Planlægning af Københavns Havn

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 4. oktober 2001

Planlægning af Københavns Havn

(Økonomiudvalget)

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Udsat idet Økonomiudvalget ønskede sagen forelagt Bygge- og Teknikudvalget til høring. Økonomiudvalget bemærker, at tidsplanen for kommuneplanen skal fastholdes.

Anbefalet.

Ø tog forbehold.

Alle partier forbeholdt sig at fremkomme med ændringsforlag frem til sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget besluttede at bemyndige Overborgmesteren til at udmelde frist for fremsættelse af ændringsforslag, samt til at optage sagen på en tillægsdagsorden på udvalgets møde den 18. september, såfremt Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar i sagen giver anledning hertil.

Godkendt

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med debatten om "Københavns Kommuneplanberetning 1999" d. 6. maj 1999, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns havn, som fastholder dens herlighedsværdier.

Københavns Kommune indledte efterfølgende et samarbejde med Københavns Havn, Miljø- og Energiministeriet og Freja Ejendomme A/S om et grundlag for planlægningen af Københavns havn.

Der foreligger nu en samlet redegørelse for samarbejdets forløb og indhold, samt en række anbefalinger til de kommende års udmøntning af planlægningen og byomdannelsen.

Samarbejdet resulterede i udpegning af tre fokusområder: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen, hvor der umiddelbart skønnes mulighed for byomdannelse på lediggjorte havnearealer. Samtidig blev udpeget tre perspektivområder, hvor der skønnes et potentiale for byudvikling i fremtiden, når der er skabt mulighed for en forbedring af især den trafikale betjening af områderne. Det drejer sig om: Nordhavnen (nord for Orientbassinet), Refshaleøen, samt Tippen. Udpegningen er sket på baggrund af en gennemgang af hele havneløbets potentialer, som det også fremgår af afrapporteringens afsnit om samarbejdets forløb og resultater.

Som led i samarbejdet er der udarbejdet ideoplæg for den kommende udvikling af fokusområdet i Nordhavnen og Sydhavnen, samt et volumenstudie af byggemulighederne i Inderhavnen.

Ideoplæggene har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget på et fællesmøde d. 22. august 2000 og volumenstudierne har været forelagt de to udvalg på et fællesmøde d. 5. december 2000. Udvalgene besluttede, at ideoplæggene skal danne grundlag for kommuneplanretningslinierne i forslag til Københavns Kommuneplan 2001, idet forvaltningerne skal arbejde videre med en konkretisering bl.a. for så vidt angår finansieringen, infrastruktur, institutionsdækning og social balance.

Ideoplæggene er efterfølgende indarbejdet som retningslinier i rammedelen til forslag til Københavns Kommuneplan 2001, som har været fremlagt til offentlig høring i foråret 2000. Ideoplæggene blev sammen med volumenstudierne i Inderhavnen introduceret særskilt i et medfølgende hæfte til kommuneplanforslaget i den offentlige debat. Ideoplæggene for Nordhavnen og Sydhavnen har affødt en række synspunkter på modellen for den kommende omdannelse af havneområderne. Bebyggelsens højde, tæthed, ønske om friholdelse af havnefronten, afstandstagen til ideen om kanalmodellen er nogle af synspunkter, der er fremsendt til forvaltningen ved høringsfasen udløb. Der er stort set ikke fremkommet synspunkter på de fremtidige byggerier i Inderhavne Offentlighedens bemærkninger vil ikke give anledning til, at forvaltningen foreslår ændringer af kommuneplanen s rammer for udviklingen af de nævnte områder.

Afrapporteringen indeholder en række fælles anbefalinger til de kommende års udmøntning af samarbejdet. Det anbefales generelt, at der bl.a. ved udviklingen af Nordhavnen og Sydhavnen sikres en helhedsorienteret indsats, hvor en effektiv, kollektiv trafikbetjening af områderne udgør en af forudsætningerne for at skabe velfungerende og attraktive byområder. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Trafikministeriet opfordres derfor til at inddrage områderne i den kommende udbygning af bus- og tognettet i hovedstadsområdet.

