Lokalplantillæg "Ørestad Nord" med kommuneplantillæg

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 2. maj 2002

Tillæg til lokalplan "Ørestad Nord" med kommuneplantillæg

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefalet.

Anbefalet.

Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 301-1, 2 & 3 "Ørestad Nord" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 20. december 2001 til den 28. februar 2002. Der er i tilknytning hertil gennemført en dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling og et borgermøde.

I forbindelse med høringen er der modtaget 7 henvendelser, hvoraf 5 er fra bygherrer og bygherrerådgivere inden for Ørestad Nord: Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Kollegiefonden Bikuben, Fonden Tietgenkollegiet, Udviklingsselskabet af 1.3.2001 ApS og Arkitektgruppen Aarhus.

Som resultat af den offentlige høring foreslås lokalplantillægget vedtaget endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer for så vidt angår afgrænsning mellem delareal ID og delareal IG, anvendelsen i byggefelt øst for Det Kgl. Bibliotek inden for delareal ID og af stueetagen inden for delareal IH, bebyggelsesplaner og bebyggelsens ydre fremtræden inden for delarealerne IG og IIB, stueetagens højde inden for delareal ID samt placering af grønne forbindelser inden for delareal IG.

De væsentligste ændringer vedrører bebyggelsesplanen for delareal IG, som foreslås udformet i overensstemmelse med resultatet af den netop afsluttede arkitektkonkurrence om et kollegium med ca. 400 værelser. Konkurrencen blev vundet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter med et projekt til en cirkelrund bygning. Herudover foreslår forvaltningen, at en fastlagt vejudvidelseslinie i Njalsgade nærmest Amagerfælledvej forlænges ca. 10 m mod vest.

De foreslåede ændringer i lokalplantillægget er af en sådan karakter, at supplerende høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, findes fornøden. På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen gennemføres høring så betids, at resultatet heraf kan foreligge inden Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

Ingen af indsigelserne vedrører kommuneplantillægget, der foreslås vedtaget uændret.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 6. december 2001 (BR 621/01) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 7. november 2001 samt Økonomiudvalgets indstilling af 27. november 2001 om offentliggørelse af forslaget til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 301-1, 2 & 3 "Ørestad Nord" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001, herunder den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling og et borgermøde.

Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, værelse 36.

De af Borgerrepræsentationen vedtagne forslag til plantillæg har været offentliggjort i perioden fra den 20. december 2001 til den 28. februar 2002. Der er udsendt 1163 pjecer til ejere, lejere og brugere og 52 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I perioden fra den 2. januar 2002 til den 28. februar 2002 har der i Ørestadsselskabets Informationscenter, Arne Jacobsens Allé 46, været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslagets indhold, samt en model af de aktuelle projekter med omgivelser.

Den 5. februar 2002 blev der afholdt et borgermøde på Peder Lykke Skolen, hvor 15 deltagende borgere på baggrund af en gennemgang af lokalplanforslaget havde lejlighed til at stille spørgsmål til 4 embedsmænd fra Ørestadsselskabet og Bygge- og Teknikforvaltningen. Bygge- og Teknikudvalget var repræsenteret med 2 politikere. Der vedlægges som bilag H et referat af borgermødet samt resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet. Som det fremgår, blev følgende emner diskuteret:

• Ønsker om mere intimitet og "latinerkvarter" i byggeriets tæthed og udformning og i form af cafeer og butikker.
• Bekymring for kvalitet og vandstand i de nye kanaler og i Grønjordssøen.
• Konsekvenser for busdriften som følge af Metro.

Desuden har der i offentlighedsperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig hjemmeside. I december, januar og februar blev hjemmesiden for planforslagene ifølge Plan & Arkitekturs internetstatistik besøgt i alt 2.011 gange. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der har ikke været indlæg på debatsiden. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser vedrørende lokalplanforslaget via e-mail. Der er i forbindelse med offentlighedsperioden ikke modtaget e-mailhenvendelser via hjemmesiden.

I offentlighedsperioden er der modtaget 7 henvendelser. En oversigt over henvendelserne, der omtales nedenfor, er vedlagt som bilag I.

