Mødedato: 01.09.2011, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Halvårsregnskab og forventet regnskab pr. juli 2011 for Københavns Kommune

Se alle bilag

Økonomiforvaltningen aflægger halvårsregnskab for Borgerrepræsentationen.


Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

    1. at halvårsregnskab godkendes.

 (Økonomiudvalget)

Problemstilling

Ifølge Kasse- og Regnskabsregulativet udarbejder Økonomiforvaltningen retningslinier for budgetopfølgningen i kommunen (BR 566/06). Udvalgene skal således kvartalsvis rapportere til Økonomiudvalget om det aktuelt forventede årsregnskab. Denne regnskabsprognose er baseret på årets første 6 måneder.

Økonomiudvalget blev den 31. maj orienteret om, at der fra 2011 skal udarbejdes et halvårsregnskab efter en ændring i den kommunale styrelseslov. Ændringen følger af kommuneaftalen for 2011 mellem KL og regeringen og har som formål at styrke økonomiopfølgningen i kommunerne. Halvårsregnskabet skal således fremadrettet danne grundlag for opfølgningen på udgiftsudviklingen og forbedre kvaliteten og træfsikkerheden i kommunernes prognoser for årsregnskabet. Endelig skal halvårsregnskabet for kommunerne indgå i dialogen mellem staten og KL om den kommunale økonomi, herunder udviklingen i service- og anlægsudgifterne.  

Løsning

Serviceudgifter

Når der tages højde for kommende kendte korrektioner eksempelvis DUT er der på baggrund af forvaltningernes indmeldinger samlet set for Københavns Kommune en forventning om et mindreforbrug på serviceudgifter på 154,1 mio. kr. i forhold til kommunens samlede måltal ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering.

 
Alle udvalg undtagen Teknik- og Miljøudvalget forventer at overholde deres måltal på serviceudgifter. I 2011 er der sanktioner for kommunerne, hvis der er overskridelser på serviceramme, så Økonomiforvaltningen vil have stor fokus på overholdelse af serviceudgifterne i 2011.

Afvigelsen på serviceudgifter inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering er et mindreforbrug på 128,3 mio. kr., i det der er et merforbrug på området på 25,8 mio. kr., fordelt med et merforbrug under Sundheds- og Omsorgsudvalget på 28,4 mio. kr. og et mindreforbrug under Socialudvalget på 2,6 mio. kr. 


Tabel 1. Forventet forbrug på serviceudgifter pr. juli 2011

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget på serviceudgifter

Måltal

Forventet forbrug

Afvigelse ift. korrigeret budget

Afvigelse ift. måltal

Revisionen

18.499

18.406

18.406

18.406

0

0

Borgerrådgiveren

8.036

8.196

8.196

8.196

0

0

Beredskabet

237.769

238.466

238.466

238.466

0

0

Økonomiudvalget

2.094.273

2.129.550

2.129.550

2.129.550

0

0

Sundheds- og Omsorgsudvalget

4.472.075

4.348.311

4.348.311

4.282.943

65.368

65.368

Børne- og Ungdomsudvalget

8.582.522

8.644.783

8.644.783

8.637.060

7.723

7.723

Teknik- og Miljøudvalget

778.024

787.797

787.797

814.302

-26.505

-26.505

Kultur- og Fritidsudvalget

220.195

233.435

233.435

233.435

0

0

Socialudvalget

4.702.430

4.753.000

4.753.000

4.753.000

0

0

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

757.419

758.265

758.265

744.265

14.000

14.000

Bufferpulje

112.006

93.504

93.504

0

93.504

93.504

I alt

21.983.248

22.013.713

22.013.713

21.859.623

154.090

154.090

* Serviceudgifterne er opgjort ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering

Servicebufferpuljen er siden aprilprognosen steget med 59,9 mio. kr. fra 33,6 til 93,5 mio. kr., svarende til 0,42 pct. af budgettet. Dette skyldes hovedsageligt følgende sager:

 

  • 20,0 mio. kr. vedr. omplacering til aktivitetsbestemt medfinansiering under Sundheds- og Omsorgsudvalget til finansiering af SOU andel jf. budgetaftalen for 2010.
  • 21,6 mio. kr. som følge af at Københavns Kommunes samlede servicemåltal er blevet øget som følge af højere p/l end forudsat ved budgetvedtagelsen jf. økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
  • Det øgede måltal på 17,9 mio. kr. er placeret i bufferpuljen vedr. kommende omplaceringer fra drift til anlæg under Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.
  • Måltal til Socialudvalget grundet et forventede mindreindtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager på 6,8 mio. kr.
  • Øvrige mindre sager.

Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes et forbrug på 3.804 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 156 mio. kr. i forhold til kommunens korrigerede budget for 2011. Det korrigerede budget er inkl. effekten af den første anlægsperiodiseringssag (BR 25/8). Det forventede forbrug på anlæg svarer stort set til forvaltningernes indmeldinger i anlægsoversigterne primo august. Udvalgene kan yderligere periodisere deres anlægsbudget i sagen om anlægsoversigter, som forelægges ØU den 27. september og BR den 6. oktober. Anlægsperiodiseringen betyder, at der flyttes budget fra 2011 til 2012-2015, og at budgettet reduceres, så det svarer til det forventede forbrug. Dette betyder, at der efter sagen om anlægsoversigterne ikke forventes et mindreforbrug på bruttoanlæg.

Tabel 2. Bruttoanlæg i 2011

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget*

Forventet regnskab

Afvigelse**

Revisionen

0

0

0

0

Borgerrådgiveren

0

0

0

0

Beredskabet

0

0

0

0

Økonomiudvalget

357.532

359.212

319.450

39.762

Sundheds- og Omsorgsudvalget

84.682

129.432

114.632

14.800

Børne- og Ungdomsudvalget

878.179

500.471

158.672

341.799

Teknik- og Miljøudvalget

1.347.082

1.350.269

1.364.415

-14.146

Kultur- og Fritidsudvalget***

1.283.007

1.474.299

1.734.490

-260.191

Socialudvalget

178.346

146.105

112.340

33.765

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0

716

716

0

I alt

4.128.828

3.960.504

3.804.715

155.789

* Det korrigerede budget vil falde efter sagen om anlægsoversigter, som forelægges ØU 27. september og BR 6.oktober. Budgettet er inkl. 1 periodiseringssag, der forelægges BR 25/8 2011.

** Mindreforbruget på anlæg flyttes til 2012-2015


Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at det forventede forbrug på 3,8 mia. kr. på bruttoanlæg fortsat er på et meget højt niveau, når der sammenlignes med regnskabsresultatet fra 2009 og 2010, som begge år var 2,4 mia. kr. Samlet set skal der anvendes 59 pct. flere bruttoanlægsmidler i 2011 end i 2010 for at realisere det forventede forbrug.

Tabel 3. Forventet forbrug ift. regnskabsresultatet for 2010

Løbende priser i mio. kr.

Regnskab 2010

Forventet forbrug

Procentvis stigning ift. regnskab

Revisionen

0

0

0

Borgerrådgiveren

0

0

0

Beredskabskommissionen

0

0

0

Økonomiudvalget

112

319

185%

Sundheds- og Omsorgsudvalget

40

115

187%

Børne- og Ungdomsudvalget

120

159

32%

Teknik- og Miljøudvalget

1.011

1.364

35%

Kultur- og Fritidsudvalget

1.098

1.734

58%

Socialudvalget

15

112

649%

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0

1

100%

I alt

2.395

3.805

59%



Forvaltningerne har inkl. den aktuelle sag kunnet ændre deres periodisering på anlæg to gange i 2011. Der blev flyttet 1,0 mia. kr. fra 2011 i den første sag og i den aktuelle sag flyttes der 0,2 mia. kr.  Budgettet på bruttoanlæg vil dog stadigvæk være på et højt niveau.

Der er under Økonomiforvaltningen merindtægter på salg af rettigheder på 126,9 mio. kr. som følge af øgede indtægter fra ejendomssalg, særligt vedrørende ikke kommunalt anvendte ejendomme. 118 mio. kr. af merindtægterne forventes udmøntet til Multiarena, som behandles af BR den 22. september 2011.

