Mødedato: 05.09.2002, kl. 17:30

Forslag til indskrænkning af kreditvurdering

Forslag til indskrænkning af kreditvurdering

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 5. september 2002

 

BR 436/02

Forslag til indskrænkning af kreditvurdering

Forslag til indskrænkning af kreditvurdering

Indstilling om, at indskrænke den hidtidige kreditvurderingsordning, der udføres af Skatteforvaltningens opkrævningsafdeling, til alene at omfatte henholdsvis låne- og kautionssager samt sager med krav af offentlig retlig karakter.

(Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at indskrænke den hidtidige kreditvurderingsordning, der udføres af Skatteforvaltningens opkrævningsafdeling, til alene at omfatte henholdsvis låne- og kautionssager samt sager med krav af offentlig retlig karakter.

Økonomiudvalgets beslutning den 13. august 2002

Anbefalet.

 

 

RESUME

Den samlede Magistrat har ved sin vedtagelse af rammebilaget Regnskab den 17. juni 1996 fastsat regler for afskrivning af tilgodehavender, hvorefter afskrivning af tilgodehavender - som hovedregel - kun kan finde sted efter indstilling fra Skatte- og Registerforvaltningen.

Derudover anmoder en række kommunale institutioner / forvaltninger om kreditvurdering med henblik på bedømmelse af, om en fordring skal søges inddrevet via advokat, og om kommunen skal garantere for lån ved visse ejendomshandler.

Forudsætningen, for at Skatteforvaltningens opkrævningsafdeling kan foretage kreditvurdering, er, at man bl.a. kan benytte oplysninger fra forskellige edb-registre, herunder statslige registre indeholdende ligningsmæssige oplysninger.

Anvendelse af disse edb-registre til de nævnte formål vil i en række tilfælde være i strid med registerforskrifterne, hvorfor en begrænsning til alene at omfatte låne- og kautionssager samt sager med krav af offentligretlig karakter er nødvendig.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den samlede Magistrat har den 17. juni 1996 vedtaget rammebilaget Regnskab. Iflg. pkt. 2.7.5. - Afskrivning af tilgodehavender - er det vedtaget, at "Afskrivning kan som hovedregel kun finde sted efter indstilling fra Skatte- og Registerforvaltningen, der har status som kommunens opkrævningsafdeling."

Udover forespørgsler af ovenstående karakter behandler Skatteforvaltningens opkrævningsafdeling bl.a. kreditvurderingssager fra følgende institutioner / forvaltninger:

1) Plandirektoratet (kreditvurdering i låne- og kautionssa -

ger)

2) Kultur- og Fritidsforvaltningen - Biblioteker (bogerstat-

ninger)

3) Miljøkontrollen (oprydning i miljøsager)

4) Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen - Skolevæsenet

(manglende betaling for lokaleleje, hærværk mv.)

5) Københavns Energi (hærværk, skader uden forsikrings-

dækning mv.)

6) Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (manglende -

betaling af husleje, fraflytningsregninger)

7) Arbejdssekretariatet (fejludbetalinger til ledige)

8) Økonomiafdelingen

9) Bygge- og Teknikforvaltningen

10) Sundhedsforvaltningen

Til brug ved kreditvurdering anvendes i overvejende grad oplysninger om personers formueforhold, fx oplysning om besiddelse af ejendom, obligationer, bankindestående mv., mens man i mindre omfang anvender oplysninger om indkomstforholdene.

Visse af de nævnte oplysninger er offentlige tilgængelige. Dette gælder oplysningen om ejerforhold vedrørende fast ejendom. Disse oplysninger bliver ikke fortrolige ved samkøring med andre registre, der indeholder fortrolige oplysninger.

Ved den retlige vurdering af lovligheden af den hidtidige kreditvurdering gælder,

  • at forvaltningen ikke må videregive oplysninger om en persons økonomiske forhold, men alene udtale en eventuel anbefaling af, om en sag skal sendes til inddrivelse via en advokat
  • at forvaltningen skal foretage en konkret afvejning af de krydsende hensyn i form af overholdelse af tavshedspligten contra varetagelsen af kommunens interesser i den enkelte sag
  • at forvaltningen overtræder sin tavshedspligt, hvis der afgives kreditvurdering med henblik på at fremme sager af privatretlig karakter

Iflg. straffelovens § 152 er det strafbart for den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste, uberettiget at videregive eller at udnytte fortrolige oplysninger. Dette gælder dog iflg. straffelovens § 152 e ikke, hvor den pågældende enten er forpligtet til at videregive oplysningerne eller handler i berettiget varetagelse af åbenbare almeninteresser eller af eget eller andres tarv.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger om en persons rent private forhold kun videregives, når følgende betingelser er opfyldte:

  1. Personen har givet samtykke.
  2. Det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
  3. Videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.
  4. Videregivelse er nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at myndigheden kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Videregivelse af andre fortrolige oplysninger kan dog efter forvaltningslovens § 28, stk. 3, ske i videre omfang end angivet under punkterne 1) - 4), når det antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for den modtagne myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, denne myndighed skal træffe.

I den forbindelse bemærkes, at en kommunal forvaltning er som udgangspunkt en enhedsforvaltning, som udgør en og samme forvaltningsmyndighed, og at forvaltningslovens § 28, stk. 3, kun omhandler videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed.

