Praksisplan for diagnostisk radiologi

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. oktober 2002

Praksisplan for diagnostisk radiologi

Indstilling om, at godkende forslaget til speciallægepraksisplan for specialet diagnostisk radiologi.

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende forslaget til speciallægepraksisplan for specialet diagnostisk radiologi.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

at Økonomiudvalget ingen bemærkninger har til nærværende sag.

Vedlagt notat om de økonomiske konsekvenser af praksisplanen for diagnostisk radiologi

Anbefalet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 21. februar 2002 forslag til praksisplan for radiologi og besluttede at sende forslaget til høring i H:S.

H:S's høringssvar foreligger nu.

I henhold til § 13 i overenskomst vedrørende speciallægehjælp skal amtet (Københavns Kommune) foretage en samlet planlægning af speciallægebetjeningen i kommunen. Planlægningen sker med udgangspunkt i de enkelte specialer med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksisektoren.

Speciallægeoverenskomstens bestemmelser om diagnostisk radiologi gælder alene sikrede i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. I den øvrige del af landet varetages praksissektoren behov for røntgendiagnostik af hospitalernes røntgenafdelinger.

Speciallægesamarbejdsudvalget besluttede på møde den 13. marts 2001 at udarbejde et udkast til praksisplan for diagnostisk radiologi, da der er et stort behov for en ny struktur inden for specialet diagnostisk radiologi. Baggrunden for ønsket om en ny struktur er, at udstyret i praksis inden for dette speciale er meget omkostningstungt, hvorfor der er behov for at foretage meget store investeringer både for at kunne etablere en klinik, men også for at holde en eksisterende klinik ajour, hvad angår materiel. Der er derfor behov for, at flere speciallæger sammen kan løfte denne økonomiske byrde.

Det foreliggende forslag til praksisplan for diagnostisk radiologi er udarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af 2 speciallæger i diagnostisk radiologi udpeget af Københavns Lægeforening samt repræsentanter for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Forslaget til praksisplan for diagnostisk radiologi har den 4. december 2001 være forelagt Speciallægesamarbejdsudvalget, som ikke havde bemærkninger til forslaget.

Specialet diagnostisk radiologi foreslås fremover organiseret i en struktur med færre og større røntgenklinikker, hvor de eksisterende klinikker knyttes sammen i geografiske grupper med en hovedklinik med tilknyttede satellitklinikker. Det foreslås, at den eksisterende kapacitet opretholdes.

Endvidere foreslås det, at der arbejdes med kvalitetssikring og yderligere indarbejdning af elektroniske kommunikationssystemer i diagnostisk radiologipraksis. Et andet forslag er etablering af en seniorordning, der skal sikre fastholdelsen af speciallægerne i praksissektoren.

H:S i sit høringssvar finder ideen med større enheder fornuftig. Det anbefales, at den elektroniske transmission mellem H:S og røntgenklinikkerne udbygges og at der i afdækningen af det fremtidige behov for MR og CT skanning indgår overvejelser om kapaciteten på H:S hospitalerne.

H:S's bemærkninger til planforslaget vil indgå i det videre arbejde med udmøntningen af praksisplanen.

Der ikke forventes ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet i forbindelse med implementeringen af planen.

Reglerne for planlægning en af speciallægebetjeningen findes i speciallægeoverenskomsten. Overenskomstens § 13 vedrører samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen og er sålydende:

Stk. 1.

"Med henblik på at etablere en samlet systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og prakssisektoren foretager amtet, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den samlede speciallægebetjening i amtet.

Stk. 2.

"Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen behandles i henhold til kapitel 6a i sygesikringsloven en gang i hver kommunal valgperiode".

Det følger endvidere af § 13, at det er Københavns Kommune som godkender praksisplanen. Speciallægesamarbejdsudvalget kan komme med bemærkninger til planen.

Planbestemmelserne giver efter Sundhedsforvaltningens vurdering Københavns Kommune gode muligheder for at udarbejde praksisplaner, der sikrer en optimal ressourceudnyttelse mellem primær og sekundær sektor og muligheder for at skabe sammenhæng og kvalitet i opgavevaretagelsen i forhold til borgerne.

En godkendt praksisplan giver endvidere Københavns Kommune mulighed for, på grundlag af planens bestemmelser, at regulere de fremtidige til- og afgange inden for speciallægeområdet. Således kan antallet af heltids-, deltids- og overlægepraksis op- eller nedjusteres i henhold til en samlet praksisplanlægning.