Efterspørgselsstyrede overførsler

Samlet set forventes der et forbrug på 7.534 mio. kr. på de efterspørgselsstyrede overførsler, hvilket er et mindreforbrug på 84,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

 

Tabel 4. Forventet forbrug på efterspørgselsstyrede overførsler pr. juli 2011

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Revisionen

0

0

0

0

Borgerrådgiveren

0

0

0

0

Beredskabet

0

0

0

0

Økonomiudvalget

214.647

438.060

476.641

-38.581

Sundheds- og Omsorgsudvalget

201.882

0

0

0

Børne- og Ungdomsudvalget

13.066

15.693

15.659

34

Teknik- og Miljøudvalget

3.000

3.000

3.000

0

Kultur- og Fritidsudvalget

15.797

18.107

18.107

0

Socialudvalget

1.567.394

1.562.952

1.479.963

82.989

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

4.487.415

5.581.181

5.541.356

39.825

I alt

6.503.201

7.618.993

7.534.726

84.267

Under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventes samlet set et mindreforbrug på 39,8 mio. kr. på de efterspørgselsstyrede overførsler og efterspørgselsstyret indsats: Dette dækker over et mindreforbrug på efterspørgselsstyret indsats på 55,6 mio. kr. og et merforbrug på 15,8 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler.

 


 

Mindreforbruget på efterspørgselsstyret indsats på 55,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med, at der har været et efterslæb i aktiveringen i 1. halvår, hvor rettidigheden har ligget under det forudsatte niveau.

Mindreforbruget på efterspørgselsstyret indsats skyldes følgende:

-        Mindreforbrug på 48,7 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilbud i den interne indsats for arbejdsmarkedsparate

-        Mindreforbrug på 36,1 mio. kr. vedr. arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og revalidenter i eksterne tilbud

-        Merforbrug på 27,1 mio. kr. vedr. dagpengemodtagere i eksterne tilbud

-        Merforbrug på 13,2 mio. kr. vedr. ikke arbejdsmarkedsparate ledige

-        Mindreforbrug på 20 mio. kr. vedr. partnerskabsaftaler

-        Merforbrug på 8,9 mio. kr. på øvrige områder

 

Merforbruget på efterspørgselsstyrede overførsler på 15,8 mio. kr. skyldes følgende:

-        Mindreforbrug på 23,9 mio. kr. vedr. kontanthjælpsområdet. Mindreforbruget består af mindreindtægter på 25 mio. kr. grundet lavere rettighed i aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere og mindreforbrug på 48,9 mio. kr. pga. en lavere bruttoenhedspris pr. kontanthjælpsmodtager

-        Merforbrug på 58,6 mio. kr. på dagpengeområdet. Merforbruget består af merforbrug på 92 mio. kr. vedr. dagpenge til forsikrede ledige idet andelen i karensperioden er lavere end forventet,  et mindreforbrug på 47,4 mio. kr. vedr. løntilskud, samt et merforbrug på 14 mio. kr. vedr. manglende rettidighed for aktivering af dagpengemodtagere. Den gennemsnitlige rettidighed forventes at blive 93 pct. i forhold til de budgetterede 95 pct.
-        Mindreforbrug på 17,2 mio. kr. vedr. fleksjob og ledighedsydelse

-        Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på sygedagpengeområdet

 

I forbindelse med aprilprognosen blev der konstateret en risiko for, at lavere rettidighed i aktiveringen ville kunne resultere i et væsentligt merforbrug i regnskab 2011. På den baggrund blev Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anmodet om at udarbejde en redegørelse til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget om hvordan forvaltningen vil sikre, at der hjemtages den højest mulige statsrefusion ved, at der opnås en rettidighed i aktiveringen på 95 pct. samt hvilke muligheder forvaltningen har for at øge rettidigheden yderligere. Redegørelsen er vedlagt som bilag 4.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har iværksat initiativer med henblik på at rettidigheden når op på 95 pct. i september og resten af året, men der vil ikke være mulighed for, at indhente tabt rettidighed hvorfor rettidigheden for hele året skønnes at udgøre 93 pct. for forsikrede ledige og 92 pct. for kontanthjælpsmodtagere, hvilket forventes at resultere i et særskilt merforbrug på 39 mio. kr.