Ingen af indsigelserne vedrører kommuneplantillægget, der foreslås vedtaget uændret.

I forbindelse med offentliggørelsen af planforslagene rettede Plan & Arkitektur den 20. december 2001 henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen med henblik på at få ophævet naturbeskyttelseslinien, der i henhold til § 18 i lov om naturbeskyttelse afkastes af Fortidsmindet Faste Batteri. Fortidsmindebeskyttelseslinien berører et ca. 500 m² stort areal af ejendommen matr.nr. 182 Eksercerpladsen, København, beliggende ud til Njalsgade. Arealet indgår i lokalplanens underområde IE, der forudsættes udnyttet til boliger, uddannelsesfunktioner og serviceerhverv.

Skov- og Naturstyrelsen har i brev af 27. februar 2002 meddelt, at styrelsen ikke er indstillet på at ophæve beskyttelseslinien inden for lokalplanområdet, da der ikke dermed opnås en administrativ forenkling. Styrelsen henviser derfor sagen til behandling efter naturbeskyttelseslovens § 65 om dispensation, som administreres af kommunen. Brevet fra Skov- og Naturstyrelsen er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor. På denne baggrund må bestemmelsen i lokalplanens § 12, pkt. a, om tilladelse i henhold til anden lovgivning opretholdes.

Forvaltningen er i øvrigt blevet opmærksom på, at den fastlagte vejudvidelseslinie i Njalsgade nærmest Amagerfælledvej slutter et uhensigtsmæssigt sted i forhold til det fastlagte byggefelt, hvorfor vejudvidelseslinien foreslås forlænget med ca. 10 m mod vest, som angivet på de reviderede lokalplantegninger vedlagt som bilag D, E og G.

Som det fremgik af forvaltningernes indstilling om vedtagelse af planforslagene, var der på det tidspunkt ved at blive udskrevet arkitektkonkurrencer for de to kollegiebyggerier inden for henholdsvis delareal IG og IH. For ikke at foregribe resultatet af konkurrencerne blev der for disse områder i stedet for bebyggelsesplaner fastlagt byggefelter med færre betingelser tilknyttet.

Fonden Tietgenkollegiet har for delareal IG gennemført en indbudt arkitektkonkurrence i perioden december 2001 – januar 2002. På baggrund heraf anfører Fonden i brevet af 28. februar 2002, at man fortsat planlægger at opføre et kollegium med ca. 400 værelser og med et samlet etageareal på ca. 25.000 m² og anmoder om, at lokalplanen ændres således, at vinderprojektet kan realiseres. Ændringerne omfatter byggefelternes udformning, fastsættelse af det maksimale etageantal til 8 i hele delarealet, flytning af de grønne forbindelser gennem området, mulighed for at indhegne interne friarealer, forøgelse af den maksimale husdybde fra 20 m til 24 m samt indretning af slæbesteder for robåde og trappeanlæg på vestsiden af den bymæssige kanal.

Resultatet af arkitektkonkurrencen blev offentliggjort den 12. marts 2002 og vinder er Lundgaard og Tranberg Arkitekter. Fonden har i sit valg af projekt peget på projektets stærke identitet og enestående måde at skabe helhed og sammenhæng på.

Projektet består af en cirkelrund bygning i 8 etager og med en udvendig diameter på knap 90 m placeret sydøst for Det Kgl. Bibliotek. Husdybden varierer fra 9 m til 24 m. I det fastlagte byggefelt langs den bymæssige kanal øst for biblioteket angives nogle mindre pavilloner i én etage. Den cirkulære bygning rummer den fastlagte byggemulighed på 25.000 m² etageareal.

