Indstilling om ny politilovgivning

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 3. oktober 2002

Indstilling om ny politilovgivning

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen meddeler Justitsministeriet, at Københavns Kommune ikke har bemærkninger til forslaget til en ny politilovgivning.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler

at Borgerrepræsentationen meddeler Justitsministeriet, at Københavns Kommune ikke har bemærkninger til forslaget til en ny politilovgivning.

Indstillingen blev tiltrådt.

Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen tog forbehold.

Justitsministeren nedsatte i 1998 en kommission (Politikommissionen) vedrørende politiets forhold. Som hovedopgave skulle kommissionen overveje og fremsætte forslag om politiets fremtidige organisation, herunder blandt andet inddelingen af landet i politikredse. Som sin anden hovedopgave skulle kommissionen overveje behovet for og i givet fald udarbejde forslag til et nyt samlet lovgrundlag for politiets virksomhed, herunder for politiets magtbeføjelser.

Kommissionen har nu afgivet betænkning, hvori der er udarbejdet et forslag til lov om politiets virksomhed (Politiloven) og forslaget er nu sendt til høring.

Københavns Kommune har i Politikommissionen været repræsenteret af fuldmægtig Vivian Petersen fra Frederiksberg Kommune.

Justitsministeren nedsatte i 1998 en kommission (Politikommissionen) vedrørende politiets forhold. Som hovedopgave skulle kommissionen overveje og fremsætte forslag om politiets fremtidige organisation, herunder blandt andet inddelingen af landet i politikredse. Som sin anden hovedopgave skulle kommissionen overveje behovet for og i givet fald udarbejde forslag til et nyt samlet lovgrundlag for politiets virksomhed, herunder for politiets magtbeføjelser.

Kommissionen har nu afgivet betænkning, hvori der er udarbejdet et forslag til lov om politiets virksomhed (Politiloven) og forslaget er nu sendt til høring.

Det lovmæssige grundlag for politiets virksomhed er i dag primært indeholdt i generelle lovregler i retsplejelovens § 108 og straffelovens nødretsbestemmelser. Disse love stammer fra henholdsvis 1916 og 1930. Herudover er flere punkter i de gamle politilove (1863-loven for København og 1871-loven uden for København) fortsat grundlaget for politiets arbejde, blandt andet midlertidige foranstaltninger, forsamlinger og opløb samt udstedelse af politivedtægter. Politivedtægterne danner ligeledes grundlag for en lang række af politiets opgaver.

Politiets indgreb inden for strafferetsplejen er detaljeret reguleret i retsplejeloven.

Det er almindeligt antaget, at hjemmel til indgreb uden for strafferetsplejen skal søges i retsplejelovens § 108, stk. 1, hvorefter politiet blandt andet har til opgave at "opretholde sikkerhed, fred og orden". Bestemmelsen er i dag ikke fuldt ud dækkende for politiets virksomhed og omfatter f.eks. ikke beskrivelsen af en lang række serviceopgaver og en række andre tilfælde, hvor politiet yder bistand til borgere og andre myndigheder.

Reglerne om politiets magtanvendelse er i retlig henseende primært reguleret af straffelovens § 13 og bestemmelser i retsplejeloven om straffeprocessuelle indgreb. Der findes ikke lovregler, der særligt tager sigte på at regulere politiets magtanvendelse. Reglerne for anvendelse af skydevåben, stav, hund og tåregas er i dag reguleret i administrative forskrifter.

Efter en gennemgang af den gældende regulering af politiets virksomhed er Politikommissionen af den opfattelse, at der bør gennemføres en særlig lovgivning for politiets virksomhed. Kommissionen finder, at det vil være bedre i overensstemmelse med nutidens krav til legalitetsgrundlaget for myndighedsudøvelse, at politiets virksomhed reguleres direkte af lovgivningsmagten, og at udtrykkelige og klare lovregler på området vil være medvirkende til at styrke borgernes retssikkerhed, ligesom politiet får et klarere lovgrundlag at arbejde på.

Kommissionen finder samtidig, at en ny politilov bør indeholde udtrykkelige bestemmelser om politiets indgreb uden for strafferetsplejen, og at der fastsættes generelle bestemmelser om politiets forebyggende og fareafværgende indgreb samt en række specialbestemmelser møntet på politiets indsats i relation til forsamlinger og opløb samt børn, berusede, syge og hjælpeløse.

Med de foreslåede bestemmelser på området er det tilsigtet at videreføre og præcisere gældende ret, hvor retsplejelovens § 108 allerede danner grundlag for indgreb over for borgerne.

Endelig finder kommissionen, at der er behov for at fastsætte særlige regler om politiets magtanvendelse, der nu primært er reguleret af straffelovens nødretsbestemmelse og bestemmelser i retsplejeloven om straffeprocessuelle indgreb.

Det forhold, at magtanvendelse kan indebære vidtgående indgreb i borgernes integritet gør, at de væsentlige og grundlæggende principper for magtanvendelse bør reguleres direkte af lovgivningsmagten. Der bør derfor fastsættes generelle principper for enhver magtanvendelse, suppleret med detaljerede regler for anvendelse af de mest indgribende magtmidler som skydevåben, stav, hund og tåregas.

I forslaget til en ny politilov forudsættes politivedtægterne erstattet af en bekendtgørelse.

Til yderligere belysning henvises til Politikommissionens sammenfatning samt overvejelser og forslag, der vedlægges som bilag 1 og 2. Lovforslaget er vedlagt som bilag 3.

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal herefter indstille, at det anbefales Borgerrepræsentationen at meddele Justitsministeriet, at Københavns Kommune ikke har bemærkninger til Politikommissionens forslag til en ny lov om politiets virksomhed.

Ingen miljømæssige konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Ingen.

Politikommissionens betænkning om politilovgivning ligger på sagen i BR's læseværelse.

1. Betænkningens side 15-17

2. Betænkningens side 103-139

3. Forslag til lov om politiets virksomhed (Politiloven)

Olga Brüniche-Olsen

/ Birgitte Rasmussen