Endvidere vurderes det reelt set ikke muligt at øge rettidigheden yderligere end til gennemsnitligt ca. 95 pct., idet det vil kræve uforholdsmæssigt mange ekstra ressourcer i forhold til refusionsgevinsten herved.

 

Under Socialudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 83,0 mio. kr. på de efterspørgselsstyrede overførsler. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug på 35,6 mio. kr. på enkeltydelser og 37,8 mio. kr. på førtidspension. Enkeltydelser omfatter udgifter til samværsret med børn, hjælp til sygebehandling, flytning og efterlevelseshjælp. Mindreforbruget skyldes strammere styring og færre udbetalte ydelser end forventet ved budgetlægning. Den strammere styring er en følge af verserende sager om berigtigelse af statsrefusion. Der er reserveret 16,6 mio. kr. til tilbagebetaling af statsrefusion. Der er dog stor usikkerhed om det endelige niveau for tilbagebetaling af statsrefusion. Mindreforbruget på førtidspension skyldes et lavere niveau for nytilkendelser og forhøjelser end forventet.

 

Under Økonomiudvalget forventes et merforbrug på 38,6 mio. kr., som primært skyldes merudgifter på 10,0 mio. kr. til boliglån i 2011, restafregning fra 2010 på boliglån på 9,2 mio. kr., afskrivninger på 10,4 mio. kr., samt merudgifter på boligydelser og boligsikring på 9,0 mio. kr.

 

I løbet af efteråret vil udvalgenes budgetter på efterspørgselsstyrede overførsler blive tilrettet, så det svarer til det forventede forbrug. Økonomiudvalgets merforbrug vil blive finansieret via det samlede mindreforbrug på Efterspørgselsstyrede overførsler.


 
Fokusområder. (Årsagerne til de enkelte mer- og mindreforbrug er beskrevet nærmere i bilag 1 til indstillingen)

-        Økonomiudvalget forventer balance på serviceudgifter i forhold til budget og måltal. ØKF har stadig stor fokus på budget og forbrug på barselsfonden for at sikre at der ikke opstår ubalance.

-        Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et mindreforbrug på 65,5 mio. kr. på serviceudgifter i forhold til budget og måltal. Der forventes dog et merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 28,4 mio. kr. Opgørelsen er dog usikker. Sundheds- og Omsorgsudvalget har endvidere et mindreforbrug på 55 mio. kr. på driften af moderniseringsplanen i 2011. En del af mindreforbruget på moderniseringsplanen ønskes anvendt på skader i forbindelse med skybruddet den 2. juli i alt 15 mio. kr. Heraf forventes 13,6 mio. kr. at blive anvendt på anlæg. Der vil til budget 2012 blive udarbejdet budgetnotat om moderniseringsplanen mhp. at afdække konsekvenserne for 2012-budgettet af mindreforbruget på moderniseringsplanen i 2011.

-        Børne- og Ungdomsudvalget forventer samlet set et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. på service i forhold til budget og måltal. Dette dækker over balance på alle bevillinger undtagen Undervisning, hvor der er et mindreforbrug på 7,7 mio. kr., som primært skyldes mindreforbrug på puljer og budgetposter. En eventuel ændring i de decentrale enheders forbrugsmønster kan påvirke forbruget hos BUF.

-        Kultur- og Fritidsudvalget forventer samlet set balance på serviceudgifter.

-        Teknik- og Miljøudvalget forventer et samlet merforbrug på 26,5 mio. kr. på serviceudgifter i forhold til budget og måltal. Merforbruget er på parkeringsområdet på 26,5 mio. kr. fordelt med 17,0 mio. kr. på afskrivninger og 9,5 mio. kr. på betalingsparkering. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen vil komme med håndtering af mindreindtægterne på betalingsparkering efter den næste prognose. Det bemærkes, at Teknik- og Miljøudvalget har 17 mio. kr. i merindtægter på byggesagsgebyrer, som foreslås reserveret til at dække udgifter til skybrud og alarmberedskab. Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget overholder deres servicemåltal.

