Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om almenskolernes særhensyn til elever med særlige behov

Forespørgsel

Børne- og ungdomsborgmesteren bedes redegøre for,

1. Om det er forvaltningens ambition, at København udvikler de almene folkeskoler, så de kan mere for flere elever?
2. Hvilke retningslinjer og faglige anbefalinger Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet for at sikre, at lærere tager hensyn til elever med eksempelvis ordblindhed, synsnedsættelse og hørenedsættelse i den almene undervisning?
3. Hvilke af de 36 elevbehov, der blev omtalt i Kosmopol den 26. september 2026, som forvaltningen vurderer kan nedprioriteres uden at påvirke de pågældende elevers muligheder for at deltage i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater?
4. Hvilken vejledning forvaltningen giver om, hvordan lærere kan udøve tydelig klasseledelse og samtidig tage de nødvendige individuelle hensyn til elever med forskellige forudsætninger?
5. Hvilke konkrete indsatser forvaltningen anvender for at forebygge uro, mistrivsel og skolevægring, og hvilken rolle spiller tilpasning af undervisningen og individuelle hensyn i disse indsatser?
6. Hvordan forvaltningens supportfunktioner understøtter lærere og skoleledere i at håndtere flere elevers forskellige behov i samme klasse, og hvordan følges der op på skolernes arbejde med mangfoldige børnefællesskaber?
7. Hvilke data og evalueringer forvaltningen har om sammenhængen mellem skolernes mulighed for at imødekomme individuelle elevbehov og udviklingen i mistrivsel, skolefravær og visitation til specialundervisning?
8. Om forvaltningens retningslinjer indeholder advarsler mod at udvise særhensyn til elever, og om sådanne advarsler kan bevirke, at der senere opstår behov for mere omfattende indsatser?

(Stillet af Enhedslisten og SF)

Motivering

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager optrådte den 26.september 2026 i Kosmopol, hvor han lagde afstand til at vise særhensyn til elever på denne måde:

“Ifølge Jakob Næsager er folkeskolen et fællesskab, hvor eleverne skal lære at være en del af en klasse og håndtere de udfordringer, der følger med.

- Det undergraver lærernes autoritet, hvis man skal lade sig dirigere af alle mulige forskellige hensyn. Og nu hører jeg om op til 36 forskellige særhensyn. På den måde kan man ikke drive skole, siger han.

Du er både borgmester for de københavnske lærere, der er ansat i kommunen, men jo også for eleverne. Hvad vil du gøre herfra?

- Jeg vil opfordre både skolelederne og lærerne til at gribe den mulighed, der ligger i at være klasserumsleder, og sætte rammerne for, hvordan undervisningen udfyldes. Og så må man fortælle forældre, der har alle mulige særhensyn, at det her er en faglig beslutning, og det er læreren, der træffer de faglige beslutninger om, hvilke hensyn, der skal tages, siger han.”

Listen over de 36 behov fremgår af Kosmopols hjemmeside og omfatter blandt andet hensyn til elever med dysleksi, hørenedsættelse og synsnedsættelse.