Mødedato: 06.02.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal
Høring af fjernvarmeforsyning i Nordhavn
Se alle bilag
Til top
Borgerrepræsentationen skal sende et projektforslag om fjernvarmeforsyning i Nordhavn i høring. HOFOR har ansøgt Teknik- og Miljøforvaltningen om fjernvarmeforsyning af Nordhavn.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen sender HOFOR A/S’s projektforslag om fjernvarmeforsyning i Nordhavn i høring hos berørte parter (bilag 1).
Problemstilling
HOFOR har ansøgt Københavns Kommune om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyningen af Nordhavn. Projektforslaget skal godkendes i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 374 af 15/04/2013 (Projektbekendtgørelsen).
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Projektbekendtgørelsen godkende varmeforsyningsprojekter. Projekterne må kun godkendes, hvis de er samfundsøkonomisk fordelagtige i forhold til relevante alternativer. Inden projektforslaget kan endeligt godkendes, skal de berørte parter høres.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Projektbekendtgørelsen godkende varmeforsyningsprojekter. Projekterne må kun godkendes, hvis de er samfundsøkonomisk fordelagtige i forhold til relevante alternativer. Inden projektforslaget kan endeligt godkendes, skal de berørte parter høres.
Løsning
Projektforslaget dækker området i lokalplanerne Århusgade kvarteret, Sundmolen m.m., Århusgadekvarteret Vest, Trælastholmen, Levantkaj Vest. Den præcise angivelse af området kan ses i ansøgningen (bilag 1, side 14).
Ansøgningen skal vurderes ud fra en vurdering af de mest realistiske teknologier til opvarmning af området i Nordhavn. Individuel opvarmning med solvarme og biobrændsel er fravalgt som realistiske alternativer, da solvarmeanlæg erfaringsmæssigt ikke er samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og biobrændsel udnyttes langt bedre i store centrale anlæg, hvor det så kan bruges til fjernvarme.
Fjernvarme er derfor sammenlignet med luft til vand varmepumper og med jordvarme. Luft til vand varmepumper anvender el til at trække varmen ud af luft. Varmen føres over i vand, der anvendes til opvarmning af bygningerne via radiatorerne. Jordvarmen anvender også en eldrevet varmepumpe, som trækker varmen ud af jorden.
Disse tre teknologier sammenlignes i forhold til tre forskellige scenarier for varmeforbrug. Vurderingerne er for en periode på 25 år. Fjernvarmeforsyningen er samfundsøkonomisk mest fordelagtig for alle tre forbrugsscenarier, og jordvarmen er for alle scenarier dyrere end luft-vand varmepumpen. En væsentlig forudsætning for den positive samfundsøkonomi for fjernvarmen er, at alle bygninger bliver tilsluttet. Det indgår derfor i en aftale med By og Havn (byudviklingsaftalen), at de ved salg af grunde sikrer tilslutning til fjernvarmen.
Ud over den samfundsøkonomiske vurdering indeholder ansøgningen vurderinger af brugerøkonomi (for kunderne), selskabsøkonomi (for HOFOR) og miljøpåvirkninger.
Brugerøkonomi
Med den nuværende tilgængelige viden om energiforbrug i lavenergibyggeri vurderer forvaltningen, at projektet med fjernvarmeforsyning giver en bedre økonomi for varmeforbrugerne. Men brugerøkonomien i ansøgningen er afhængig af varmeforbruget. Bygningerne skal i henhold til lokalplanerne opføres efter bygningsreglementets laveste energiklasse (bygningsklasse 2020).
I ansøgningen er der tre scenarier for varmeforbrugets størrelse i Nordhavn: lavt, mellem, og højt. Alle tre scenarier har et lavere varmeforbrug end gennemsnittet for København i øvrigt. I to af scenarierne (lavt og mellem) vil tilslutningen til fjernvarmen, sammenlignet med tilslutning til luft til vand varmepumper, være en omkostning for forbrugerne. Omkostningen for varmeforbrugerne i området vil være på henholdsvis 20 og 33 mio. i alt for hele perioden på 25 år. I det tredje scenarie, med det relativt høje varmeforbrug, vil tilslutning til fjernvarmen give en økonomisk gevinst for brugerne på 10 mio. kr.
Forvaltningen vurderer, at det er det tredje scenario der på nuværende tidspunkt er det mest realistiske. Vurderingen er baseret på de tilgængelige erfaringer der er med energiforbrug i lavenergibyggeri. Det må dog forventes, at udviklingen af lavenergibygninger på længere sigt vil betyde, at det faktiske varmeforbrug bliver reduceret. Hvornår denne udvikling får betydning, er det ikke muligt at vurdere.
Selskabsøkonomi
Selskabsøkonomien for HOFOR er positiv i projektforslaget. Dette betyder, at etablering af fjernvarme i Nordhavn vil være en økonomisk gevinst for HOFOR og dermed også for byens øvrige fjernvarmeforbrugere. Den selskabsøkonomiske gevinst for HOFOR er på mellem 82 og 104 mio. kr. for hele 25-års perioden.
Miljøvurdering
Forsyning med fjernvarme er CO2-mæssigt den klart bedste løsning. Forsyningen med varmepumper vil i år 2037 give en udledning af CO2, der er mellem 7.500 og 23.500 tons større end ved forsyning med fjernvarme. Merudledningen skyldes primært, at den københavnske fjernvarme er produceret som kraftvarme, hvilket vil sige, at der produceres elektricitet samtidig med, at der produceres varme.