-        Socialudvalget forventer balance på serviceudgifter i forhold til budget og måltal. Dette dækker over et merforbrug på borgere med sindslidelse, udsatte voksne og hjemmeplejen, som dækkes af et mindreforbrug på administrationsområdet, borgere med handicap og børnefamilier med særlige behov.

-        Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer samlet et mindreforbrug på 14 mio. kr. på serviceudgifter i forhold til budget og måltal. Mindreforbruget skyldes, at de forudsatte 2.781 oprettede løntilskudspladser ville svare til 1.800 besatte helårspladser. Forventningen er stadig, at der oprettes 2.781 pladser ved udgangen af 2011, men de svarer til færre besatte helårspladser end 1.800 pladser, da pladserne bliver senere besat end forudsat.

-        Afskrivninger. I 2011 forventes der flere afskrivninger som følge af øget indsats og ændret praksis i SKAT. Der er stor fokus på området og der er en løbende dialog mellem Københavns Borgerservice og forvaltningerne om konsekvenserne af den ændrede praksis. Derudover er der løbende dialog mellem Københavns Borgerservice, Økonomiforvaltningen og forvaltningerne med henblik på at få det fulde overblik over niveauet for afskivninger i 2011, herunder fordelingen på serviceudgifter og øvrig drift. Det er pt. usikkert hvor stort et beløb, der skal afskrives i 2011, idet SKAT stadigvæk behandler sagerne.
-        Skybrud. De samlede udgifter som følge af skybruddet den 2. juli er endnu ikke gjort op, da alle skader endnu ikke er opgjort helt præcist. De foreløbige opgørelser er på 134,2 - 144,2 mio. kr. baseret på indmeldinger fra forvaltningerne. Udgifterne kan fordeles på følgende kategorier:
Selvrisiko. Anslåede udgifter på 25 mio. kr. Der er en selvrisiko ved hver skade pr. institution og pr. bygning. Selvrisikoen udgør 50.000 kr. ved skader på ejendomme og 20.000 kr. ved skader på løsøre. Der er sket skader på ca. 400 bygninger og der er pt. opgjort 133 skader på løsøre. 
Forsikringsordning. Anslåede udgifter på 75-85 mio. kr. Københavns Kommune har en intern forsikringsordning, som dækker skader på ejendomme og løsøre, dog er der en selvrisiko jf. ovenstående. Alle forvaltningerne betaler til forsikringsordningen som en promillesats af budgettet. Kejd har foreløbigt vurderet at 50 % af bygningsskaderne udbedres i 2011 og 50 % i 2012, Skybruddet forventes således at medføre en ekstraomkostning for den interne forsikringsordning i 2011 på 42,5 mio. kr. alt, efter hvor hurtigt genopretningen forløber. I forhold til løsøret er det muligt at fremskynde genanskaffelse og udbetaling af erstatning, såfremt der vedtages en frist for, hvornår dette skal være afsluttet. Københavns Kommune har indgået en stop-loss aftale på 25 mio. kr., med en selvrisiko pr. skade på 100.000 kr. Skadesomkostningerne til skybruddet vil i sig selv udløse en erstatning fra kommunens eksterne forsikringsselskab Tryg. Denne erstatning udbetales tidligst i 2012, når skadeåret 2011 er helt afsluttet, det vil sige at alle skader over 100.000 kr. er genoprettet og den interne erstatning er udbetalt.Da hovedparten af de 25 mio. kr., som Københavns Kommune selv skal dække, er selvrisiko, forventes merudgifterne under forsikringsordningen at blive begrænset, da Tryg dækker de øvrige udgifter.

