark som følge af øgede miljøkrav + 1,9%,

almindelige løn- og prisstigninger + 3,0%,

budgetteret resultatændring + 0,3%,

besparelse ved omlægning af genbrugsstationer - 0,8% og

driftseffektivisering i basisaktiviteterne på i alt - 2,3%.

Forslaget indeholder endvidere forslag til en delvis udligning af de skævheder, der er mellem forskellige ordningers bidrag til dækning af ikke fordelte omkostninger. Med udligningen vil der, set i sammenhæng med øvrige gebyrer på affaldsområdet, være tale om en tilnærmelsesvis balance mellem de forskellige boligtypers bidrag til affaldssystemet.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser, som sikrer muligheden for takstmæssig skelnen mellem erhvervsejendomme uden beboelse og øvrige ejendomme samt en bestemmelse om minimumsvolumen.

På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 22. maj 2001 drøftede udvalget R98s forslag om en samlet takststigning på 4,8 %. Et flertal tilkendegav at man vil kunne tilslutte sig den foreslåede takststigning. Der blev i forbindelse med drøftelserne efterlyst et tidligere annonceret forslag om et nyt takstsystem. Til udvalgets møde den 25. juni 2001 forelå et notat af 1. juni 2001 om takstsystemet og kommende forslag til ændringer fra R98.

Den 30. maj 2001 godkendte R98s repræsentantskab selskabets budget og takststigningen på 4,8 %. Ved repræsentantskabets afstemning var der ingen stemmer imod.

Forslag til takster for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Forslag til takster for 2002 er fremsendt af R98 med brev af 19. september 2001.

I henhold til §9 i "Takstregulativet for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" fastsætter Miljø- og Forsyningsudvalget afgifter for særlige ydelser i en særskilt prisliste: "Betaling for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune". Godkendelsen af disse priser er uddelegeret fra Borgerrepræsentationen til Miljø- og Forsyningsudvalget.

I 1997 blev der af R98's bestyrelse nedsat et takstudvalg med repræsentanter fra de to koncessionskommuner. Formålet med udvalgsarbejdet var at udarbejde et forslag til ændringer i takstsystemet, som på den ene side kunne fremme en miljørigtig adfærd, og på den anden side kunne sikre overensstemmelse mellem takster og omkostninger for forskellige ejendomstyper og ordninger.

Resultatet af udvalgets arbejde blev indarbejdet i Takstregulativet for 1999. Skævhederne mellem de forskellige ejendomstyper og affaldsordninger blev ikke udlignet fuldt ud i Takstregulativet for 1999, og det var forudsat, at der i de kommende år fortsat skulle ske en yderligere udligning.

R98's bestyrelse nedsatte i efteråret 1999 et nyt takstudvalg med repræsentanter fra R98, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvalget har bl.a. haft til opgave at finde det bedst mulige grundlag for en modernisering af takstsystemet. Et udkast til rapport fra takstudvalget blev behandlet af Miljø- og Forsyningsudvalget på et møde den 8. januar 2001. Udvalget blev endvidere ved notat fra R 98 af 1. juni 2001 orienteret om opfølgningen på takstudvalgets rapport. (Notatet er vedlagt nærværende indstilling som bilag 4)

R98 foreslår taksterne forhøjet således, at det samlede provenu forhøjes med 4,8 % i forhold til de gældende takster for 2001.

Behovet for en stigning i provenuet for 2001 er begrundet med følgende:

affaldsplansinitiativer + 2,7%

fornyelse og ændring i bilpark som følge af øgede miljøkrav + 1,9%

almindelige løn- og prisstigninger (hvis affaldsmængder og

aktiviteter havde været uændret) + 3,0%

budgetteret resultatændring + 0,3%

besparelse ved omlægning af genbrugsstationer - 0,8%

driftseffektivisering i basisaktiviteterne på i alt - 2,3%

Dette betyder samlet en takstændring fra 2001 til 2002 på + 4,8%.

