Forslag til ny ældrepolitik

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. september 2001

Forslag til ny ældrepolitik

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler nedenstående forslag til ny ældrepolitik for København - bestående af en række mål og en plan for implementering og evaluering.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."

Anbefalet.

O og L tog forbehold og ønskede følgende tilført protokollen:

"SOL og Dansk Folkeparti tager forbehold, idet indstillingen fra Sundheds- og Omsorgsudvalget ikke har efterkommet de mange høringsskrivelser om:

• Mangel på konkretisering af ældrepolitikken.
• Mangel på ressourcer til at realisere ældrepolitikken."

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i sommeren 2000, at der skulle formuleres en ny ældrepolitik for København med et ti års sigte. Formålet med ældrepolitikken var at få udarbejdet retningslinjer for den ønskede udvikling på ældreområdet samt få et redskab til den overordnede prioritering på ældreområdet.

På den baggrund blev der igangsat en dialogproces med en række interessenter på ældreområdet med det formål at give mulighed for at få indflydelse på ældrepolitikken og kvalificere indholdet. Interessenterne blev opfordret til at komme med ideer til, hvad ældrepolitikken kunne indeholde og først derefter ville Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfte ældrepolitikken. Dialogprocessen har foregået fra november 2000 frem til maj 2001.

Med udgangspunkt i de ideer, der er kommet til ældrepolitikken i løbet af dialogprocessen, er der udarbejdet forslag til målsætninger. Det foreslås, at ældrepolitikken kommer til at bestå af 3 sammenhængende elementer:

1. Mål

Målene giver grundlaget for den overordnede prioritering og det foreslås, at målene revideres en gang i hver valgperiode.

2. Implementering

Det foreslås, at implementeringen består af en implementeringsplan og en fortsat dialog om ældrepolitikken.

3. Evaluering

Det foreslås, at der sammen med implementeringsplanen udarbejdes en evalueringsplan.

Endvidere foreslås det, at der igangsættes en formel høring i forbindelse med behandlingen af ældrepolitikken i Borgerrepræsentationen.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2000 for Københavns Kommune blev det besluttet, at der på baggrund af de seneste og kommende års fald i antallet af ældre var behov for en reduktion i antallet af plejeboliger. Det blev opgjort, at antallet af ældre ville falde med 24% i perioden 2000-2010. En tendens der er modsat udviklingen på landsplan. Sundhedsforvaltningen skulle på den baggrund udarbejde en handle- og tidsplan for de kommende ti år (SOU 147/2000).

Arbejdet med handle- og tidsplanen for de næste ti år på ældreområdet var fra starten opdelt i 2 faser. Den første fase omhandlede vurderingen af hvilke plejehjem, der var egnet til ombygning, lukning eller alternative formål. Udmøntningen af budgetforliget medførte, at det blev besluttet at reducere antallet af plejeboliger med 364 boliger i 2001.

Den anden fase skulle omhandle den mere langsigtede planlægning, som skulle pege frem mod de mere langsigtede visioner på ældreområdet i København.

Sundheds- og Omsorgsudvalget præciserede i sommeren 2000, at tiårsplanen skulle udvikles til en ældrepolitik, som både skulle omfatte visioner, mål samt forslag til konkrete aktiviteter (SOU 272/2000 samt SOU 293/2000).

Formålet med ældrepolitikken var:

• at få udarbejdet retningslinjer for den ønskede udvikling på ældreområdet.
• at få et redskab til den overordnede prioritering på ældreområdet.

På den baggrund blev det besluttet, at der var behov for at se nærmere på kommunens tilbud til de ældre københavnere og se på, om kommunens tilbud i dag stemmer overens med de kommende ældres ønsker og behov.

Sundheds- og Omsorgsudvalget satte derfor en dialogproces i gang med ældreråd, ældreorganisationer, pårørende, ældre borgere, samarbejdspartnere, ledere og medarbejdere. Dialogen tog afsæt i kommunens overordnede værdigrundlag. Formålet var at nå frem til en ny ældrepolitik for København, der peger 10 år frem i tiden. (SOU 293/2000)

Interessenterne blev opfordret til at formulere ideer til, hvad ældrepolitikken skulle indeholde og først derefter behandlede Sundheds- og Omsorgsudvalget ældrepolitikken.