Hertil kommer skader på ikke forsikrede genstande
Ikke forsikrede genstande. Anslåede udgifter på 4,5 mio. kr. Der kan være udgifter til belægninger, afløb, rør mv., som hverken bygning eller løsøre. Dette er ikke dækket af forsikringsordningen
Infrastruktur. Anslåede udgifter på 12,0 mio. kr. Skader på veje, cykelstier mv. under Teknik og Miljøforvaltningen. Dette er ikke dækket af forsikringsordningen.
Forebyggelse. Anslåede udgifter på 17,7 mio. kr. Flere forvaltninger har indmeldt ønsker om at anvende midler til forebyggelse bl.a. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Der meldes stadigvæk skader ind til den interne forsikringsordning fra institutionerne. KEjd havde frist den 5. august til at indmelde skader på bygninger. Indmeldingerne skal kvalificeres yderligere frem mod medio september, så KS kan vurdere, hvorledes udgifterne fordeler sig i 2011 og 2012 og tilrette budgettet.
Økonomiudvalget vil blive yderligere informeret i den næste prognose om de forventede udgifter grundet skybruddet, og de bevillingsmæssige konsekvenser af skybruddet vil blive forelagt ØU/BR.

 

Likviditetsprognose

Den likvide kassebeholdning (bankindestående, obligationer, indskudsbeviser mm.) er ultimo juni på 4.931 mio. kr. Ultimo 2011 forventes den likvide kassebeholdning at være på ca. 4,5 mia. kr. Faldet skyldes primært budgetterede anlægsinvesteringer.

Reel kasse
Den reelle kasse er i forbindelse med halvårsregnskabet opgjort til 650 mio. kr. Det er en stigning på 6 mio. kr. i forhold til den reelle kasse opgjort i forbindelse med aprilprognosen 2011.

Der er flere elementer, der trækker i positiv retning på i alt 120 mio. kr. blandt andet forventede lavere udgifter ifm. Farvergadesagen og højere indtægter fra byggesagsgebyrer end der tidligere var forventet.

Der er dermed mindre behov for at udnytte fremtidige års lånerammer til at genopbygge det midlertidige træk på likviditeten sfa. gældsafdraget på 1.263 mio. kr., der blev besluttet i aftalen om KBH i vækst og indarbejdet i den reelle kasse. Den mulige låneoptagelse kan reduceres med 117 mio.kr. til 1.075 mio.kr.

Økonomiforvaltningen vurderer, at den reelle kasse bør være minimum 600-700 mio. kr., og følger værdien af den reelle kasse nøje.

Halvårsregnskab
Halvårsregnskabet indeholder en regnskabsopgørelse og regnskabsoversigter for hvert udvalg og samlet set for hele Københavns Komnmune for

  • serviceudgifter
  • øvrig drift
  • anlæg.

Alle oversigter indeholder vedtaget budget, korrigeret budget, forbrug for de første 6 måneder af 2011 og det forventede forbrug for 2011. I halvårsregnskabet skal der forklares afvigelser imellem vedtaget budget og forventet regnskab jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler. Dette er i modsætning til det forventede regnskab, hvor der afklares afvigelser i forhold til korrigeret budget.

Regnskabsopgørelse
I regnskabsopgørelsen er der budgetteret med et negativt resultat på 1,2 mia. kr. for hele 2011 og dermed 0,6 mia. kr. i første halvår hvis der antages et jævnt forbrug i løbet af året. Det negative resultat i budgettet følger primært af et højt anlægsniveau.
Halvårsregnskabet udviser et overskud på 4,0 mia. kr., hvilket vil sige en afvigelse på 4,6 mia. kr. i forhold til vedtaget budget.

Afvigelserne skyldes primært,

  • at indtægter fra grundskyld og anden skat på fast ejendom på i alt 2,2 mia. kr., som modtages i 2. halvår er bogført i februar ved udsendelsen af opkrævningen til borgerne. Økonomiforvaltningen vil fremadrettet overveje regnskabspraksis på dette område.  
  • øget blotilskud som følge af ændrede regler på beskæftigelsesområdet på 0,4 mia. kr.
  • at det kun er ca. 25 pct. af årsbudgettet på anlæg, som er anvendt i 1. halvår svarende til ca. 0,9 mia. kr. mindre end forventet.  
  • lavere driftsudgifter på ca. 0,9 mia. kr. fordelt ud over de fleste hovedområder,dog særligt på "Sundhedsområdet"  (halvårsregnskabet omfatter kun afregning for 5 måneder vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet jf. Budget- og regnskabssystemet for kommuner) og "Fællesudgifter og administration" (periodeforskydning, idet midlerne bl.a. centrale puljer forventes anvendt i 2. halvår)
  • øgede renteindtægter som primært kan henføres til højere afkast fra investeringsforening, kursgevinst ved indfrielse af lån og sparede renteudgifter som følge af låneomlægning.

