Mødedato: 01.11.2001, kl. 17:30

Arbejdernes Ligkistemagasin

Arbejdernes Ligkistemagasin

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 1. november 2001

 

BR 423/01

Arbejdernes Ligkistemagasin

Arbejdernes Ligkistemagasin

Indstilling om, at advokat Jon Stokholms undersøgelse om, hvorvidt skiftende ressortborgmestre har været vidende om uregelmæssigheder i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin, og på den baggrund burde havde grebet ind og bragt sådanne uregelmæssigheder til ophør, tages til efterretning. (Sundhedsforvaltningen)

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller over for Borgerrepræsentationen,

at advokat Jon Stokholms undersøgelse om, hvorvidt skiftende ressortborgmestre har været vidende om uregelmæssigheder i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin, og på den baggrund burde havde grebet ind og bragt sådanne uregelmæssigheder til ophør, tages til efterretning.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 17. maj 2001 at gennemføre en advokatundersøgelse for at fastslå hvorvidt skiftende borgmestre har været vidende om uregelmæssighederne i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin (BR 206/01). Sundhedsforvaltningen blev pålagt over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at fremlægge forslag til kommissorium med henblik på at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse i relation til de ressortborgmestre, hvorunder offentlige begravelser sorterer, og som i perioden 1968 til 1999 har haft det formelle ansvar for de uregelmæssigheder, som har fundet sted i relationerne mellem Sundhedsforvaltningen/Sundhedsdirektoratet og Arbejdernes Ligkistemagasin.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på møde den 1. juni 2001 kommissoriet for undersøgelsen. Borgerrepræsentationen behandlede sagen på møde den 13. juni 2001, hvor man besluttede hvilke 3 advokatfirmaer, der skulle anmodes om at give tilbud på opgaven. Det blev efterfølgende besluttet, at undersøgelsen skulle foretages af advokat Jon Stokholm.

Advokat Jon Stokholm har afgivet undersøgelse om, hvorvidt skiftende ressortborgmestre har været vidende om uregelmæssigheder i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin, og på den baggrund burde have grebet ind og bragt sådanne uregelmæssigheder til ophør.

I undersøgelsen konkluderer advokat Jon Stokholm, at "Sammenfattende er det min vurdering, at ingen af de sager, der er blevet forelagt de af undersøgelsen omfattede ressortborgmestre til beslutning, har givet de pågældende anledning til at overveje, om der i forvaltningens administration af de offentlige begravelser foregik uregelmæssigheder.

Det er min vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at de af undersøgelsen omfattede borgmestre - på baggrund af deres viden om forvaltningen - burde have grebet ind for at foretage en gennemgang af forvaltningens forretningsgange".

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 17. maj 2001 at gennemføre en advokatundersøgelse for at fastslå hvorvidt skiftende borgmestre har været vidende om uregelmæssighederne i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin (BR 206/01). Sundhedsforvaltningen blev pålagt over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at fremlægge forslag til kommissorium med henblik på at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse i relation til de ressortborgmestre, hvorunder offentlige begravelser sorterer, og som i perioden 1968 til 1999 har haft det formelle ansvar for de uregelmæssigheder, som har fundet sted i relationerne mellem Sundhedsforvaltningen/Sundhedsdirektoratet og Arbejdernes Ligkistemagasin.

Det overordnede formål med undersøgelsen er at fastslå, hvorvidt skiftende ressortborgmestre har været vidende om uregelmæssighederne i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin og på den baggrund burde have grebet ind og bragt uregelmæssighederne til ophør.

Det er desuden fastlagt i kommissoriet, at der faktuelt er identitet mellem undersøgelsesgrundlaget for kommissoriet for den igangværende advokatundersøgelse af et eventuelt grundlag for at overveje iværksættelse af ansættelsesretlige dispositioner i relation til embedsmænd i Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning. Undersøgelsen skal derfor bl.a. basere sig på referaterne fra de interview/samtaler, som parallelt gennemføres i den advokatundersøgelse, der er iværksat i relation til embedsmænd i forvaltningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på møde den 11. juni 2001 kommissoriet for undersøgelsen, men der kunne ikke opnås enighed om, hvilke advokatfirmaer der skulle anmodes om at give tilbud på opgaven. Sagen blev derfor henvist til Borgerrepræsentationen, der behandlede sagen på møde den 13. juni 2001, hvor man besluttede hvilke 3 advokatfirmaer, der skulle anmodes om at give tilbud på opgaven. I Borgerrepræsentationens møde blev der stillet ændringsforslag om at udvide kredsen af tilbudsgivere. Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.

På baggrund af de modtagne tilbud blev advokat Jon Stokholm anmodet om at forestå undersøgelsen.

Advokat Jon Stokholm har afgivet undersøgelse om, hvorvidt skiftende ressortborgmestre har været vidende om uregelmæssigheder i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin, og på den baggrund burde havde grebet ind og bragt sådanne uregelmæssigheder til ophør.

I undersøgelsen konkluderer advokat Jon Stokholm, at "Sammenfattende er det min vurdering, at ingen af de sager, der er blevet forelagt de af undersøgelsen omfattede ressortborgmestre til beslutning, har givet de pågældende anledning til at overveje, om der i forvaltningens administration af de offentlige begravelser foregik uregelmæssigheder.

Det er min vurdering, at der ikke er grundlag for at antage, at de af undersøgelsen omfattede borgmestre - på baggrund af deres viden om forvaltningen - burde have grebet ind for at foretage en gennemgang af forvaltningens forretningsgange".

MILØJVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

I forbindelse med advokatundersøgelsen er der udover selve undersøgelsen afholdt udgifter til advokatbistand til forberedelse og udvælgelse af advokat. Udgifterne for undersøgelsen udgør i alt 0,845 mill.

 

Ingen

BILAG

Undersøgelse af, hvorvidt skiftende ressortborgmestre har været vidende om uregelmæssigheder i forholdet mellem Københavns Kommune og Arbejdernes Ligkistemagasin, og på den baggrund burde havde grebet ind og bragt sådanne uregelmæssigheder til ophør (FORTROLIG).

Den fortrolige undersøgelse er sendt til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.

En anonymiseret udgave af undersøgelsen kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside på www.CopenhagenCity.dk.

 

 

Bo Andersen

/Karis Hagild

 

Til top