Mødedato: 05.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af formand og medlemmer til grundlisteudvalget

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal udpege 5 medlemmer til grundlisteudvalget, som skal udpege personer til nævninge- og domsmandsgrundlisten.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 5 medlemmer til grundlisteudvalget, der skal udpege personer til nævninge- og domsmandsgrundlisten for Københavns Kommune.

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Efter retsplejelovens § 68 skal der for hver landsretsnævningekreds for en 4-årig periode vælges et antal personer som anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer kaldes grundlister.

Efter retsplejelovens § 72 foretages udtagelsen til grundlisten inden for hver kommune af et grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen for den kommunale valgperiode.
I København kan Borgerrepræsentationen bestemme, at der skal nedsættes flere grundlisteudvalg.
Det blev besluttet i forbindelse med sidste konstituering at nedlægge et af de to grundlisteudvalg, så der i sidste valgperiode kun blev udpeget medlemmer til et grundlisteudvalg.

Grundlisteudvalgets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Løsning

I sidste valgperiode nedsatte Borgerpræsentationen 1 grundlisteudvalg i Københavns Kommune.

Økonomiforvaltningen foreslår, at Borgerrepræsentationen også i denne valgperiode nedsætter 1 grundlisteudvalg. 

Borgerrepræsentationen skal således udpege 5 medlemmer hvoraf 1 er formand.

Funktionsperioden for de personer, som er optaget på den nuværende nævninge- og domsmandsliste, udløber den 31. december 2015. Der skal således udpeges personer til optagelse på den nævninge- og domsmandsliste som skal være gældende fra 1. januar 2016 til 31. december 2018.

De nærmere regler om antallet af personer, der skal udtages til grundlisten, og om selve udtagelsen fremgår af bekendtgørelse nr. 809 af 5. december 1990 om grundlister. Det fremgår blandt andet heraf, at der i Københavns Kommune skal udtages 1.800 personer til grundlisten.

Videre proces

Økonomiforvaltningen, Københavns Borgerservice, vil tage kontakt til de nyvalgte medlemmer og orientere nærmere om opgaven. Sekretariatet for Grundlisteudvalget vil også blive orienteret om valget.


Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

5 medlemmer.

Særlige krav/valgbetingelser
Ingen.

Udpegningstype

Forholdstalsvalg (d´Hondts metode).

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

 

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. december 2013

 

De valgte medlemmer og evt. stedfortrædere fremgår af bilag 8 under punkt 1.

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage de manglende navne.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 16. december 2013.

 

For en opdateret liste over navne se Kommunens hjemmeside: http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/05-12-2013/8af57f7f-f8f8-4f9f-bbdf-81ec1d5b420a.aspx.

 

 

 

Til top