Mødedato: 05.09.2002, kl. 17:30

Eventuel omlægning af Ring 2

Eventuel omlægning af Ring 2

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 5. september 2002

Nr. 6 BR 390/02. Eventuel omlægning af Ring 2

Indstilling om, at muligheden for på længere sigt at lede den stigende trafik mellem Nordhavnsområdet og Helsingørmotorvejen udenom Strandøreområdet via en ny vejforbindelse mellem Kalkbrænderihavnsgade og Helsingørmotorvejen undersøges nærmere, samt at Ring 2 omlægges til at forløbe ad Strandvænget-Strandvejen, således at Strandpromenaden og Strandøre kun vil føre lokal trafik – jf. forslag L3.

(Bygge- og Teknikudvalget) (Standsningsret)

 

 

 

Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag:

"Det foreslås, at Bygge- og Teknikudvalgets beslutning om omlægning af Ring 2 til at forløbe ad Strandvænget – Strandvejen ikke iværksættes, idet sagen tilbagesendes til Bygge- og Teknikudvalget, med henblik på at udvalget sammen med Økonomiudvalget først foretager en nærmere vurdering af de langsigtede muligheder for at etablere en ny, overordnet vejforbindelse mellem Nordhavnsområdet og Helsingørmotorvejen".

Socialistisk Folkeparti stillede følgende underændringsforslag til Socialdemokratiets ændringsforslag:

"Det foreslås, at Bygge- og Teknikudvalgets beslutning om omlægning af Ring 2 til at forløbe ad Strandvænget – Strandvejen ikke iværksættes før Bygge- og Teknikudvalget sammen med Økonomiudvalget har foretaget en nærmere vurdering af de langsigtede muligheder for at etablere en ny, overordnet vejforbindelse mellem Nordhavnsområdet og Helsingørmotorvejen".

Underændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti blev forkastet med 38 stemmer imod 14.

For stemte F og B.

Imod stemte A, V, Ø, O, C og D.

Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet blev godkendt med 45 stemmer imod 0. 7 undlod.

For stemte A, V, F med undtagelse af 1 medlem (Marlene Krogh), Ø, O og C.

1 medlem af F (Marlene Krogh), samt B og D undlod.

 

Til top