Formålet med arbejdet med ældrepolitikken (processen) har især været:

- at give alle væsentlige interessenter mulighed for at få indflydelse på ældrepolitikken.

- at kvalificere grundlaget for at træffe beslutningen om den kommende ældrepolitik.

Med henblik på at kvalificere indholdet i ældrepolitikken valgte Sundheds- og Omsorgsudvalget at inddrage interessenterne i udformningen af ældrepolitikken. De involverede interessenter var:

• Ældre borgere
• Pårørende
• Ældreråd
• Ældreorganisationer
• Interesseorganisationer
• Samarbejdspartnere
• Personaleorganisationer
• Ledere i Sundhedsforvaltningen
• Medarbejdere i Sundhedsforvaltningen

Som noget nyt havde Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttet at lade interessenterne komme med forslag til ældrepolitikken inden den skulle behandles i udvalget (Se bilag 1: "Ny ældrepolitik for København"- der beskriver hele processen omkring ældrepolitikken).

Startskuddet på dialogen var konferencen i Bella Center den 22. november 2000, hvor 500 deltagere kom med deres bud på, hvad ældrepolitikken kunne indeholde.

Forinden havde udvalget peget på 4 temaer, som dialogen tog udgangspunkt i:

• At bo er at leve!
• Visitation eller valgfrihed?
• Omsorg – som vi plejer?
• Ud af ensomheden – ind i et nyt fællesskab

Sundheds- og Omsorgsudvalget havde peget på netop de fire temaer, da de alle afspejlede de væsentlige diskussioner på ældreområdet, og da stort set alle emner kunne tages op under hvert af de 4 temaer (SOU 293/2000).

Efter konferencen arbejdede 4 arbejdsgrupper videre med konklusionerne indenfor hvert tema. Arbejdsgrupperne blev nedsat sådan, at der her var en ligelig fordeling af borgerrettede interesser (pårørende, borgere, ældreråd og ældreorganisationer) og medarbejder interesser (ledere og medarbejdere fra hjemmeplejen, plejehjem samt Pensions- og Omsorgskontorerne)(SOU 356/2000 samt SOU 400/2000).

I perioden fra december til 1. marts 2001 formulerede arbejdsgrupperne deres ideer til ældrepolitikken. Sundheds- og Omsorgsudvalget valgte at trykke arbejdsgruppernes overvejelser i uredigeret form, som efterfølgende blev sendt i høring (SOU 33/2001).

Høringen foregik i perioden fra den 4. april frem til den 2. maj 2001. Høringen bestod af borgermøder 4 steder i København og en skriftlig høring. Der er indkommet en række bemærkninger til ældrepolitikken på baggrund af høringen, hvor omkring 550 borgere deltog på borgermøderne og 34 har indsendt skriftlige høringssvar (SOU 147/2001).

Den 21. maj blev dialogen med interessenterne afrundet på konferencen "En fremtidig ældrepolitik", hvor de samme deltagere som på den første konference var inviteret. Her havde 340 interessenter meldt sig til at deltage.

Forud for konferencen havde Sundhedsforvaltningen udarbejdet forslag til målsætninger med udgangspunkt i de ønsker, som arbejdsgrupperne var kommet med, og som var kommet frem under høringen.

Det var disse mål, som dialogen på konferencen tog udgangspunkt i, hvor formålet var at få deltagernes kommentarer og eventuelle nye forslag eller mangler.

På konferencen var der generelt tilfredshed med alle målene, men samtidig kom der en række forslag til uddybninger og præciseringer. Det var generelt for diskussionerne i de 4 workshops, at de ikke resulterede i endelige målformuleringer, men i stedet blev der påpeget en række forhold, som deltagerne mente var væsentlige at fremhæve i målene.

