Mødedato: 01.11.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning til E2C Europe

Der skal udpeges et medlem til bestyrelsen for The European Association of Cities for Second Chance Education and Schools (E2C Europe).

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.      at Jesper Christensen genudpeges som repræsentant for Københavns Kommune til bestyrelsen for foreningen af The European Association of Cities for Second Chance Education and Schools i perioden 30. oktober 2012 den 29. oktober 2014.

 (Børne- og Ungdomsforvaltningen)

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2002 været medlem af den europæiske forening for second chance education (E2C Europe). Der afholdes valg til bestyrelsen hvert andet år. Medlem af Borgerrepræsentationen, Jesper Christensen, har i indeværende funktionsperiode varetaget funktionen som repræsentant for Københavns Kommune i foreningens bestyrelse.

Løsning

E2C-Europe arbejder for at fremme uddannelsesmæssige initiativer, som skal give unge uden uddannelse nye muligheder for undervisning og arbejde. Medlemskab af foreningen kan oppebæres at byer / regioner, skoler og institutioner samt foreninger.

 

Foreningen arbejder med udvikling af metoder til inddragelse af unge, udvikling af læringsmiljøer, lærersamarbejde elevudvekslinger og bedre information til unge. Ungdomsskolen og erhvervsgrunduddannelsen (EGU) indgår i det pædagogiske og organisatoriske arbejde.

 

Borgerrepræsentationen godkendte på møde den 26. august 2010, at Jesper Christensen blev udpeget til foreningens bestyrelse til den 29. oktober 2012.

 

Det indstilles, at Jesper Christensen genudpeges som medlem af foreningens bestyrelse for en ny funktionsperiode. Jesper Christensen har siden oktober 2008 varetaget funktionen som kasserer i foreningen.

 

Ungdomsskolens sekretariat bistår Jesper Christensen med varetagelse af denne opgave.

 

Økonomi

BUF betaler et årligt kontingent for medlemskabet på kr. 2.300 euro.

Borgerrepræsentationens Sekretariats bemærkninger


Antal pladser

Der er 1 medlemsplads. 


Særlige krav/valgbetingelser

Der er ingen særlige krav eller valgbetingelser. 


Udpegningstype

Flertalsvalg. 


Vederlag

Nej. 


Funktionsperiode

Der er en to årig funktionsperiode løbende fra den 30. oktober 2012 til den 29. oktober 2014.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. november 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top