Mødedato: 04.09.2003, kl. 17:30

Lokalplanforslag Kvæsthusbroen med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Lokalplanforslag Kvæsthusbroen med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 4. september 2003

 

Nr. 2             BR 403/03. Lokalplanforslag Kvæsthusbroen med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Indstilling om, at forslag til lokalplan "Kvæsthusbroen" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 for et område langs havnen mellem Nyhavn og Kvæsthusgravens munding vedtages med henblik på fælles offentliggørelse, at offentliggørelsesperioden fastsættes til mindst 2 måneder, således at offentliggørelsen foretages i sammenhæng med og for samme periode som det for nybyggeri i området nødvendige forslag til regionplantillæg udarbejdet af HUR, samt at den foreslåede dialogstrategi med en planens hjemmeside, en lokal udstilling, et borgermøde, tilrettelagt som et dialogmøde, samt en offentliggørelse i lokalbladene og i de dagblade, hvori Borgerrepræsentationens møder annonceres, og at planforslagene i øvrigt annonceres i sammenhæng med annonceringen af regionplantillægget vedtages.

                                            (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

 

"At skuespilhuset bliver taget ud af lokalplanen, da vi mener, at det er en unødvendig investering for København, og at dets funktion ikke bliver optimal."

 

Ændringsforslaget blev forkastet med 47 stemmer imod 4.

For stemte O.

Imod stemte A, V, F, B, Ø og C.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt.

 

 

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning optrykt i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til lokalplan- og kommuneplantillæg:

 

"Enhedslisten er tilhænger af et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen. Men det virker absurd, at der samtidig med et nyt skuespilhus skal indrettes to meget store Parkeringsanlæg, dels ved skuespilhuset, dels på Elværksgrunden. De store p-anlæg vil tiltrække mere trafik ind i hjertet af byen, og dermed forøge Københavns trafik- og forureningsproblemer."

 

Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti ønskede følgende bemærkning optrykt i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til lokalplan- og kommuneplantillæg:

 

"Konservative og Det Radikale Venstre henholder sig til forligsteksten, hvori det nævnes, at forbindelsen mellem Kvæsthusbroen og Dokøen skal udføres som en "højklasset trafikal forbindelse". Vi mener ikke, at en bro på dette sted kan udføres som en højklasset trafikal forbindelse. Vi ønsker en tunnelforbindelse bl.a. fordi man herved undgår problemer i forbindelse med broen for gennemsejling."

 

 

Fristen for aflevering af bemærkninger, som ønskes optrykt i forbindelse med offentliggørelsen af forslagene blev fastsat til mandag den 8. september 2003, kl. 12.00.

 

 

 


Til top