Udpegning af medlemmer til Boligkommissionen 2026-2029
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen for valgperioden 2026-2029 udpeger tre medlemmer og tre suppleanter til Boligkommissionen.
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer udpeger tre medlemmer og tre suppleanter til Boligkommissionen, hvoraf en udpeges som forperson,
- at Borgerrepræsentationen udpeger 4 sagkyndige medlemmer, som er henholdsvis læge, har brandmæssig sagkundskab, er bygningssagkyndig og en jurist og 4 suppleanter for disse,
- at Borgerrepræsentationen udpeger 4 medlemmer fra relevante boligorganisationer og 4 suppleanter for disse.
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
Problemstilling
Københavns Boligkommission består af i alt 11 medlemmer, hvoraf de 7 udpeges direkte af Borgerrepræsentationen.
Herudover vælges et medlem efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen og et medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 81, stk. 2. I sager der omhandler den almene sektor erstattes disse to medlemmer af et medlem valgt efter indstilling af de pågældende boligorganisationer i kommunen og et medlem valgt efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen, jf. byfornyelseslovens § 81, stk. 5.
Borgerrepræsentationen skal således godkende fire medlemmer og fire suppleanter efter indstilling fra de relevante organisationer samt suppleanter for disse.
Udpegningerne gælder for den kommunale valgperiode.
|
Informationer om hvervet |
|
|
Antal pladser |
7 medlemmer 7 suppleanter |
|
Udpegningstype |
Forholdstalsvalg |
|
Vederlag |
Nej |
|
Funktionsperiode |
Kommunal valgperiode (1.1.2026 til 31.12.2029) |
|
Hverv, hvor det anbefales, at der ikke er sammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i et eller flere andre hverv, som er anført i kolonnen |
|
|
Særlige aftaler (hvor det er aftalt, at KK har en bestemt plads el.) |
|
|
Særlige krav/valgbetingelser eller anbefalinger |
Jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer, §81: 3 af medlemmerne skal være medlem af Borgerrepræsentationen.
Politiske medlemmer: 1 forperson og 1 suppleant - (der er tradition for, at Teknik- og Miljøborgmesteren er forperson). 2 medlemmer af Borgerrepræsentationen + 2 suppleanter.
Sagkyndige medlemmer: 1 medlem, der er læge + 1 suppleant. 1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab + 1 suppleant. 1 medlem, der er bygningssagkyndig + 1 suppleant. 1 medlem, der har juridisk embedseksamen + 1 suppleant. 1 medlem efter indstilling fra de større grundejerforeninger + 1 suppleant. 1 medlem efter indstilling fra de større lejerforeninger + 1 suppleant.
Ved behandling af sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer: 1 medlem efter indstilling fra boligorganisationerne + 1 suppleant (erstatter medlem fra grundejerforeninger). 1 medlem efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer + 1 suppleant (erstatter medlem fra lejerforeninger). |
|
KK er alene indstillings-berettiget til hvervet |
Nej |
|
Krav om ligestillings-alternativ efter ligestillingslovens kapitel 4 |
Ja, fsva indstilling fra grundejerforeninger + lejerforeninger til BR |
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningen vil tage kontakt til Boligkommissionen og give besked om hvem Borgerrepræsentationen har udpeget. Desuden vil forvaltningen tage kontakt til de udpegede medlemmer og orientere nærmere om opgaven.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. december 2025
De valgte medlemmer og stedfortrædere fremgår af bilag 10 under dagsordenspunkt 1 "Godkendelse af dagsorden".
Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.