Arkitekterne anfører i konkurrencebesvarelsen, at de har valgt den cirkulære form for at tilføre det samlede område, der primært bygges op som en struktur af nord-sydgående længehuse med større eller mindre variationer indbygget, en vitaliserende arkitektonisk energi i form af en stor solitær bygning i samspil med biblioteksbygningens nærmest kvadratiske form. Byggefeltet langs østsiden af biblioteksbygningen finder man ikke velegnet til kollegium, idet biblioteket vil skygge for den attraktive eftermiddagssol og med sit lukkede arkitektoniske udtryk udgør en uinteressant udsigt. I stedet peger man på en udnyttelse af dette areal til udadvendte, rekreative funktioner i form af cafeer, butikker, galleri og tilsvarende indrettet i pavilloner omgivet af boldbaner og lignende. Internt opbygges kollegiet med værelser ud mod omgivelserne og fællesarealer ind mod gårdsiden. Arkitekterne anfører, at den rund e form og planløsningerne vil underbygge fællesskab og ligeværdighed.

På vedlagte bilag A er vist plantegning og CAD-illustrationer af vinderprojektet.

Indledningsvis må det konstateres, at det projekt Fonden Tietgenkollegiet ønsker muliggjort, i sin udformning afviger fra de intentioner for bebyggelse inden for delarealet, der er indbygget i det fremlagte lokalplanforslag, primært ved ikke at være retningsbestemt og ved at fremstå som en samlet solitær form, frem for den bebyggelse i 4 – 7 selvstændige bygninger i 2 retningsbestemte forløb, der var forudsat.

Forvaltningen deler Fondens synspunkter om projektets arkitektoniske og funktionelle kvaliteter. Desuden opfylder projektforslaget lokalplanforslagets intentioner om at skabe grønne forbindelser mellem den centrale grønning og den bymæssige kanal, om at aktivere kanalfronten og om, at bebyggelserne ud mod grønningen skal varieres til forskel fra de stramt opbyggede zoner langs de omgivende veje.

Forvaltningen finder imidlertid ikke, at det er en rigtig disposition at undlade at bygge i byggefeltet mellem Det Kgl. Bibliotek og den bymæssige kanal. Byrummet omkring kanalen kræver med sine dimensioner på ca. 40 m x ca. 800 m tydelige afgrænsninger af bebyggelser kun afbrudt af de allerede fastlagte pladsdannelser, herunder "Universitetstorvet", og krydsende veje for at kunne fremstå som det overordnede strukturende træk i Ørestad Nord, det er tænkt som.

Fonden Tietgenkollegiet har tilkendegivet, at man ikke ønsker at udnytte byggefeltet langs biblioteket, da man med den cirkelformede bygning alene opnår det ønskede etageareal på 25.000 m² indeholdende ca. 400 værelser.

Forvaltningen skal på baggrund af ovenstående foreslå, at er for delareal IG fastlægges en principiel bebyggelsesplan i overensstemmelse med konkurrencens vinderforslag. Da Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger har synspunkter vedrørende byggefeltet langs biblioteket, jf. skrivelse nr. 2, og da man fra forvaltningen side i lyset af de nye forudsætninger finder det relevant at se Det Kgl. Bibliotek og dette byggefelt i sammenhæng, skal det foreslås at overføre byggefeltet til delareal ID og fastlægge ét samlet byggefelt syd for "Universitetstorvet". Der kan inden for delareal ID opføres 115.000 m² etageareal, og denne rummelighed foreslås uændret. Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger vil overveje en ændret udformning af biblioteket inden for det større byggefelt, foruden at man er interesseret i, at der kan opføres et antal boliger uden helårsstatus ti l f.eks. gæstelærere, som det er muliggjort inden for delareal IE.

For at sikre at den ønskede bebyggelse langs den bymæssige kanal opføres, foreslås det at fastholde bestemmelsen om, at afstanden mellem hovedfacade og bolværk ikke må overstige 3 m, samt at fastsætte krav om, at facaden skal have en udstrækning på mindst 40 m.

Efter forvaltningens vurdering, er den runde bebyggelsesform rettet meget eksakt mod kollegiebyggeri, og muligheden for at opføre almindelige boliger bør derfor bortfalde. Den store solitære bygning med den rene geometriske form må efter forvaltningens vurdering medføre, at muligheden for efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse at opføre et fællesanlæg, herunder børneinstitutioner, som selvstændig bygning vest for bygningen ligeledes bortfalder, i hvilken forbindelse bemærkes, at det stadig vil være muligt at indrette fællesanlæg, herunder børneinstitutioner i bygningens stueetage.

