Mødedato: 05.09.2002, kl. 17:30

Forslag om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Forslag om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 5. september 2002

 

BR 461/02

Forslag om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Forslag om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Indstilling om, at der i medfør af lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, 5. pkt., ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt denne ordning, i følgende situationer: deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture, besigtigelser og borger-/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen eller et af de stående udvalg, og der er truffet beslutning herom i et møde, at udgifterne afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme, når beslutningen er truffet af Økonomiudvalget eller af Borgerrepræsentationen – dog ikke når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed, at udgifterne afholdes inden for de enkelte stående udvalgs budgetramme, når beslutnin gen er truffet af et stående udvalg, eller når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed, samt at ordningen gælder for resten af indeværende valgperiode og genbehandles af Borgerrepræsentationen inden udgangen af marts 2006.

(Overborgmesteren)

 

INDSTILLING

Jeg indstiller over for Borgerrepræsentationen

at der i medfør af lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, 5. pkt., ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt denne ordning, i følgende situationer: deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture, besigtigelser og borger-/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen eller et af de stående udvalg, og der er truffet beslutning herom i et møde.

at udgifterne afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme, når beslutningen er truffet af Økonomiudvalget eller af Borgerrepræsentationen – dog ikke når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed.

at udgifterne afholdes inden for de enkelte stående udvalgs budgetramme, når beslutningen er truffet af et stående udvalg, eller når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed.

at ordningen gælder for resten af indeværende valgperiode og genbehandles af Borgerrepræsentationen inden udgangen af marts 2006.

 

RESUME

Jeg foreslår, at medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, får erstatning, når de deltager i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture, besigtigelser og borger-/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen eller dennes udvalg, og der er truffet beslutning herom i et møde.

SAGSBESKRIVELSE

I indeværende regnskabsår har 4 medlemmer af Borgerrepræsentationen valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Der har været tilfælde, hvor et af medlemmerne har deltaget i repræsentativt arbejde på vegne af en borgmester efter anmodning fra et af udvalgene, og hvor økonomiforvaltningen har måttet give afslag på ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fordi der ikke har været hjemmel til at yde dette.

Efter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, kan medlemmer af Borgerrepræsentationen (mod reduktion i det faste vederlag) vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagelse i møder i Borgerrepræsentationen og dennes udvalg, deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af Borgerrepræsentationen (medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse), deltagelse i kurser m.v., der af Borgerrepræsentationen anses for at have betydning for varetagelsen af de nævnte kommunale hverv samt deltagelse i seminarer vedrørende kommunens årsbudget eller andre kommunale anliggender af overordnet betydning, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-d.

Borgerrepræsentationen kan, i medfør af lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, 5. pkt., beslutte at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved varetagelse af de i lovens § 16 stk. 1, litra e, nævnte aktiviteter. Denne bestemmelse vedrører "andre nærmere angivne kommunale hverv" – f.eks. deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture, besigtigelser og borger- eller orienteringsmøder.

Det er en betingelse for at yde erstatningen for tabt arbejdfortjeneste, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges en studietur eller en besigtigelse m.v. for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af § 16, stk. 1, litra e. Det er forudsat, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste afholdes inden for udvalgenes egne budgetrammer, selvom Borgerrepræsentationen træffer beslutning i forhold til de aktiviteter, der omfatter et udvalg som helhed, da beslutningen træffes efter indstilling fra udvalget.

Jeg har fået oplyst, at det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at varetagelse af disse hverv kan/bør sidestilles med deltagelse i de møder og kurser m.v., der er beskrevet i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-d.

Jeg indstiller derfor, at der ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture samt borger-/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller et stående udvalg. Det skal fremgå af beslutningsprotokollen fra et møde i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller et stående udvalg, at det pågældende medlem er blevet anmodet om at varetage hvervet og har accepteret dette, samt at der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Økonomiforvaltningen skønner, at en udvidelse af erstatningsordningen med det nuværende antal borgerrepræsentanter (4 personer) vil medføre ekstraudgifter i størrelsesordenen 50-55.000 kr. om året. Økonomiforvaltningen lægger vægt på, at borgerrepræsentanterne kun undtagelsesvis har modtaget anmodninger om at varetage ovennævnte opgaver, og at flere af opgaverne henhører under borgmestrenes almindelige opgaveportefølje. Borgmestrene er ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 19, stk. 4, i vederlagsbekendtgørelsen. Det har endvidere indgået i Økonomiforvaltningens vurdering, at erstatningen pr. dag højst kan udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som indenrigsministeren har fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed (for tiden 1700 kr.), jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, 6. pkt. Økonomiforv altningen vurderer, at ekstraudgifterne i 2002 vil være ca. 15.000 kr.

Det følger af kommentaren til lov om kommunernes styrelse § 21, stk. 1, at sager vedrørende kommunalbestyrelsens egne forhold, f.eks. sager om vederlæggelse af kommunalbestyrelsens medlemmer, sager om fritagelse af medlemmer for hverv, indkaldelse af stedfortræder m.v., ikke hører under økonomiudvalget eller noget stående udvalg og ikke kan kræves forelagt et af disse. Sådanne sager må forberedes og forelægges for kommunalbestyrelsen af borgmesteren. Det er baggrunden for, at jeg har forelagt dette forslag direkte for Borgerrepræsentationen.

ØKONOMI

Udgifterne afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme, såfremt beslutningen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er truffet af Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen – dog ikke når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed. Udgifterne afholdes inden for de enkelte stående udvalgs budgetramme, såfremt beslutningen er truffet af et stående udvalg, eller når aktiviteten er planlagt af et stående udvalg, og omfatter udvalget som helhed.

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

Indstillingen er blevet drøftet med de øvrige forvaltninger ved et møde i Sekretariatsgruppen og har været drøftet i Borgerrepræsentationens fokusgruppe.

 

Jens Kramer Mikkelsen

Til top