Affaldsplansinitiativer som forudsætter en stigning på 2,7% er de initiativer som er anført i affaldsplan 2004. Det er bl.a. en effektivisering af batteriindsamlingen, viceværtordningen skal udbredes og viceværterne skal uddannes, omlægning af storskraldsordningen med henblik på udsortering af yderligere fraktioner til genanvendelse, særskilt indsamling af pap, tilskyndelse til etablering af lokale miljøstationer mv.

I forhold til bilparken er der forøge afskrivninger primært forårsaget af fornyelser og ændringer som følge af skærpede miljøkrav, så som Euro III motorer, katalysatorer og partikelfiltre.

Det budgetterede resultat forøges med, hvad der svarer til 0,3 %.

Kørslen fra genbrugsstationerne under I/S Amagerforbrænding er udbudt og med virkning fra den 1. januar 2002 udbydes også kørslen fra I/S Vestforbrændings genbrugsstation på Rentemestervej. Dette resulterer i den anførte besparelse på 0,8 %.

Endelig budgetteres der med driftseffektiviseringer på 2,3 %. Dette opnås bl.a. ved udbud af afhentning af dagrenovation og storskrald i containere, forøgelse af den indsamlede mængde papir, glas og pap og fuld implementering af selvstyrende grupper som ny ledelsesform. Herudover forventes en nedbringelse af sygefraværet blandt alle medarbejdere at bidrage til øget effektivitet.

R98´s bestyrelse indstiller, at forøgelsen af det samlede afgiftsprovenu med 4,8 % søges opnået ved en forhøjelse af regulativets takstelementer, således som de ser ud, efter der er gennemført en udligning med 1/3 af den i henhold til dækningsbidragsanalysen for år 2000 konstaterede skævhed mellem forskellige brugergrupper/ordningstyper (forslag til takstregulativ, bilag 1). Det bemærkes, at lejeafgifterne for containermateriel, jf. takstregulativets § 2 e, ikke foreslås reguleret, idet de skønnes at være ganske høje i forhold til anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostningerne for dette materiel.

Betaling for "særlige ydelser" foreslås forhøjet med 4,8 % på alle elementer (forslag til gebyrer for særlige ydelse fremgår af bilag 2).

Bestyrelsen for R98 besluttede i efteråret 1999 at nedsætte et takstudvalg med deltagelse fra R98 samt forvaltningerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvalget havde til opgave at udarbejde et forslag til fremtidig udvikling af takstsystemet, sikre kvalificeret benchmarking, at analysere de enkelte ordninger og deres økonomi m.v. Udvalget afgav i september 2000 en foreløbig rapport, som blev behandlet på et møde i Miljø- og Forsyningsudvalget den 8. januar 2001.

Af rapporten kan de væsentligste krav til et nyt takstsystem sammenfattes således:

• Erhvervsvirksomheder, der ikke har adgang til supplerende ordninger, skal ikke betale til disse ordninger
• Det skal ikke være muligt ved reduktion af dagrenovationsmængden at nedbringe sit bidrag til finansiering af de samlede ordninger til et urimeligt lavt niveau.
• Der skal være et økonomisk incitament til at sortere sit affald med henblik på at øge genanvendelsen.
• De enkelte brugergrupper skal uanset hvilken ordning de vælger eller tilbydes, bidrage ligeligt til de fælles omkostninger.

Hovedelementet i gennemførelsen af disse fire krav skulle være en modernisering af takststrukturen, således at renovationsafgiften, ud over en betaling i forhold til mængden af dagrenovation, skulle bestå af et grundgebyr svarende til omkostningerne ved genbrugsordninger, storskralds- og haveaffaldsindsamling og alle øvrige "gratisordninger". Indførelsen af et grundgebyr skulle være med til at forhindre, at man ved meget intensiv udnyttelse af gratisordningerne kunne nedbringe sin renovationsafgift så meget, at det blev urimeligt i forhold til omkostningerne ved disse supplerende ordninger. Desuden kunne man ved ikke at kræve grundgebyr fra de erhvervsvirksomheder, som ikke har adgang til de supplerende ordninger løse det problem, at visse erhvervsvirksomheder i det nuværende system betaler for ordninger, som de ikke har til rådighed i fuldt omfang.