Det foreliggende projekt har som nævnt husdybder fra 9 m til 24 m. Den gennemsnitlige husdybde er på 15,5 m. Forvaltningen finder, at en husdybde på mere end 20 m som fastsat i lokalplanforslaget, kan være velbegrundet ud fra bygningens form og særlige funktionelle eller arkitektoniske forhold, hvorfor det foreslås, at bebyggelsen efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse muliggøres opført med husdybde ud over de 20 m.

Såvel Fonden Tietgenkollegiet som Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger , jf. skrivelse nr. 2, er interesseret i at indrette slæbesteder for robåde og trappeanlæg på vestsiden af den bymæssige kanal. Forvaltningen finder, at tilladelse til at etablere sådanne anlæg må ses i sammenhæng med den endelige udformning af de tilgrænsende bygninger og friarealer, hvorfor anlæggene ikke bør muliggøres i lokalplanen, men i givet fald ved dispensation i forbindelse med byggesagsbehandlingen af de enkelte byggerier.

§ 3, stk. 2, pkt. e, foreslås herefter ændret til følgende ordlyd:

§ 3, stk. 2, pkt. h, foreslås herefter ændret til følgende ordlyd:

I § 5, stk. 1. pkt. d, udgår sidste afsnit om, at der i byggefelter øst og syd for Det Kgl. Bibliotek ses bort fra afstandsbestemmelserne fastsat i stk.et i øvrigt.

§ 5, stk. 2. pkt. e, 1. afsnit, foreslås herefter suppleret med "og byggefelt" og punktet suppleret med et 4. afsnit, hvorefter de 2 afsnit får følgende ordlyd:

§ 5, stk. 2, pkt. h, foreslås herefter ændret til følgende ordlyd:

§ 6, stk. 2, pkt. e, 2. – 5. afsnit foreslås herefter ændret til følgende ordlyd:

§ 6. stk. 2, pkt. h, ændres til pkt. i, og der indsættes et nyt pkt. h:

I bilag B er forslagene til tekstændringer vist som håndrettelser i lokalplanteksten. Ændringerne af delarealafgrænsningen og af bebyggelsesplanen fremgår af de vedlagte bilag C, D, E og F.

Der gøres indsigelse mod lokalplanforslagets bestemmelse om, at 1/3 af samtlige parkeringspladser skal etableres i konstruktion uanset, at friarealkravet på 40 pct. er opfyldt. Det anføres, at parkeringsnormen på én parkeringsplads pr. 200 m² etageareal er halvt så stor som den almindeligt gældende norm, at der er tale om en skærpelse af bestemmelserne i rammelokalplanen, og at kravet til friarealernes størrelse kan opfyldes, uanset at alle parkeringspladser etableres på terræn.

De statsligt ejede arealer fastlægges til universitets- og biblioteksfunktioner. Universitetet alene udløser maksimalt godt 550 parkeringspladser udover de 212 pladser, 1. etape af universitetsbyggeriet har udløst, i alt godt 770 pladser.

Indsigelsen underbygges af en undersøgelse af udnyttelsesgraden af de eksisterende 425 parkeringspladser, incl. 67 pladser i Njalsgade, over en periode på 3 uger i en forholdsvis travl periode. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad var da på 61,1 pct., og den maksimale udnyttelsesgrad på 67,3 pct. Uden pladserne i Njalsgade er den gennemsnitlige udnyttelsesgrad 73 pct. Ved at sammenholde eksisterende etageareal på 65.000 m² og belægningsgraden opgøres parkeringspladsbehovet til 1 parkeringsplads pr. 250 m² etageareal.

Det anføres, at man ser med bekymring på muligheden for mellem Det Kgl. Bibliotek og den bymæssige kanal at opføre en bebyggelse, der kan føres lige så langt frem på "Universitetstorvet" som Det Kgl. Bibliotek, hvorved udsynet fra pladsen ned ad kanalen, fra universitetets kantine og fra Det Kgl. Biblioteks læsesal reduceres. Bebyggelsen vil desuden komme i konflikt med universitetets intentioner for "Universitetstorvets" afslutning mod den bymæssige kanal i et 40 m bredt trappeanlæg.