Det bemærkes, at balanceposterne jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler- herunder ændringer i korte tilgodehavender og gældsposter - ikke indgår i regnskabsopgørelsen. 

I det forventede regnskab for hele 2011 forventes samlet et negativt resultat på 563 mio. kr. Afvigelsen i resultatet i forhold til vedtaget budget på 676 mio. kr. kan primært henføres til:

  • øgede renteindtægter som primært kan henføres til højere afkast fra investeringsforening, kursgevinst ved indfrielse af lån og sparede renteudgifter som følge af låneomlægning.
  • lavere anlægsforbrug end budgetteret  som følge af et meget højt anlægsbudget, som ikke kan realiseres i 2011, og derfor udskydes til efterfølgende år.

Regnskabsoversigter

Serviceudgifter

Regnskabsoversigten for serviceudgifter udviser et mindreforbrug på 84,2 mio. kr. Mindreforbruget på serviceudgifter i halvårsregnskabet opgøres inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering i forhold til vedtaget budget 2011. Forskellen i forhold til det forventede mindreforbrug på 154,1 mio. kr. i juliprognosen skyldes, at prognosen udarbejdes i forhold til korrigeret budget og ikke vedtaget budget som i halvårsregnskabet, samt at aktivitetsbestemt medfinansiering fortsat indgår i statens officielle serviceudgiftsdefinition.
Mindreforbruget på serviceudgifter skyldes bl.a. færre udgifter til modernisering af ældreboliger under SUF, færre udgifter til løntilskudspladser under BIF, samt uudmøntet servicebufferpulje. Mindreforbruget reduceres som følge af merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering grundet højere aktivitet på området.

Øvrig drift
Regnskabsoversigten for bevillingsområderne øvrig drift udviser et merforbrug på 1.026 mio. kr. Merforbruget i forhold til vedtaget budget skyldes primært øgede udgifter til forsikrede ledige, hvor der er kommet ny lovgivning, hvilket har resulteret i en tilpasning af budgettet hos Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ved tildeling af en tillægsbevilling den 16. juni 2011.

Anlæg
Regnskabsoversigten for anlæg udviser et mindreforbrug på 579,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes et lavere anlægsniveau end budgetteret. Udvalgene har periodiseret deres budgetter og flyttet budget til 2012-2015. Anlæg er i regnskabsopgørelserne opgjort netto jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler.

Finansposter.
Regnskabsoversigten for finansposter udviser en afvigelsen på 1.126,8 mio. kr. i forhold til vedtaget budget og 2.890,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
Merudgifterne skyldes primært indfrielse af gæld på 1,2 mia. kr.

Halvårsregnskabet indeholdende regnskabsopgørelse og regnskabsoversigter, samt udvalgstabeller, der opfylder  Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav jf. ovenstående er vedlagt som bilag 2.

Halvårsregnskabet offentliggøres på kommunens hjemmeside i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler.

Der er ingen revision af Halvårsregnskabet jf. reglerne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Videre proces

Når sagen er behandlet i Borgerrepræsentationen indsendes halvårsregnskabet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at halvårsregnskabet godkendes.

 Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at det meddeles Intern Revision, Borgerrådgiveren, Beredskabskommissionen, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses og Integrationsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at indberetningen om forventet regnskab 2011 tages til efterretning, samt
  2. at det over for Teknik- og Miljøudvalget indskærpes, at udvalget snarest skal igangsætte initiativer med henblik på at overholde udvalgets måltal for serviceudgifter.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2011
1. at-punkt blev anbefalet, 2. at-punkt blev taget til efterretning og 3. at-punkt blev godkendt.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. september 2011


Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top