Parkeringsordningen i brokvartererne

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 1. marts 2001

Ændring af parkeringsordningen i brokvartererne

Nedenstående indstilling blev behandlet i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 4. oktober 2000, hvor 15. "at" blev udsat. Vej & Park har siden udarbejdet vedlagte notat af 5. december 2000 vedrørende sociale organisationer og parkeringsordningen i brokvartererne. Således indstiller forvaltningen nu, at Bygge- og Teknikudvalget behandler sagens 15. "at".

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at der i brokvartererne, som supplement til den allerede vedtagne dagbillet til 50 kr., indføres mulighed for fritagelse fra parkeringsrestriktionerne i to timer - udover de to første timer, der er gratis - gennem køb af en skrabebillet til 20 kr.
2. at der kun kan udstedes beboerlicens til lejet/leaset bil, såfremt lejemålet er indgået med et autoriseret udlejningsfirma. Der betales 275 kr. for en licens første gang, der lejes/leases bil. Licensen gælder højst et år. Indenfor 6 måneder efter erhvervelse af licensen er det gratis at ændre registreringsnummeret
3. at der med "tro og love-erklæring" kan opnås beboerlicens til en lånt bil i højst 120 kalenderdage indenfor et kalenderår, samt at der betales 275 kr. pr. år uanset antallet af perioder, de 120 dage er fordelt på
4. at der mod aflevering af licensen til egen bil hos Parkering· København kan udleveres en gratis midlertidig licens til lånebiler fra autoværksteder
5. at der ved bilskift kan ændres registreringsnummer på beboerlicensen i indtil 6 måneder efter erhvervelsen/fornyelsen uden yderligere betaling
6. at virksomheder i visse tilfælde skal kunne købe erhvervslicenser gældende til den ansattes bopæl, såfremt der kan dokumenteres behov for køretøjet under udøvelse af arbejdet, samt at det er nødvendigt for arbejdets udførelse at have bilen parkeret ved hjemmet
7. at det skal være muligt for selvstændige, der ikke har firmabil, at købe en erhvervslicens til deres private bil, såfremt det kan dokumenteres, at bilen også bruges i erhvervsøjemed
8. at ændringerne i 2.-7. "at" også skal være gældende i ordningen for Indre By, dog således at ændringerne for erhvervelse af erhvervslicens kun omfatter de virksomheder, der i forvejen er omfattet af ordningen
9. at Bygge- og Teknikforvaltningen kan udstede dispensationer under særlige forhold, samt at forvaltningen årligt udarbejder redegørelse til Bygge- og Teknikudvalget over udstedte dispensationer. Dispensationsretten skal omfatte både Indre By og brokvartererne

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at følgende 9 ændringsforslag stillet af Søren Pind (V), Ole Hentzen (C) og Tine Peters (V) samt for så vidt angår ændringsforslag 1, 4, 6 og 9 tillige Lars Rimfalk Jensen (B) besluttes som anført (den samlede liste over ændringsforslagene fremgår af sagsbeskrivelsen):

10. at ændringsforslag nr. 1: " Virksomheder skal i visse tilfælde kunne købe erhvervslicenser gældende til den ansattes bopæl", anses for imødekommet gennem ovenstående sjette "at"
11. at ændringsforslag nr. 3: "Det skal være muligt for selvstændige, der ikke har firmabil, at købe en erhvervslicens til deres private bil", anses for imødekommet gennem ovenstående syvende "at"
12. at ændringsforslag nr. 4: "Man skal kunne bruge sin beboerlicens til lånebiler fra bilværksteder, når ens egen bil er på værksted", anses for imødekommet gennem ovenstående fjerde "at"
13. at ændringsforslag nr. 5: "Det skal være muligt for beboere at få en beboerlicens til lejebiler, der gælder et helt år, selv om det ikke er den samme bil, der lejes", anses for imødekommet gennem ovenstående andet "at"
14. at ændringsforslag nr. 9: "Beboere, der låner en bil, skal med en "brugererklæring" kunne få en tidsbegrænset beboerlicens", anses for imødekommet gennem ovenstående tredje "at"
15. at ændringsforslag nr. 2: "Sociale organisationer skal kunne få gratis licenser til sine frivillige medarbejdere", ikke vedtages
16. at ændringsforslag nr. 6: "Det øvre loft på antallet af erhvervslicenser, som en virksomhed kan købe, skal fjernes", ikke vedtages
17. at ændringsforslag nr. 7: "Erhvervslicenser skal gælde i alle zoner" ikke vedtages
18. at ændringsforslag nr. 8: "Taxavognmænd skal frit kunne parkere deres vogne uden erhvervslicens" ikke vedtages