Endelig anmoder man om, at bestemmelsen om, at stueetagen i bebyggelse, der vender ud mod "Ramblaen" og "Universitetstorvet" skal have en højde på mindst 4 m , ændres til 3,80 m, idet man ellers ikke kan genanvende de konstruktive dele af det nuværende byggesystem som grundlag for omformningen af bygningskomplekset.

Som omtalt i redegørelsen til lokalplanforslaget er parkeringsnormen i Ørestad Nord fastsat til 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal, bortset fra lager og arkivfunktioner, hvor kravet lempes til 1 plads pr. 800 m² etageareal.

I henhold til den oprindelige rammelokalplan kan parkering indrettes på terræn, i underjordiske anlæg og i parkeringshuse/-etager. Øvrige parkeringsarealer integreres i bebyggelserne. Parkeringsarealernes konkrete placering fastlægges ved de for nybyggeri fornødne supplerende lokalplaner. Parkeringen skal som hovedregel være fælles for hele området.

Ved fastsættelsen af supplerende bestemmelser for universitetets 1. etape på ca. 42.000 m² blev der ikke stillet krav om at etablere en del af parkeringen i konstruktion. Universitetet har ønsket at etablere alle parkeringspladser på terræn og at friholde de ubebyggede arealer omkring 1. etape for 80 af de 212 parkeringspladser, byggeriet udløser, herunder ved at godt 30 pladser etableres inden for et uudnyttet byggefelt. Der skal derfor indpasses op til knap 650 parkeringspladser i forbindelse med de kommende etaper af universitetet.

I forbindelse med IT-højskolen og IT-forskerparken er 150 ud af 250 parkeringspladser forudsat etableret i konstruktion. I forbindelse med Danmarks Radio er en væsentlig del af parkeringen ligeledes forudsat etableret i konstruktion.

I forbindelse med det aktuelle lokalplantillæg for 233.000 m² bebyggelse er det forvaltningens opfattelse, at de nærrekreative arealer i for høj grad vil blive domineret af parkering, hvis de ca. 1.200 parkeringspladser alle anlægges på terræn. Forvaltningen finder derfor, at bestemmelsen om, at højst 2/3 af parkeringen må etableres på terræn, bør fastholdes.

En nedsættelse af parkeringskravet for universitetsbebyggelsen til én plads pr. 250 m² etageareal, som foreslået af andrager, vil ved fuld udnyttelse af byggeretten medføre en reduktion i antallet af pladser på 154 fra 772 pladser til 618 pladser.

Parkeringsdækningen i Ørestad Nord er fastsat som det halve af den generelle parkeringsdækning i København. Forvaltningen finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at lempe parkeringskravet for universitetet specifikt eller for Ørestad Nord generelt.

Som lokalplanbestemmelserne er formuleret, skal mindst 1/3 af ethvert antal parkeringspladser, der udløses, etableres i konstruktion. Ved etapedeling af et byggeri udløses kravet om parkering i konstruktion således fra opførelsen af 1. etape. Forvaltningen kan imidlertid anbefale, at der i forbindelse med meddelelse af byggetilladelse meddeles dispensation fra dette krav mod, at ejeren forpligtes til at etablere de resterende pladser i konstruktion, når kapaciteten af den fastlagte terrænparkering er nået.

Med hensyn til bekymringen ved opførelse af bebyggelse frem på "Universitetstorvet" skal bemærkes, at det forudsættes, at bebyggelse i hele det nye byggefelt benævnt Det Kgl. Bibliotek udformes efter én bærende arkitektonisk idé, uanset en ny bebyggelse opføres som tilbygning til biblioteket eller som en selvstændig bygning, jf. bemærkningerne til skrivelse nr. 1, og at det indebærer, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen foretages en samlet vurdering af bebyggelsen/bebyggelserne.

På baggrund af de fremførte synspunkter vedrørende stueetagens højde kan forvaltningen anbefale, at der gøres en undtagelse ved genbrug af eksisterende bygninger.

