Europaskolen - organisering og optagelseskriterier til gymnasiet

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til organisering vedr. Europaskolen København og Sankt Annæ Gymnasium samt optagelseskriterier til uppersecondary S5-S7 (gymnasiedelen) på Europaskolen København.

Indstilling

Indstilling om,

1. at børne- og ungdomsborgmesteren bemyndiges til at henvende sig til undervisningsministeren med henblik på at få ændret lovgivningen, så det bliver muligt at adskille Europaskolen København fra Sankt Annæ Gymnasium,
2. at det tages til efterretning, at den nugældende vedtægt for Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen København forlænges indtil der er truffet beslutning om fremtidig organisering,
3. at optagelseskriterier til uppersecondary S5-S7 (gymnasiedelen) på Europaskolen København med virkning fra skoleåret 2019/20 godkendes.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

Formanden for Campusbestyrelen for Sankt Annæ Gymnasium (SAG) og Europaskolen København (ESCPH) og skolernes rektor har henvendt sig til forvaltningen med et ønske om en løsere kobling mellem de to skoler. Forvaltningen har i dialog med Undervisningsministeriet afsøgt muligheden for, om en løsere kobling mellem de to skoler kan gennemføres inden for den nuværende lovgivning. Dette er ikke tilfældet.

Se bilag 1 for baggrund om oprettelsen af Europaskolen København.

Borgerrepræsentationen (BR) godkendte den 18. juni 2014 vedtægt for Sankt Annæ Gymnasium med Europaskole med virkning fra den 1. august 2014. Det fremgår af vedtægten, at den skal revideres senest med udgangen af 2017. Der er ikke indledt en proces med revision af den nugældende vedtægt, da der først ønskes en afklaring omkring den fremtidige organisering. 

Fra skoleåret 2019/20 åbnes der for optag til uppersecondary S5-S7 (gymnasiedelen) på Europaskolen København, og der skal tages stilling til optagelseskriterier for gymnasiet.

Løsning

Europaskolen er etableret i organisatorisk tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, og oprindeligt var det tanken, at de to skoler skulle samlokaliseres i Carlsberg Byen, hvilket dog ikke lykkedes. I dag er det kun Europaskolen København, der får adresse i Carlsberg Byen, og den organisatoriske sammenhæng med en fælles ledelse giver ikke længere mening, når skolerne er adskilt på to matrikler og samtidig bliver så store hver for sig (henholdsvis 1.200 og 1.000 elever). Den nuværende organisering, hvor Campusbestyrelsen træffer beslutninger for de to skoler efter indstilling fra den enkelte skoles afdelingsbestyrelse fungerer - ifølge formanden for campusbestyrelen og skolernes rektor - ikke optimalt. Langt de fleste medlemmer af afdelingsbestyrelserne er jf. vedtægten også medlem af Campusbestyrelsen og langt de fleste punkter på dagsordenen går igen, hvilket opleves som ineffektivt og uden funktion. Campusbestyrelsen har ikke selvstændige beslutningsområder, og bekræfter dermed kun indstillinger fra de to afdelingsbestyrelser. Herudover er de to skoler i dagligdagen adskilt, og der er vandtætte skotter mellem budgetter til folkeskole, gymnasium og europaskole. Der vil således ikke være nogen stordriftsfordel i forhold til Sankt Annæ Gymnasium omkring uddannelsestilrettelæggelse og fagudbud, da det er to meget forskellige uddannelser, og der er derfor ikke mange naturlige samarbejdsflader i den daglige skolehverdag.  

Da det ikke er muligt at adskille skolerne indenfor den nuværende lovgivning, foreslår forvaltningen, at børne- og ungdomsborgmesteren henvender sig til undervisningsministeren med henblik på at afsøge muligheden for at ændre lovgivningen ved førstkommende lejlighed. Ændringen skal gøre det muligt at adskille Europaskolen København fra Sankt Annæ Gymnasium, og såfremt der er politisk opbakning hertil, vil de to skoler fremover have selvstændige bestyrelser og ledelse. De to skoler vil forsat arbejde sammen og indgå i et administrativt samarbejde - bl.a. om håndtering af løn, økonomi, optagelsesprocedurer og indberetninger til ministeriet - da begge skoler har både folkeskole og gymnasieafdeling.

Såfremt det ikke er muligt at ændre lovgivningen og adskille de to skoler fortsættes den nuværende model.