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

19. at der påbegyndes en nedtagning af skilte ved lokalt skiltede tidsbegrænsninger, hvis disse oprindelig er opsat af hensyn til beboernes egne parkeringsmuligheder

Endvidere indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen,

20. at Bygge- og Teknikudvalget tager de i sagsbeskrivelsen indeholdte redegørelser om ikke tilmeldte private veje og parkeringsforholdene i De Gamles By til efterretning

Endelig indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter den indeholdte beskrivelse af den fremtidige parkeringsordning for Christianshavn og Holmen

Anbefalet

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

Parkeringsordningen for brokvartererne trådte i kraft den 30. juni 2000. Både under sagens behandling og efter ordningens ikrafttrædelse er der blevet fremsat en række ændringsforslag med henblik på at fritage særlige grupper fra restriktionerne. Forvaltningen har vurderet forslagene i lyset af hovedformålet med ordningen: At begrænse pendlertrafikken uden at begrænse beboernes mulighed for at råde over bil. Således er de forslag, der afslører, at nogle beboere utilsigtet får problemer med de nye regler, foreslået indarbejdet i ordningen, ligesom der er foreslået ændringer, der giver erhvervslivet udvidet adgang til licens.

Forvaltningen har endvidere foreslået indførelse af en to-timers billet som supplement til dagbilletten, at ændringerne vedrørende beboerlicensen også skal indføres i ordningen for Indre By, at ændringerne vedrørende erhvervslicens også skal gælde i Indre By for de virksomheder, der i forvejen er omfattet af ordningen i Indre By, samt at der indføres mulighed for forvaltningen til at dispensere fra ordningen. Der skal årligt forelægges en redegørelse for Byge- og Teknikudvalget over udstedte dispensationer. Endvidere redegøres der i indstillingen for status for de ikke-tilmeldte private veje og parkeringsforholdene i De Gamles By.

Endelig indstiller forvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter den fremtidige parkeringsordning for Christianshavn og Holmen.

Trafik- og Miljøplanen for København indeholder 12 hovedpunkter, hvor der skal gøres en indsats for at sikre, at trafikkens miljøpåvirkning reduceres og for at den forventede stigning i trafikarbejdet kan tilgodeses uden en tilsvarende vækst i biltrafikken. Punkt 1 er parkeringspolitikken i Indre By, mens punkt 2 er parkeringsafgifter i brokvartererne.

Det var hensigten i Trafik- og Miljøplanen, at ordningen skulle udformes således, at pendlertrafikken reduceres, mens beboerne fortsat skal have mulighed for at eje og parkere en bil mod betaling for brug af offentligt gadeareal. Erhvervsaktiviteter skal ligeledes kunne gennemføres som hidtil, men også mod brugerbetaling.

Udformningen af et forslag til parkeringsafgifter i brokvartererne har været genstand for diskussion på flere møder i Bygge- og Teknikudvalget, første gang den 4. februar 1998 før den første indstilling blev fremsat. Udvalgets holdning var, at det primært er pendlerne, der skal påvirkes gennem en ordning, samt at beboerne kun skal betale den pris, det koster at administrere beboerparkeringsordningen.

Forslaget til parkeringsafgifter i brokvartererne blev udformet som en tidsbegrænsning på parkeringen på 2 timer i tidsrummet fra kl. 8 til kl. 19 mandag til fredag for alle køretøjer uden licens. Beboerne fritages fra tidsbegrænsningen gennem udstedelse af beboerlicenser. Ved en tidsbegrænsning på to timer vil det stadig være muligt med bil at foretage besøg og lignende kortvarige ærinder i brokvartererne, således at butikskunder, servicebesøg og lignende formål ikke bliver ramt af restriktionerne. Derimod vil det blive stort set umuligt for udefra kommende fx at efterlade bilen i brokvartererne og tage på arbejde i Indre By. En begrænsning af fremmed langtidsparkering vil, udover at begrænse biltrafikken, give bedre plads til anden parkering i dagtimerne, herunder beboernes parkering. Ved at vælge en ordning med tidsbegrænsning, blev det også muligt at inddrage de private v eje i den samme ordning. For at tilgodese fx gæsters behov for længerevarende parkering blev der i forslaget også medtaget mulighed for lokalt at betale for en længerevarende parkering ved at oprette lokale betalingsparkeringspladser. Endelig blev det foreslået, at ordningen skulle træde i kraft den 1. marts 2000.