§ 5, stk. 2, pkt. e, 2. afsnit, foreslås derfor at få følgende ordlyd:

I bilag B er forslagene til tekstændringer vist som håndrettelser i lokalplanteksten.

3. Brev af 6. februar 2002 fra Arkitektgruppen Aarhus

Arkitektgruppen Aarhus, der er rådgiver for Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, anmoder ligeledes om, at højdebestemmelsen for stueetager ud mod "Ramblaen" og "Universitetstorvet" ændres til 3,80 m, som er afstanden fra overkant gulv til overkant gulv, mens frihøjden er 3,10 m.

Bemærkninger

Der henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 2.

4. Brev af 25. februar 2002 fra Udviklingsselskabet af 1.3.2001 Aps

Selskabet, der står for udviklingen af 21.000 m² boliger inden for delareal IIB, anmoder om, at afgrænsningen mellem delareal IIB og delområde IV (den centrale grønning) på en strækning af ca. 70 m flyttes 3-5 m mod vest for at skabe et større spillerum til en hensigtsmæssig udformning af parkeringsarealer, interne veje og stier samt plinteskråninger inden for delareal IIB.

Af en vedlagt tegning fremgår, at man desuden forestiller sig bebyggelsen langs den bymæssige kanal udført uden den i lokalplanforslaget forudsatte forskydning mellem bygningskroppene, og at punkthusene ønskes givet en rektangulær grundplan med samme husdybde som længehusene.

Bemærkninger

Forvaltningen kan anbefale de ønskede ændringer af bebyggelsesplanen, idet man finder, at bebyggelsen langs kanalen uden forskydning er i god overensstemmelse med bygningerne langs kanalen i øvrigt, og idet de 2 vestligste bygninger derved i proportionering og arkitektonisk udformning tilnærmes resten af bebyggelsen.

Som det fremgår af lokalplanforslaget og den tilknyttede redegørelse, er der allerede med lokalplanforslaget lagt op til en justering af den pågældende afgrænsning mellem delareal IIB og underområde IV for at muliggøre, at de 2 punkthuse inden for delareal IIB kan opføres med en indbyrdes forskydning, der efter forvaltningens vurdering er væsentlig for, at bebyggelsen opfattes som en sammenhørende komposition og ikke bliver monoton i forhold til placeringen i grønningen. Den ønskede yderligere forskydning kan forvaltningen ikke anbefale, da det findes afgørende, at de 2 vestligst beliggende huse og deres private friarealer fastholder deres visuelle relation til den samlede bebyggelse inden for delarealet og, at de ikke kommer til at fremtræde som fritliggende bygninger i selve grønningen. Det er forvaltningens opfattelse, at det er muligt at bevare den ønskede forskydning mellem de 2 vestlige h use inden for den nuværende afgrænsning.

Ændringerne af bebyggelsesplanen fremgår af bilag E og F.

5. Brev af 1. marts 2002 fra Kollegiefonden Bikuben

Kollegiefonden Bikuben, der ved fremlæggelsen af lokalplanforslaget stadig var i forhandlinger med Ørestadsselskabet, har efterfølgende afsluttet handlen og har netop udskrevet en indbudt arkitektkonkurrence for et kollegiebyggeri inden for delareal IH, der er beliggende på hjørnet af Njalsgade og Amagerfælledvej. Konkurrencen forventes afgjort i august 2002.

Der anmodes om, at lokalplanens formuleringer vedrørende anvendelse af bebyggelse inden for delareal IH muliggør, at bebyggelsens stueetage kan udnyttes til et aktivt "samlingssted" for kollegiets beboere, de omboende og områdets studerende. Der nævnes som mulige anvendelser: en kiosk, en bog- og netcafé med bogsalg, et motionscenter og fællesvaskeri.

Bemærkninger

Forvaltningen finder, at publikumsorienterede serviceerhverv placeret i stueetagen kan være et godt tilskud til at skabe liv og understrege den særlige placering delareal IH har som indgang til Ørestad Nord og i et byarkitektonisk vigtigt knudepunkt. Man finder det dog ikke hensigtsmæssigt med den begrænsede samlede butiksrummelighed at tillade indretning af butikker uden for de dertil udpegede primære byrum.