Det skal bemærkes, at speciallægeoverenskomsten er ændret pr. 1. april 2002. Det foreliggende planforslag er udarbejdet ud fra planlægningsbestemmelserne i den tidligere landsoverenskomst. I forhold til planforslaget er det Sundhedsforvaltningens vurdering, at overenskomstændringerne er af en karakter, der ikke har betydning for planforslaget.

Det permanente Moderniseringsudvalg, der er nedsat i henhold til overenskomsten og har repræsentanter fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Foreningen af Speciallæger, besluttede på et møde den 17. december 1996 at nedsætte en faglig ad-hoc gruppe til at udarbejde et oplæg til modernisering af diagnostisk radiologi. Ad hoc gruppen har udarbejdet "Redegørelse fra det faglige ad hoc udvalg vedrørende modernisering af det diagnostiske radiologispeciale, Juni 1999".

Ad hoc gruppen kom i redegørelsen frem til, at den nuværende organisationsform med relativt mange små og mellemstore praksis indebærer, at anskaffelse af nyt mere avanceret og omkostningstungt udstyr vanskeliggøres. En udvidelse af organisationsformen til færre og større praksis vil derfor give mulighed for rationaliseringsgevinster. Endvidere vil større praksis kunne føre til en udvidelse af speciallægedækningen i åbningstiden.

Selvom der endnu ikke er sket en revision af overenskomstens bestemmelser om radiologi, finder speciallægesamarbejdsudvalget, at der nu er behov for en praksisplan på området, idet der blandt speciallægerne i diagnostisk radiologi er et stort behov for at få en ny struktur på området, der sikrer de nødvendige investeringer kan gennemføres. Endvidere vanskeliggør den eksisterende usikkerhed om områdets struktur, de nuværende speciallæger i diagnostisk radiologis mulighed for at sælge deres praksis.

Udkastet til praksisplan for diagnostisk radiologi er én af flere planer, som tilsammen udgør Københavns Kommunes speciallægepraksisplan.

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 31. august 1995 (sag 359/95). Det fremgår bl.a. af indstillingen, at planforslaget skulle betragtes som første led i en længere planlægningsproces. Det forudsættes, således, at der i planperioden specialevis gennemføres mere dybtgående analyser og planlægning af fremtidige samarbejdsstrukturer og opgavefordelinger mellem praktiserende læger i henholdsvis praksis og på hospitaler.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil, med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, få forelagt delforslag til speciallægepraksisplanen efterhånden som de enkelte specialer færdiggøres. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet og godkendt nye praksisplaner inden for specialerne intern medicin, gynækologi og øjenlægehjælp.

Specialet diagnostisk radiologi adskiller sig fra de øverige specialer inden for speciallægeområdet ved, at overenskomstens bestemmelser om diagnostisk radiologi alene gælder sikrede i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Udenfor dette område varetages behovet for røntgendiagnostik i praksissektoren af hospitalernes røntgenafdelinger med undtagelse af Århus Amt, hvor der er lavet en særlig aftale vedrørende diagnostisk røntgen i praksissektoren.

Patienter, der henvises til diagnostisk røntgen fra almen lægepraksis eller fra speciallægepraksis i Københavns Kommune, henvises alle til en praksis i diagnostisk radiologi. Patienter kan ikke henvises direkte til diagnostisk røntgen på H:S hospitalerne. Der er således en klar arbejdsdeling mellem H:S og praksissektoren inden for den diagnostiske radiologi, hvor patienter henvist fra praksissektoren undersøges i diagnostisk radiologi praksis og patienter henvist fra H:S undersøges på H:S' røntgenafdelinger.

Den særlige model med praksis i diagnostisk radiologi i primærsektor bevirker, at borgere og de praktiserende læger i deres dagligdag oplever at de har en god adgang til røntgenundersøgelser. Der er i øjeblikket ingen ventetid hos radiologer i kommunen, og den henvisende læge får svar dagen efter, at vedkommendes patient har været hos speciallæge i diagnostisk radiologi.

Der findes imidlertid visse diagnostisk radiologiske undersøgelser, herunder CT- skanning (computer (røntgen) tomografi, - datastyret røntgenundersøgelse til afbildning af snit) og MR-scanning (billeddiagnostisk teknik, som bygger på måling af magnetisk resonans i et smalt billedsnit), der i dag kun kan foretages i hospitalssektoren. De almen praktiserende læger og praktiserende speciallæger oplyser, at det er et problem, at de ikke har mulighed for at henvise direkte til disse typer af undersøgelser. Der er på nuværende tidspunkt nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Københavns Lægeforening, Praksisudvalget (Bestyrelsen for Praktiserende lægers Københavnerkreds), H:S og Københavns Kommune, der skal komme med en faglig vurdering af, hvilke konsekvenser det vil få, hvis praktiserende læger og speciallæger i Københavns Kommune direkte kan rekvirere undersøgelser fra h ospitalernes diagnostikfunktion. Arbejdsgruppen forventer at starte sit arbejde i august 2002.