De berørte parter skal i henhold til Projektbekendtgørelsen høres. De berørte parter er Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) samt By & Havn.
Da fjernvarmeforsyning af området er samfundsøkonomisk og CO2-mæssigt mest fordelagtig, forventer forvaltningen på baggrund af ansøgningen fra HOFOR efter høringen at kunne indstille, at projektforslaget godkendes.
Ansøgningen skal vurderes ud fra en vurdering af de mest realistiske teknologier til opvarmning af området i Nordhavn. Individuel opvarmning med solvarme og biobrændsel er fravalgt som realistiske alternativer, da solvarmeanlæg erfaringsmæssigt ikke er samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og biobrændsel udnyttes langt bedre i store centrale anlæg, hvor det så kan bruges til fjernvarme.
Fjernvarme er derfor sammenlignet med luft til vand varmepumper og med jordvarme. Luft til vand varmepumper anvender el til at trække varmen ud af luft. Varmen føres over i vand, der anvendes til opvarmning af bygningerne via radiatorerne. Jordvarmen anvender også en eldrevet varmepumpe, som trækker varmen ud af jorden.
Disse tre teknologier sammenlignes i forhold til tre forskellige scenarier for varmeforbrug. Vurderingerne er for en periode på 25 år. Fjernvarmeforsyningen er samfundsøkonomisk mest fordelagtig for alle tre forbrugsscenarier, og jordvarmen er for alle scenarier dyrere end luft-vand varmepumpen. En væsentlig forudsætning for den positive samfundsøkonomi for fjernvarmen er, at alle bygninger bliver tilsluttet. Det indgår derfor i en aftale med By og Havn (byudviklingsaftalen), at de ved salg af grunde sikrer tilslutning til fjernvarmen.
Ud over den samfundsøkonomiske vurdering indeholder ansøgningen vurderinger af brugerøkonomi (for kunderne), selskabsøkonomi (for HOFOR) og miljøpåvirkninger.
Brugerøkonomi
Med den nuværende tilgængelige viden om energiforbrug i lavenergibyggeri vurderer forvaltningen, at projektet med fjernvarmeforsyning giver en bedre økonomi for varmeforbrugerne. Men brugerøkonomien i ansøgningen er afhængig af varmeforbruget. Bygningerne skal i henhold til lokalplanerne opføres efter bygningsreglementets laveste energiklasse (bygningsklasse 2020).
I ansøgningen er der tre scenarier for varmeforbrugets størrelse i Nordhavn: lavt, mellem, og højt. Alle tre scenarier har et lavere varmeforbrug end gennemsnittet for København i øvrigt. I to af scenarierne (lavt og mellem) vil tilslutningen til fjernvarmen, sammenlignet med tilslutning til luft til vand varmepumper, være en omkostning for forbrugerne. Omkostningen for varmeforbrugerne i området vil være på henholdsvis 20 og 33 mio. i alt for hele perioden på 25 år. I det tredje scenarie, med det relativt høje varmeforbrug, vil tilslutning til fjernvarmen give en økonomisk gevinst for brugerne på 10 mio. kr.
Forvaltningen vurderer, at det er det tredje scenario der på nuværende tidspunkt er det mest realistiske. Vurderingen er baseret på de tilgængelige erfaringer der er med energiforbrug i lavenergibyggeri. Det må dog forventes, at udviklingen af lavenergibygninger på længere sigt vil betyde, at det faktiske varmeforbrug bliver reduceret. Hvornår denne udvikling får betydning, er det ikke muligt at vurdere.
Selskabsøkonomi
Selskabsøkonomien for HOFOR er positiv i projektforslaget. Dette betyder, at etablering af fjernvarme i Nordhavn vil være en økonomisk gevinst for HOFOR og dermed også for byens øvrige fjernvarmeforbrugere. Den selskabsøkonomiske gevinst for HOFOR er på mellem 82 og 104 mio. kr. for hele 25-års perioden.
Miljøvurdering
Forsyning med fjernvarme er CO2-mæssigt den klart bedste løsning. Forsyningen med varmepumper vil i år 2037 give en udledning af CO2, der er mellem 7.500 og 23.500 tons større end ved forsyning med fjernvarme. Merudledningen skyldes primært, at den københavnske fjernvarme er produceret som kraftvarme, hvilket vil sige, at der produceres elektricitet samtidig med, at der produceres varme.
De berørte parter skal i henhold til Projektbekendtgørelsen høres. De berørte parter er Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) samt By & Havn.
Da fjernvarmeforsyning af området er samfundsøkonomisk og CO2-mæssigt mest fordelagtig, forventer forvaltningen på baggrund af ansøgningen fra HOFOR efter høringen at kunne indstille, at projektforslaget godkendes.
Økonomi
Projektet har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Efter godkendelsen af indstillingen sender forvaltningen forslaget i høring hos de berørte parter. Høringsperioden er på 4 uger. Det eksisterende projektforslag, høringsforslagene og vurderingen af høringsforslagene vil herefter danne grundlag for en ny politisk indstilling om endelig stillingtagen til projektet. Den nye politiske indstilling forventes at komme på Teknik- og Miljøudvalgets møde inden sommeren 2014.
Pernille Andersen
/Niels Tørsløv
Pernille Andersen
/Niels Tørsløv
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at forvaltningen sender HOFOR A/S’s projektforslag om fjernvarmeforsyning i Nordhavn i høring hos berørte parter (bilag 1).
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2014
Indstillingen blev anbefalet.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 6. februar 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.