Den nugældende vedtægt (bilag 2) for de to skoler forlænges indtil, der er en afklaring med undervisningsministeriet om muligheden for at få ændret lovgivningen og dermed på sigt en adskillelse af de to skoler. 

I en ny vedtægt, der i givet fald skal godkendes af BR, vil sammensætningen af - og kompetencerne for - bestyrelser og ledelse på de to skoler bliver fastlagt.

Optagelseskriterier til uppersecondary S5-S7 (gymnasiedelen)

Fra skoleåret 2019/20 åbner gymnasieafdelingen (det danske og engelske spor) på Europaskolen København (se oversigt over klassetrin i bilag 3). Det franske spor åbner med Nursery, Primary og 1.-2. Secondary i 2019/20. Gymnasiedelen for det franske spor åbner først, når skolen selv har elever til det og fyldes således op nedefra.

Optagelseskriterierne til Europaskolen for Nursery, Primary og S1-S4 (folkeskolen) (BR den 30. november 2017), kan ikke anvendes til gymnasiet, da der i adgangen til gymnasiet, på grund af det høje faglige niveau og særlige sprogkrav, er behov for at vægte elevernes kompetencer on internationale profil fremfor forældrenes ansættelse. 

Optagelseskriterier til gymnasiet i hovedtræk:

Allerede indskrevne elever på Europaskolen samt elever, hvis forældre er ansat i Det Europæiske Miljøagentur (EEA) eller ved en anden EU-institution fx Kommissionen har ret til en plads og skal ikke til screening for at blive optaget.

Ansøgerne skal udover dokumentereret eksamen, indenfor hvert spor, opfylde en række kriterier for at blive udtaget til en screening, der afdækker deres kompetencer. Den endelige optagelse vil være baseret på en helhedsvurdering af ansøgers sproglige kompetencer i hovedsproget, niveauet af ansøgers første fremmedsprog (engelsk/fransk/tysk), generelle faglige kompetencer samt screeningsresultatet. Klassesammensætningen kan ligeledes være en del af evalueringen. Evalueringen vil blive foretaget at et uafhængigt optagelsespanel, som består af rektor for Europaskolen København samt en repræsentant fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København. Se forslag til optagelseskriterier i bilag 4.

Europaskolen afsluttes med den europæiske studentereksamen European Baccalaureate (EB). En uddannelse, der på mange punkter adskiller sig fra den danske STX og er langt dyrere at levere. Jf. aflæggerbordet 6. juni 2018 har børne- og ungdomsborgmesteren henvendt sig til undervisningsministeren for at finde en løsning, så Europaskolen kan få et fast grundtilskud, samt en hjemmel til at skolen af få et eller flere tilskud for at få driftsøkonomien til at hænge sammen. Ministerens har svaret at hun vil undersøge mulighederne for økonomisk af prioritere EB-uddannelsen (jf. aflæggerbordet 15. august 2018).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstillingen skal behandles i Økonomiudvalget og BR, og såfremt den bliver godkendt tager børne- og ungdomsborgmesteren kontakt til undervisningsministeren. Optagelseskriterierne til gymnasiet oversættes og kommunikeres til målgruppen og annonceres på skolens hjemmeside. 

Tobias Børner Stax                                    /Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at børne- og ungdomsborgmesteren bemyndiges til at henvende sig til undervisningsministeren med henblik på at få ændret lovgivningen, så det bliver muligt at adskille Europaskolen København fra Sankt Annæ Gymnasium,

2. at det tages til efterretning, at den nugældende vedtægt for Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen København forlænges indtil der er truffet beslutning om fremtidig organisering,

3. at godkende optagelseskriterier til uppersecondary S5-S7 (gymnasiedelen) på Europaskolen København med virkning fra skoleåret 2019/20

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 26. september 2018

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, B, C, F, O, V og Å.

Imod stemte ingen.

2 medlemmer undlod at stemme: Ø.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Forældrenes ansættelsesforhold er ikke et sagligt grundlag for optagelse på en uddannelse, der rækker ud over undervisningspligten og som i det øvrige Danmark er baseret på elevens kvalifikationer”.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2018

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. november 2018

Der ønskedes afstemning om indstillingens 3. at-punkt.

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt med 42 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Å, B, F, V, C, O og I.

Imod stemte: Ø.

Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Forældrenes ansættelsesforhold er ikke et sagligt grundlag for optagelse på en uddannelse, der rækker ud over undervisningspligten og som i det øvrige Danmark er baseret på elevens kvalifikationer”.