Forslaget til praksisplan for det diagnostisk radiologiske speciale skal afløse beskrivelsen af diagnostisk radiologi i Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995-2000 vedtaget af Borgerrepræsentationen den 31. august 1995 (BR 359/95) og sikre en egentlig planlægning af området.

Formålet med speciallægepraksisplanlægningen i København er at tilrettelægge en ambulant speciallægelig betjening af de københavnske borgere, således

• at den nødvendige specialiserede behandlingskapacitet er til rådighed,

• at behandlingens kvalitet er tilfredsstillende,

• at der sikres borgerne let og lige adgang til specialiseret service, og

• at ressourcerne forbruges hensigtsmæssigt.

Der er mange ældre speciallæger inden for det diagnostiske radiologi speciale, hvilket betyder, at et generationsskifte er nært forestående. Der var derfor arbejdsgruppens konklusion, at der må tages hensyn til behovet for at sikre røntgenklinikkerne såvel de nødvendige faglige udviklingsmuligheder som den økonomiske rentabilitet, som gør området tilstrækkeligt attraktivt til at sikre den nødvendige rekruttering.

På denne baggrund indeholder forslaget til praksisplan en struktur med færre og større klinikker. Der opbygges en struktur med hovedklinikker med tilknyttede satellitklinikker.

Hovedklinikkerne skal kunne udføre alle opgaver. Satellitklinikkerne kan i en vis udstrækning specialisere sig. Hovedklinikken skal være bemandet med mindst en speciallæge i radiologi i hele klinikkens åbningstid.

Fælles for hovedklinikken og tilknyttede satellitklinikker etableres et bookingsystem, således at patienter og henvisende læge har et entydigt kontaktsted.

Der foreslås en struktur, hvor der etableres 5 eller 6 klinikfællesskaber geografisk placeret med en klinik på Amager, en klinik i Frederiksberg Kommune, en klinik på Østerbro, en klinik i Indre By og en klinik i Nordvest-kvarteret.

Strukturændringer gennemføres så hurtigt som muligt. Det er dog frivilligt for de eksisterende speciallæger i radiologi, hvorvidt de ønsker at indgå i klinikfællesskaber, men klinikkerne skal alle overgå til den nye struktur ved afgang/overdragelse.

Der findes i dag 12 ydernumre i Københavns Kommune inden for diagnostisk radiologi, fordelt på 4 heltids- og 8 deltidsydernumre. Der er indgået tre §3 aftaler (lokale aftaler i Københavns Kommune), således, at der på 3 af de eksisterende ydernumre arbejder to speciallæger. Der foreslås en simplificering af denne struktur.

En fremskrivning af befolkningens forbrug af ydelser inden for diagnostisk radiologi viser, at der kun forventes en begrænset stigning (5%) i forbruget af ydelser inden for den diagnostisk radiologi frem til 2010. Det foreslås derfor, at der ikke ændres i den eksisterende kapacitet. Det forudsættes, at den forøgede effektivitet i de større klinikker vil kunne dække en eventuelt stigning i efterspørgslen som følge af den demografiske udvikling og/eller nye undersøgelsesmetoder.

Da antallet af speciallæger i diagnostisk radiologi i Københavns Kommune i dag findes at være i overensstemmelse med behovet, foreslås det, at antallet af speciallæger pr. klinikfællesskab fastsættes til det antal, der i dag findes på de pågældende klinikker.

Der er ikke betydelig forskel på den gennemsnitlige omsætning for deltids- og heltidspraksis i dag. Det forslås derfor, at antallet af speciallæger pr. klinik gives status som antal fuldtidskapaciteter. Da der ikke i dag findes omsætningsgrænser og knækgrænser for specialet vil dette ikke medføre en øget produktion inden for specialet, men blot forenkle strukturen og bringe den i overensstemmelse med den faktiske produktion inden for den diagnostiske radiologi.

I udkastet til praksisplan anbefales det endvidere, at der arbejdes på, at alle speciallæger i diagnostisk radiologi overgår til at afregne elektronisk med Den Offentlige Sygesikring.