Det har imidlertid vist sig, at der er store problemer med at identificere de virksomheder/etagearealer, der skulle fritages for grundafgiften. Hverken efter BBR-registret eller andre offentlige registre har det været muligt at udskille de arealer, som skulle fritages for afgiften.

De fire krav i takstudvalgets rapport er derfor søgt tilgodeset på anden vis end den i rapporten anbefalede med det foreliggende forslag til takstregulativ (se endvidere notat fra R98 af 1. juni 2001, bilag 4).

For så vidt angår erhvervsaffald fra erhverv i rene erhvervsejendomme foreslås der opkrævet en reduceret afgift, idet de supplerende ordninger ikke tilbydes disse kunder. Erhverv i blandede beboelses- og erhvervsejendomme kan efter forslagets § 7 få dispensation til at betale reduceret afgift, såfremt der er særlige forhold der gør, at de supplerende ordninger ikke kan udnyttes i fuldt omfang.

For at sikre en nedre grænse for den enkelte ejendoms bidrag til de supplerende ordninger foreslås indført en nedre grænse for det pr. bolig tilmeldte beholdervolumen. Der bevares med forslaget fortsat et økonomisk incitament til at øge genanvendelsen.

R 98 har siden 1995 hvert år gennemført en såkaldt dækningsbidragsanalyse (bilag 3) med det formål at vurdere om den renovationsafgift, der betales af de enkelte kundekategorier, svarer til omkostningerne ved at betjene disse kategorier. Med baggrund i bl.a. disse analyser er der i forbindelse med den årlige vedtagelse af takstregulativet gennemført en udligning af skævhederne/ulighederne mellem de forskellige ordningstyper, specielt ordningerne for henholdsvis haveboliger og etageboliger.

På trods af at man tidligere har udlignet skævhederne mellem de forskellige ordningstyper har skævhederne alligevel udviklet sig på grund af øgede udgifter til storskrald og haveaffald, udgifter til forsøg med indsamling af elektronikskrot, særskilt indsamling af pap mv. Udviklingen i omkostningerne skyldes derfor dels politiske beslutninger om nye ordninger, og dels en udvikling i de forskellige affaldsfraktioner som ikke har kunnet forudses.

Dækningsbidragsanalysen for 2000 viser, at det bidrag som de enkelte ordninger yder til R 98´s fællesudgifter samt til andre "gratisordninger" end storskralds- og haveaffaldsafhentning, varierer mellem kr. 0,53 og kr. 5,05 pr. hektoliter tømt beholdervolumen. Det gennemsnitlige dækningsbidrag fra samtlige ordningstyper udgør i 2000 kr. 4,16 pr. hektoliter.

En fuldstændig udligning mellem alle ordningstyper ville medføre nogle relativt store stigninger for nogle af ordningerne, således ville renovationsafgiften for en havebolig med 125 l sæk stige med 16,1 %. For en havebolig med 140 l beholder ville stigningen være 22,1 %. Tilsvarende ville en etageejendom med 2-hjulsbeholder falde med 0,4 % og en etageejendom med 4-hjulsbeholder ville falde med 7,8 %.

Stigningen ved en fuldstændig udligning ville for haveboliger blive meget omfattende, hvorfor R 98´s bestyrelse foreslår, at man alene udligner med hvad der svarer til 1/3 af den opgjorte ulighed. En fuldstændig udligning kan ske over tre år, men skal ses i sammenhæng med fordelingen af de øvrige affaldsgebyrer.

