Mødedato: 05.11.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal
Forespørgsel til overborgmesteren om serviceforringelse som følge af aftale om kommunernes økonomi
Forespørgsel
Overborgmesteren bedes redegøre for,
- hvorfor det har været nødvendigt at reducere kommunens anlægsudgifter i 2027 med 893 mio. kr.,
- hvilken betydning det har for kommunens byggerier, at anlægsudgifterne reduceres med 20 procent i København i 2027,
- hvordan kommunen kan overholde sin forsyningsforpligtelse, herunder skoler, daginstitutioner og botilbud, når anlægsudgifterne reduceres med 20 procent i København i 2027,
- hvorvidt reduktionen i anlægsudgifterne med 20 procent i København i 2027 kommer til at betyde, at udskydelse af planlagte byggerier,
- hvorvidt udskydelse af planlagte byggerier betyder, at kommunen skal betale bod for at ændre allerede indgåede byggekontrakter, og i bekræftende fald hvor meget kommunen risikerer at skulle betale i bod for udskydelse af byggerier.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti)
Motivering
Københavns kommune skal som konsekvens af den anlægsramme, der er indgået mellem regeringen og KL, reducere sine anlægsudgifter med 893 mio. kr. i 2027 (Borgerrepræsentationens møde den 8. oktober 2026, sag nr. 3).
Det betyder, at Københavns Kommunes anlægsudgift samlet reduceres med ca. 20 procent.
Kommunen er forpligtet til at levere daginstitutioner, skoler og botilbud. Kommunen har en såkaldt lovpligtig forsyningsforpligtelse.
Når Københavns Kommune skal spare ca. 20 procent på det anlægsbudget for 2027, som blev vedtaget den 1. oktober 2026, ønsker vi at kende konsekvenserne for byens børn, udsatte og for kommunens økonomi.