Særligt blev følgende fremhævet:

• Mere fokus på forebyggelse
• Mere fokus på borgerens eget ansvar og selvbestemmelse
• Mere fokus på de svage ældre
• Mere fokus på gennemskuelighed og klarhed
• Mere fokus på arbejdsmiljø

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende indarbejdet bemærkningerne fra konferencen og udarbejdet et endeligt forslag til ældrepolitikkens mål.

Nedenstående figur viser, hvordan målene er blevet til – fra starten af arbejdet med ældrepolitikken og frem til konferencen den 21. maj 2001.

1. Mål
2. Implementering
3. Evaluering

For at skabe kvalitet i arbejdet med ældrepolitikken, er der fokuseret på mål. Målene giver grundlaget for den overordnede prioritering og danner således udgangspunktet for at tage konkrete forslag til aktiviteter op.

Udgangspunktet for målene var arbejdsgruppernes forslag samt de bemærkninger, der kom frem under høringen. Sundhedsforvaltningen har foretaget en redaktionel bearbejdning.

Efter en nærmere gennemgang af alle forslag og bemærkninger, kom man frem til, at størstedelen af ønskerne faldt indenfor nedenstående kernebegreber, som opfattes som centrale værdier for udformningen af ældrepolitikken. Disse værdier er:

1. Valgmuligheder og fleksibilitet
2. Information og kommunikation
3. Ansvar og indflydelse
4. Samarbejde og netværk

Disse overordnede værdier er udmøntet i en række mål, som danner rammen om ældrepolitikken.

Målene skal fungere i en længere årrække. For at fremme en mere dynamisk proces om ældrepolitikken, foreslås det, at målene revideres en gang i hver valgperiode.

Enkelte af målene er konkretiserede eller eksemplificerede for at afspejle de forslag, der i særlig grad har været fokus på under dialogprocessen.

Ældre er forskellige. Tilbudene til ældre skal derfor være mangfoldige, fleksible og sammenhængende. Tilbudene skal respektere borgernes forskellige livsformer, og de skal støttes i at vælge og leve efter den livsform, de foretrækker.

Borgerne skal have mulighed for at vælge og blive vejledt indenfor kommunens tilbud og der skal kunne sammensættes en løsning, der passer til den enkelte f.eks. indenfor forskellige former for boliger, pleje- og omsorg, hjemmepleje, forebyggelse og træning. Der skal i samarbejde med parterne på ældreområdet igangsættes forsøgsprojekter, hvor formålet er at skabe mere valgfrihed i kommunens tilbud.

Kommunens tilbud skal være vel beskrevne og gennemskuelige, så borgerens forventninger kan afstemmes herefter.

Der skal tilvejebringes flere egnede og forskellige boliger, som ældre er sikret en let og tidlig adgang til, herunder bofællesskaber. Boligerne skal være så fleksible, at behovet for at flytte, fordi man bliver ældre, gøres så lille som muligt.

Information og kommunikation om kommunens tilbud til de ældre skal styrkes - og være mere opsøgende. Informationen skal være målrettet de ældres ønsker og behov samt være let tilgængelig for alle ældre.

Viden om tilbudene er en forudsætning for valgmuligheder og indflydelse. Kommunen skal løbende skaffe sig viden om, hvad borgerne efterspørger og med faste intervaller måle kvaliteten af ydelserne og borgernes tilfredshed.

Borgerne skal forholde sig til det at blive ældre. Der skal derfor etableres en rådgivningsfunktion, som kan rådgive og hjælpe ældre, særligt i spørgsmål om bolig og eventuel flytning.

Der skal arbejdes på, at ældreområdet får et positivt image, hvor ældre ses som en værdifuld ressource, og hvor pleje- og omsorgsfagene har en højere status. Medarbejdernes mulighed for udvikling og karriere skal være en del af det positive image.

Visitationssamtalen skal være en ligeværdig dialog baseret på gensidig respekt for borgernes ønsker og behov samt for kommunens muligheder. Samtalen skal præcisere borgerens rettigheder og sikre en fælles forståelse af, hvad der er den rette løsning for den enkelte borger i forhold til situationen.

Den interne og indbyrdes kommunikation mellem den primære og sekundære sundhedstjeneste skal styrkes med henblik på at sikre borgerne tryghed og kontinuitet i forbindelse med sygdom og alderdomssvækkelse.

