Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i går haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 03.04.2008, kl. 17:30

Tillægsbevilling til udvidelse af Folke Bernadottes Allé

Tillægsbevilling til udvidelse af Folke Bernadottes Allé

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 3. april 2008

 

Nr. 20           BR 164/08. Tillægsbevilling til udvidelse af Folke Bernadottes Allé

Indstilling om,

 

1.                  at der gives en tillægsbevilling på 12 mio. kr. til den før givne anlægsbevilling under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg), funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i 2009 til udvidelse af Folke Bernadottes Allé finansieret af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme (jf. bilag 3).

 

Tillægsbevillingen finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær Anlæg, funktion 2.28.23.3 med forbehold for Borgerrepræsentationens bevilling af rådighedsbeløb i 2009.

 

Det bemærkes, at Teknik- og Miljøudvalget anviser finansiering for merudgifterne på 12 mio. kr. ved udgiftsforskydninger i andre projekter inden for Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme. Teknik- og Miljøforvaltningen har i vedlagte notat angivet, hvilke projekter der forventes forskydninger i. Heraf fremgår alene projektforskydninger i 2008. Forvaltningen har dog oplyst, at de anviste forskydninger også vil efterlade et råderum i 2009. Forvaltningen forelægger derudover snarest en samlet investeringsplan for Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets egen budgetramme.

 

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top