Det anbefales, at der arbejdes på at etablere elektroniske kommunikationssystemer, som kan transportere røntgenbilleder mellem hovedklinik og satellitklinik. Der foreslås ligeledes etableret elektroniske svarmuligheder til henvisende læge og forsøg med overførsel af røntgenbilleder mellem hospitalsvæsnet og røntgenklinikkerne.

Da der er mangel på speciallæger i diagnostisk radiologi, anbefales det, at der på forsøgsbasis etableres en seniorordning, som tillader en ældre speciallæge at trappe ned over en årrække, samtidigt med at en yngre speciallæge indtræder i praksis.

Det anbefales endvidere, at der etableres et kvalitetsudviklingsudvalg, der kan sikre det fortsatte arbejde med kvalitetsudvikling, inden for specialet diagnostisk radiologi.

Når praksisplanen er vedtaget, danner den grundlag for den fremtidige struktur og tilrettelæggelse af specialet i Københavns Kommune. Speciallægesamarbejdsudvalget er ansvarlig for implementeringen af praksisplanens anbefalinger, herunder tilstræbe at få anbefalingerne indarbejdet i overenskomsten.

Den foreslåede omlægningen af ordningen for diagnostisk radiologi vil bl.a. medfører, at der vil blive bedre økonomisk mulighed for at udskifte ældre radiologisk udstyr til nyt udstyr, hvilket alt andet lige vil være mindre miljøbelastende.

Der forventes ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet i forbindelse med implementeringen af planen.

Der forventes alene udgifter på grund af eventuel stigning i efterspørgslen af ydelser som følge af den demografiske udvikling. De samlede udgifter til radiologi udgør i 2001 36,6 mill. kr.

Forslaget til praksisplan for diagnostisk radiologi har været forelagt Speciallægesamarbejdsudvalget på møde den 4. december 2001. Udvalget havde ikke bemærkninger til forslaget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på sit møde den 21. februar 2002 at sende forslag til praksisplan for diagnostisk radiologi til høring i H:S.

H:S finder det positivt, at planforslaget søger at adressere behovet for teknologisk videreudvikling i sektoren som behovet for fortsat kvalitetsudvikling.

H:S finder ideen med større enheder fornuftig særligt med henblik på anskaffelse af dyrt diagnostisk udstyr. H:S anfører, at det vil være hensigtsmæssigt at et nærmere samspil mellem hospitalernes røntgenafdelinger tænkes ind i modellen, f.eks. i form af digitalisering af og mulighed for udveksling af undersøgelsesresultater. Det er H:S's opfattelse, at der bør arbejdes på at etablere elektronisk transmission af billeder fra røntgenklinikker til hospitalerne og omvendt.

Sundhedsforvaltningen er enige med H:S i, at der bør være et nærmere samspil mellem de radiologiske praksis og H:S, og at det er vigtigt, at der arbejdes på at etablere elektronisk transmission. Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at disse emner kan indgå i de opgaver, som det i planforslaget foreslåede kvalitetsudviklingsudvalg skal varetage.

Speciallægesamarbejdsudvalget vil blive holdt orienteret om arbejdet.

I forhold til MR- og CT-skanninger er det H:S's opfattelse, at indikationsindstillingerne for henvisning fra almen praksis til skanning bør defineres meget nøje. I afdækningen af det fremtidige behov for CT- og MR-skanning bør der indgå overvejelser at inddrage kapaciteten på hospitalerne i H:S, ligesom der bør ske en vurdering af det fremtidige behov for konvertering af CT til MR.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at spørgsmålet om henvisning til MR- og CT skanning og kapacitetsudnyttelse og planlægning er emner, som naturligt kan indgå i den tidligere omtalte arbejdsgruppe om praksissektoren adgang til diagnostiske funktioner.

Speciallægesamarbejdsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive orienteret om arbejdsgruppens arbejde.

H:S anfører endeligt, at der sker en ændring af det diagnostiske mønster, idet konventionel røntgenundersøgelse af colon (tyktarmen) vil blive erstattet af endoskopisk (undersøgelse af et organs indre v.h.a. et f.eks. stift rørformet instrument forsynet med en lyskilde) sigmoideskopi (undersøgelse af den nederste del af tyktarmens slimhinde).

Sundhedsforvaltningen har noteret sig ændringen i det diagnostiske mønster.

• Forslag til speciallægepraksisplan for diagnostisk radiologi.

• Høringssvar fra H:S Direktionen af 17. maj 2002

Ib Haurum

/Karis Hagild