Ved udligning med en tredjedel og med en stigning i taksterne med 4,8 % vil en villabolig med 125 l sæk få en stigning på kr. 175 pr. år eller 10,9 %, en villabolig med 140 l beholder vil stige med kr. 174 pr. år eller 11,6 %, en etageejendom med 5 stk. 240 l beholdere vil stige med kr. 314 pr. år eller 3,9 % svarende til ca. kr. 31 pr. bolig og en etageejendom med 5 stk. 600 l beholdere vil stige med kr. 546 pr. år eller 2,8 % svarende til ca. kr. 22 pr. bolig. De foreslåede takster fremgår af vedlagte forslag til takstregulativ § 2 (bilag 1).

Med udligningen vil der, set i sammenhæng med øvrige gebyrer på affaldsområdet, være tale om en tilnærmelsesvis balance mellem de forskellige boligtypers bidrag til affaldssystemet.

Fællesforeningen for Grundejerforeninger i København, d.v.s. villa og rækkehuse, har således peget på, at et andet gebyr, den såkaldte forbrændingsafgift til forbrændingsanlæggene, opkræves som en promille af grundværdien og derfor belaster enfamiliehuse mere end boliger i etageejendomme. På grund af de senere års store stigninger i grundpriserne, er denne skævhed blevet betydeligt større. Således betaler et typisk enfamiliehus mellem 500 og 700 kr. årligt i bidrag til forbrændingsanlæggene, medens der for en bolig i en etageejendom betales et sted mellem 60 og 100 kr. Indgik dette gebyr i dækningsbidragsanalysen, ville der være nogenlunde balance mellem de forskellige boligtypers bidrag til det samlede affaldssystem.

På den baggrund har Miljø- og Forsyningsforvaltningen fundet det hensigtsmæssigt at man samlet ser på de forskellige affaldsgebyrer der opkræves over ejendomsskattebilletten, og om der for bidraget til forbrændingsanlæggene kan findes en mere rimelig afregningsmetode. Sker der ændringer heri, vil der kunne ske en yderligere udligning i R98's takster i forbindelse med kommende takstreguleringer.

I forhold til det eksisterende takstregulativ indeholder forslaget til takstregulativ for 2002 de nødvendige ændringer til gennemførelse af den nævnte regel om minimumsvolumen, bestemmelsen om reduceret betaling for erhverv i rene erhvervsejendomme samt bestemmelsen om adgang til dispensation til, under særlige omstændigheder, at betale reduceret takst for erhverv i blandede beboelses- og erhvervsejendomme.

I henhold til en bestemmelse i § 1 kan R 98 indgå aftale om direkte fakturering af renovationsafgiften til erhvervsvirksomheder, der ikke modtager selvstændig ejendomsskattebillet. Der er nu indføjet en bestemmelse, der sikrer hjemmel til, at afgiften kan tilbageføres til opkrævning over ejendomsskattebilletten, hvis aftalen misligholdes.

R 98´s advokat har gennemgået forslaget til takstregulativ og har tilkendegivet, at de foreslåede ændringer bringer takstsystemet betydeligt bedre i overensstemmelse med lovgivningens krav om sammenhæng mellem ydelse og betaling, end det har været tilfældet med det hidtil gældende system.

Advokaten har haft nogle forslag til mindre tekstændringer, fortrinsvis af redaktionel karakter, som er indarbejdet i udkastet.

Forslaget vurderes ikke at have nogen større miljømæssig virkning.

Stigningen i taksterne vil få betydning for de kommunale institutioner, som er tilsluttet dagrenovationsordningen.

Ingen

1. Forslag til "Takstregulativ – 2002 for Afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune".
2. Forslag til "Betaling for særlige ydelser ved afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune"
3. Dækningsbidragsanalyse med kommentarer og forklaring.
4. R 98´s notat af 1. juni 2001 om "Opfølgning på rapport fra takstudvalget vedrørende afhentning af husholdningsaffald m.v. i Københavns og Frederiksberg Kommuner".

Niels Juul Jensen