Indstillingen indeholdt ikke en erhvervsordning, idet det havde været forudsat, at ordningen med to timers gratis parkering ville dække erhvervsvirksomhedernes behov.

Forslaget om at indrette "betalingslommer" spredt i områderne for at tilgodese besøgende, erhvervsliv m.m., blev ikke anbefalet af Bygge- og Teknikudvalget.

Indstillingen blev, med udvalgets ændringer, vedtaget i Borgerrepræsentationen den 17. juni 1999 og informationskampagnerne blev iværksat.

I løbet af den første informationskampagne om den vedtagne ordning fremkom der en del ønsker fra beboere og erhvervsliv om at kunne parkere i længere perioder end to timer.

Det første forslag til ændring af ordningen blev derfor forvaltningens forslag om at indføre en dagbillet til 50 kr. til brug for besøgende mv. Forslaget blev anbefalet i Bygge- og Teknikudvalget, men da der samtidig blev fremsat forslag om en erhvervsordning, blev sagen tilbagesendt fra Borgerrepræsentationen i mødet den 10. februar 2000 til Bygge- og Teknikudvalget. Samtidig blev det vedtaget at udskyde ordningens iværksættelse til den 30. juni 2000.

Efter en debat i udvalget fremsatte forvaltningen forslag til en erhvervsordning. Indstillingen indeholdt en række modeller, hvor udvalget valgte en model, ifølge hvilken alle virksomheder i 2-timers området kan erhverve licens til to biler, der er indregistreret i virksomhedens navn, for 1.475 kr. årligt pr. bil, samt at der kan købes månedskort for 400 kr. for yderligere biler, der er indregistreret i virksomheden. Licens og månedskort gælder for den parkeringszone, virksomheden er beliggende i.

Det indgår i den samlede ordning, at handicapbiler ikke er omfattet af to-timers restriktionen, samt at der udstedes gratis licens til delebiler og elbiler.

Sagen om parkeringsrestiktioner i brokvartererne blev med ovenstående indhold endelig vedtaget i Borgerrepræsentationen den 6. april 2000 og iværksat den 30. juni 2000.

Under hele sagens behandling er der blevet fremsat en række ændringsforslag med henblik på at fritage særlige grupper fra restriktionerne. Forvaltningen har vurderet forslagene i lyset af hovedformålet med ordningen: At begrænse pendlertrafikken uden at begrænse beboernes mulighed for at råde over bil, således at de forslag, der afslører, at nogle beboere utilsigtet får problemer med de nye regler, er foreslået indarbejdet i ordningen.

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 7. juni behandledes yderligere 2 ændringsforslag stillet af Søren Pind (V), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Lars Rimfalk Jensen (B):

"Bygge- og Teknikudvalget beslutter, at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder indstilling, der indeholder følgende elementer,

samt

"Bygge- og Teknikudvalget beslutter, at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder indstilling, der indeholder følgende elementer,

Det første forslag om lånebiler faldt ved afstemning i udvalget, men blev via initiativretten fremsendt til behandling i Borgerrepræsentationen, som har behandlet det på mødet den 24. august 2000. Sagen blev tilbagesendt til Bygge- og Teknikudvalget.

Det andet forslag om flere licenser til en husstand, uanset hos hvem i husstanden køretøjet er indregistreret, blev efterfølgende anbefalet af udvalget og videresendt til Borgerrepræsentationen, hvor det forventes at blive behandlet i mødet den 21. september 2000. Efter behandlingen af forslaget i Bygge- og Teknikudvalget besluttede udvalget endvidere, at der skulle administreres i henhold til forslaget fra den 20. juni 2000 med forbehold for den endelige behandling i Borgerrepræsentationen. Forvaltningen har frem til den 1. august mellem 50 og 70 gange udstedt flere licenser til en enkelt beboer i en husstand med flere biler.