Det anbefales, at der som led i realiseringen af planlægningen udvikles et nyt paradigma for boligbyggeri, der er baseret på effektivitet, gennemgående modulprojektering og optimal brug af erfaringerne fra bl.a. Amsterdam og By- og Boligministeriets "Projekt Hus".

Endelig opfordres Københavns Kommune som drivkraften i den kommende udvikling, til at etablere en intern organisation, der i et forpligtigende partnerskab med Københavns havn, grundejerne og investorer sikrer planernes realisering.

I forbindelse med udviklingen af Nordhavnen opfordres bl.a. Trafikministeriet og DSB til at vurdere standsningsmuligheder for regionaltog på Nordhavnen Station, samtidig med at stationen udbygges til også at kunne betjene havneområderne. Sammenhængen mellem Østerbro og det nye byområde skal forbedres. Det anbefales at udvikle en ny type bolig ved havnen, som kan konkurrere med det traditionelle parcelhus.

I Inderhavnen anbefales det, at bygninger af en vis volumen placeres på Dokøen og Kvæsthusbroen, mens udviklingen af Christiansholm bør overvejes nærmere i den kommunale planlægning. Placering af en opera anses for et væsentligt element i udviklingen af Dokøen. Samtidig bør det overvejes, hvor mange bolig, der kan opføres i forbindelse med operahuset. Muligheden for at skabe økonomisk grundlag for fælles løsning vedr. parkeringsforhold for de mulige publikumsorienterede bygningsanlæg i Inderhavnen bør undersøges. Det anbefales også at etablere en cykel- og gangforbindelse fra Frederiksstaden til Holmen.

I Sydhavnen anbefales bl.a., at Trafikministeriet realiserer planerne om en station i Sydhavnen i forbindelse med en banelinie til Kastrup. Sammenhængen med de omkringliggende byområder skal bearbejdes for at sikre den bedst mulige fysiske og funktionelle sammenhæng. Det anbefales, at den påtænkte bro over Teglværksløbet realiseres hurtigst muligt og at der etableres en eller to stiforbindelser til Amager i forbindelse med områdets udbygning. Ideoplæggets karre-struktur anbefales realiseret, sammen med intentionerne om at skabe et kanalmiljø. Endelig peges der på, at der bør sikres et tilstrækkeligt antal boliger i de første faser af områdets udvikling, så der kan skabes de bedste betingelser for at imødekomme forskellige servicebehov, som f.eks. institutioner og butikker.

Det er herefter Økonomiforvaltningens opfattelse af der er tilvejebragt et brugbart grundlag for en detaljeret planlægning af de udpegede fokusområder og perspektivområder i de kommende år. Borgerrepræsentationens beslutning om tilvejebringelse af en helhedsplan for Københavns havn er hermed realiseret.

Borgerrepræsentationen vedtog d. 6. maj 1999 i forbindelse med debatten om "Københavns Kommuneplanberetning 1999", at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns havn, som fastholder dens herlighedsværdier.

Samarbejdet om planlægningen af Københavns havn har taget udgangspunkt i en gennemgang af havnen i hele dens fysiske udstrækning. Den blev hurtig en fælles opfattelse, at de enkelte havneafsnits nuværende karakter talte mod en totalplan Havneløbet blev i stedet opdelt i 10 forskellige delområder – fra Svanemøllebugten i nord til Kalveboderne i syd. Den videre planlægning tog herefter udgangspunkt i de enkelte områders muligheder og begrænsninger. Fokusområderne afspejler en fælles vurdering af de helt potentielle områder for byomdannelse.

Udpegningen er samtidig begrundet i Borgerrepræsentationens politiske tilkendegivelser om nødvendigheden af kvalitet i byggeriet og opførelsen af flere boliger.

Erik Jacobsen Holger Bisgaard