Ifølge forvaltningslovens § 28, stk. 6, anses lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, som en selvstændig myndighed. Skatteforvaltningen har efter skattestyrelsesloven en sådan selvstændig kompetence.

Efter skattestyrelseslovens § 37 sondres der ikke mellem, om oplysningerne videregives til andre forvaltningsmyndigheder eller indenfor samme forvaltningsmyndighed,. Fortrolighedskravet er det samme.

Registertilsynet - nu Datatilsynet - har vedrørende den hidtidige kreditvurderingspraksis udtalt, at oplysningerne er lovligt anvendt, hvis de er indhentet og brugt i overensstemmelse med gældende lovgivning samt gældende registerforskrift.

Registerforskriften for de registre, der vedrører de hyppigst anvendte forespørgsler (indkomst- og formueoplysninger, fordringsregisteroplysninger og årsopgørelsesoplysninger) bestemmer bl.a. følgende:

  • Samkøring (af forskellige registeroplysninger) har til formål at lette kommunernes sagsbehandling i den del af forvaltningen, der beskæftiger sig med opgaver, som forudsætter kendskab til oplysninger på generelt fastlagte skærmbilleder, dannet af oplysninger fra statslige skatte- og indtægtsregistre og fælleskommunale registre (§ 2)
  • Kun de af kommunens medarbejdere, som er beskæftiget med administration af opgaver, der forudsætte kendskab til oplysningerne på skærmbillederne, må have adgang til registre / samkøring. Autorisation til medarbejdere må kun gives til de, for hvem det er nødvendigt at benytte terminalerne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, og ingen autoriseres til registre, som de ikke har behov for (§10)
  • Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, må ikke videregives til andre offentlige myndigheder, medmindre dette følger af §§ 27-30 eller følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov (§ 26)
  • Oplysninger kan videregives, når det antages, at oplysninger vil være af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe (§ 29)

Ud fra en ren og snæver ordlydsfortolkning af registerforskriftens §§ 2 og 10 er adgangen for Skatteforvaltningens personale i Opkrævningsafdelingen til at trække oplysninger fra registrene om indkomst- og formueforhold til brug for kreditvurdering udelukket. Efter forskriftens § 10 har medarbejderne kun adgang til oplysningerne, hvis autorisation er givet med henblik på at løse opgaver, der forudsætter kendskab til oplysningerne i registrene. Medarbejderne i Skatteforvaltningens opkrævningsafdeling kan kun bruge oplysningerne til opkrævnings- og inddrivelsesarbejde.

Den tidligere magistratsbeslutning om vurdering af sager med henblik på afskrivning af krav samt behandlingen af kreditvurderingssager kan kun gennemføres, hvis der hentes tavshedsbelagte oplysninger fra edb-registrene. De begrænsninger, der følger af skattestyrelseslovens § 37, forvaltningslovens §§ 28-32 og bestemmelserne registerforskrifterne kan ikke sættes ud af kraft til fordel for dækning af ethvert kommunalt krav, uanset karakteren, arten eller størrelsen.

Kreditvurderingen kan herefter kun ske,

  • når kreditvurderingen er af væsentlig betydning for modtagerens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 3, analogt
  • når kreditvurderingen foretages i sager, hvor kravet udspringer af kommunens virke som offentlig myndighed eller af en afgørelse, som kommunen har truffet som offentlig myndighed

Bestemmelsen i det tidligere vedtagne rammebilag og kreditvurdering i øvrigt må herefter indskrænkes til følgende praksis:

Låne- og kautionssager.

Der indarbejdes som fast standardklausul i lånebeviset, at kommunen kan medvirke i sådanne sager, hvis låntager samtykker i, at kommunen kan indhente tavshedsbelagte oplysninger om indkomst- og formueforhold i de statslige og fælleskommunale registre samt i kommunale registre, som kommunen har eller har fået stillet til rådighed til brug for ligning og opkrævning.

Krav af privatretlig karakter.

Der kan ikke afgives vurdering i disse sager, herunder tages stilling til afskrivning af krav af privatretlig karakter.

Krav af offentligretlig karakter.

Den institution / forvaltning, der har et krav af offentligretlig karakter, skal ved fremsætning af anmodning om kreditvurdering erklære, at kravet er af væsentlig betydning for myndigheden, og at kravet er af offentligretlig karakter.

Økonomi

En indskrænkning af den hidtidige praksis vedrørende kreditvurdering har ingen betydning for Skatteforvaltningens økonomi, idet kreditvurderingerne hidtil har været gebyrfri for de institutioner / forvaltninger, der har fremsendt forespørgslerne.

Indskrænkningen kan betyde en merudgift for de øvrige forvaltninger, idet eventuelle krav, der fremsendes til inddrivelse via advokat, kan påføre institutionerne / forvaltningerne en merudgift i tilfælde, hvor skyldneren er uden betalingsevne.

Høring

-

Andre konsekvenser

-

BILAG VEDLAGT

Notat af 4. juli 2002 om, hvilke typer af kommunale krav, der fortsat kan kreditvurderes, og hvilke, der ikke kan.

 

 

 

 

 

Erik Jacobsen

/ Leif Normann Jeppesen

 

Til top