§ 3, stk. 2, pkt. i, foreslås suppleret med bestemmelse herom, hvorefter den får følgende ordlyd:

"Delareal IH fastlægges til kollegie- og ungdomsboliger med dertil knyttede funktioner.

Herudover er der i stueetagen mulighed for at etablere publikumsorienterede serviceerhverv, såsom restauranter og lignende samt fritidsprægede og kulturelle funktioner."

I bilag B er forslagene til tekstændringer vist som håndrettelser i lokalplanteksten.

6. Brev af 28. januar 2002 fra andelsboligforeningen AB Finlandshus af 1998

Som genboer til hjørnet af Njalsgade og Amagerfælledvej anfører foreningen, at man finder det uheldigt, at der bygges på det pågældende hjørne, delareal IH. Man ville foretrække en bypark, der kunne skabe forbindelse mellem nyt og eksisterende, og give de omboende en lille erstatning for Amager Fælled. Konkret foreslås det, at bebyggelsens bygningshøjde reduceres til højden på Forbrugerstyrelsens bygninger på nabogrunden, idet man derved vil opnå en ensartet arkitektonisk helhed i pagt med områdets karakter, og tillige tilgodese ønsket om lys og udsyn fra foreningens bebyggelse.

Afslutningsvis anføres, at man ønsker en mere indgående debat omkring trafikafviklingen, idet Amagerfælledvej, Røde Mellemvej, Njalsgade og Sundholmsvej i forvejen er stærkt trafikerede.

Bemærkninger

Forvaltningen finder, at det af hensyn til opfattelsen af krydset Amagerfælledvej/Njalsgade/Sundholmsvej med tilstødende ejendomme som et byarkitektonisk og hierarkisk vigtigt byrum er vigtigt, at stedet får en markant rumlig behandling, der strammer byrummet op, herunder at det aktuelle hjørne får en bebyggelse, der matcher det modstående hjørne - bebyggelsen Finlandshus. Hjørnet af Njalsgade og Amagerfælledvej har desuden en særlig position som indgang til Ørestad. Forvaltningen vurderer, at denne position understreges bedst ved bebyggelse, der relaterer sig til Ørestad Nord og afslutter facadefronten langs Njalsgade med tilsvarende proportioner som den øvrige bebyggelse mod Njalsgade.

Forvaltningen kan derfor ikke anbefale en reduktion i bygningshøjden. Der skal i den forbindelse i øvrigt mindes om, at Kommuneplan 1997 indeholdt en mulighed for at bygge et højhus på det pågældende sted. Med vedtagelsen af den oprindelige lokalplan reduceredes bygningshøjden til maksimalt 33m, og med nærværende tillæg reduceres den yderligere til 26 m.

Med vedtagelsen af det aktuelle lokalplantillæg ændres der ikke på forudsætningerne omkring trafikafviklingen i Amagerfælledvej m.fl. Med hensyn til den ønskede debat herom skal derfor blot henvises til behandlingen heraf i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis den oprindelige lokalplan og Trafikplan Amager.

7. Brev af 28. januar 2002 fra andelsboligforeningen AB Finlandshus af 1997

Brevet er enslydende med skrivelse nr. 6, hvortil der henvises.

Ændring af delarealafgrænsning, byggefelter, etageantal, etagehøjder og vejudvidelseslinie vurderes at være af en sådan karakter, at supplerende høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden. På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen gennemføres høring så betids, at resultatet heraf kan indgå i Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

1. Skitseforslag til bebyggelse inden for delareal IG: Plantegning og CAD-illustrationer af vinderforslaget til Tietgenkollegiet
2. Lokalplanforslagets bestemmelser med forslagene til ændringer påført som håndrettelser
3. Ny lokalplantegning 27.550
4. Ny lokalplantegning 27.551
5. Ny lokalplantegning 27.552
6. Ny lokalplantegning 27.554
7. Ny lokalplantegning 27.555
8. Referat af borgermødet den 5. februar 2002
9. Liste over modtagne indsigelser

1. Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag
2. Kopi af de modtagne henvendelser

Erik Jacobsen Jens Jacobsen