Det er kommunens ansvar at sikre, at tilbudene på ældreområdet går til de ældre, der har behov for dem og løbende udvikle og tilpasse tilbudene. Kommunen har en særlig forpligtigelse til at drage omsorg for ressourcesvage ældre og i øvrigt være opmærksom på ældre med særlige behov, herunder demente og etniske minoriteter. Kommunen er endvidere forpligtiget til at tilbyde forebyggende aktiviteter, hvor disse har en effekt.

Kommunen skal sikre, at ældreplejen har de nødvendige ressourcer til at yde pleje og omsorg på det serviceniveau, som er besluttet.

Borgeren har selv et ansvar for at planlægge, hvordan de vil leve som ældre. Samtidig har kommunen et ansvar for at understøtte borgerens egne ressourcer. Og brugeren skal have indflydelse på den service, som tilbydes den enkelte.

Ældrerådene skal fortsat spille den væsentlige rolle som hørings- og dialogpart for alle forslag, der vedrører ældre. Rådene skal hjælpe til at kanalisere de ældres ønsker til forvaltning og politikere samt bidrage til at afstemme ønsker og forventninger. Også de frivillige organisationer skal høres om og inddrages i udviklingen af tilbuddene på ældreområdet.

De pårørende skal have mulighed for at blive inddraget i relevante samarbejdsfora, råd og bestyrelser. Det er særligt vigtigt at inddrage pårørende i forhold til de svage ældre. Inddragelse af pårørende skal ske i respekt for den enkelte ældres selvbestemmelse.

Alle parter på ældreområdet, dvs. de ældre selv, pårørende, kommune og frivillige organisationer skal bidrage til at forebygge ensomhed blandt ældre.

Samarbejdet imellem kommunen, de frivillige organisationer og ældrerådene skal styrkes, så borgerne oplever en sammenhæng i indsatsen.

De frivillige organisationer skal have mulighed for at bidrage til den ønskede udvikling af ældreområdet. Frivilligt arbejde skal kunne være et supplement til den pleje og omsorg og de øvrige tilbud, som ligger i kommunalt regi.

I bydelene skal parterne på ældreområdet samarbejde om at koordinere og synliggøre tilbud til ældre. Der skal særligt være fokus på det forebyggende og opsøgende arbejde.

Aktørerne på boligområdet skal samarbejde om at sikre gode fysiske rammer for ældre borgere, herunder bofællesskaber for ældre samt tilbud til ressource svage ældre. Samarbejdet skal også omfatte grupper af ældre, der selv ønsker at starte aktiviteter eller danne seniorbofællesskaber.

Kommunen skal samarbejde med boligforeninger, frivillige organisationer og ældreråd om at oprette lokale netværksskabende og bevarende aktiviteter - særligt med henblik på at forebygge ensomhed og tab af funktionsevne. Borgerne skal inddrages i udformningen heraf.

Det foreslås, at implementeringen består af følgende:

• at rådgive om ældrepolitikken
• at involvere forskellige interessenter i arbejdet.

Det foreslås, at der parallelt med implementeringsplanen udarbejdes en evalueringsplan, hvori der indgår en årlig status og en midtvejsevaluering efter 2 år. Evalueringen skal både forholde sig til det processuelle og dermed den fortsatte inddragelse af interessenter og forholde sig til selve målopfyldelsen af ældrepolitikken.

De økonomiske konsekvenser af implementeringen af ældrepolitikken vil enten blive holdt indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme eller blive inddraget i de årlige budgetforhandlinger.

Arbejdet med ældrepolitikken har været tilrettelagt som en proces, hvor alle interessenter løbende har været involveret. Det gælder også i forbindelse med høringen af arbejdsgruppernes forslag til ældrepolitikken. Interessenterne blev sidste gang hørt på konferencen den 21. maj 2001 i Bella Center.

Det foreslås, at der igangsættes en formel høring i forbindelse med oversendelsen af ældrepolitikken i Borgerrepræsentationen.

Ingen