Mødedato: 06.06.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Borgerrepræsentationens delegation af underskriftskompetence til kommunale garantier

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til delegation af underskriftskompetence til kommunale garantier fra Borgerrepræsentationen til teknik- og miljøborgmesteren og den administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen bemyndiger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen og konstitueret administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen Michel Schilling til sammen at underskrive kommunegarantier vedtaget af Borgerrepræsentationen.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I medfør af Den Kommunal Styrelseslove § 21, stk. 1 bestyrer Teknik- og Miljøudvalget de anliggender, som udvalget varetager i henhold til Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune. Af bestemmelsen følger, at udvalget har en betinget kompetence til at handle på Borgerrepræsentationens vegne. Borgerrepræsentationen kan imidlertid delegere beslutningskompetence på udvalgte sagsområder til Teknik- og Miljøudvalget henholdsvis Teknik- og Miljøforvaltningen.

Der vil være situationer, hvor borgmesteren og den administrerende direktør skal underskrive dokumenter, hvor kompetencen ligger i Borgerrepræsentationen, hvorfor en bemyndigelse i disse sager er nødvendig jf. Den Kommunale Styrelseslov § 32, stk. 2, note 7.

Løsning

Borgerrepræsentationen delegerer kompetence til stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen og konstitueret administrerende direktør Michel Schilling til sammen at underskrive kommunegarantier mv.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen bliver det indskrevet i delegationsfortegnelsen og publiceret på TMU-portalen.

 

Michel Schilling            /Thomas Højlt

 

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Borgerrepræsentationen bemyndiger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen og konstitueret administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen Michel Schilling til sammen at underskrive kommunegarantier vedtaget af Borgerrepræsentationen.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2019

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med en præcisering af, at delegationen er givet, så længe funktionen varetages.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. juni 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top