Endelig har Søren Pind (V), Ole Hentzen (C) og Tine Peters (V) stillet 9 ændringsforslag, hvoraf Lars Rimfalk Jensen (B) er medforslagsstiller til 4 af ændringsforslagene (nr.1, 4, 6 og 9).

De 9 forslag har følgende ordlyd:

1. Virksomheder skal i visse tilfælde kunne købe erhvervslicenser gældende til den ansattes bopæl
2. Sociale organisationer skal kunne få gratis licenser til sine frivillige medarbejdere
3. Det skal være muligt for selvstændige, der ikke har firmabil, at købe en erhvervslicens til deres private bil
4. Man skal kunne bruge sin beboerlicens til lånebiler fra bilværksteder, når ens egen bil er på værksted
5. Det skal være muligt for beboere at få en beboerlicens til lejebiler, der gælder et helt år, selv om det ikke er den samme bil, der lejes
6. Det øvre loft på antallet af erhvervslicenser, som en virksomhed kan købe, skal fjernes
7. Erhvervslicenser skal gælde i alle zoner
8. Taxavognmænd skal frit kunne parkere deres vogne uden en erhvervslicens
9. Beboere, der låner en bil, skal med en "brugererklæring" kunne få en tidsbegrænset beboerlicens

Der har været fremsat en række ønsker om at kunne betale for fritagelse fra restriktionerne i kortere perioder end en hel dag i forbindelse med fx besøgende, kursusvirksomhed mv., ligesom det er fremført, at servicebesøg og lignende ofte strækker sig ud over to timer.

Der har endvidere, i forbindelse med henvendelser fra Rigshospitalet, været fremført, at hospitalet ønskede, at restriktionerne ophører kl. 17 i stedet for kl 19 på vejene rundt om hospitalet for at tilgodese medarbejdere, der arbejder på aftenskift. På mødet den 10. maj 2000 drøftede Bygge- og Teknikudvalget henvendelsen fra Rigshospitalet. Sagen blev ligeledes gennemgået på udvalgsmødet den 9. august 2000 i forbindelse med forvaltningens statusnotat med bilag bl.a. vedrørende situation omkring Rigshospitalet. Det fremgik af drøftelserne, at der var to måder at løse Rigshospitalets parkeringsproblem på. Den ene måde er, at hospitalet får mulighed for at opkøbe de to offentlige veje omkring hospitalet. Den anden løsning kunne være at indføre en to-timers billet, der fritager fra restriktionerne.

En to-timers billet giver reelt adgang til at parkere i 4 timer i perioden med tidsbegrænsning, idet de første to timer er gratis. En rimelig pris for billetten anses derfor at være 20 kr. Billetten forhandles de samme steder som dagbilletten og udformes som skrabebillet.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på sit møde den 16. august 2000 et statusnotat fra forvaltningen om brokvartersordningen, hvor det fremgik, at forvaltningen i et enkelt tilfælde havde givet licens til en beboer, der havde lejet en bil privat. Sagens forløb havde givet anledning til at betvivle, at lejemålet var reelt.

Lejede biler kan være mange ting spændende fra firmaleasede biler og egentlige udlejningsbiler til enhver privat indgået aftale om leje af bil. Indenfor den sidste kategori er der rige muligheder for at omgå intentionen i parkeringsordningen. Forvaltningen har indhentet et responsum fra Advokatfirmaet Lindh Stabell Horten for at få et billede af kontrolmulighederne, såfremt der åbnes op for private lejeaftaler. Advokatfirmaets responsum er vedlagt som bilag 1. Det fremgår af gennemgangen, at en kontrol, der er effektiv nok til at forhindre misbrug af ordningen, vil forudsætte dybtgående indgreb i ansøgernes skatte- og forsikringsforhold samt andre økonomiske kontroller. Konklusionen er da også, at: "Der kan på den baggrund være anledning til at overveje, om den eksisterende praksis for så vidt angår lejede biler skal søges ændret, f.eks. således at det fremover som udgangspunkt al ene er billejekontrakter fra autoriserede udlejningsselskaber, som kan danne grundlag for tildeling af beboerlicenser".

Det skal tilføjes, at praksis i dag er, at kun lejeaftaler indgået med autoriserede udlejningsfirmaer giver adgang til beboerlicens, men at der har været et enkelt eksempel på afvigelse. Der er derfor behov for at præcisere reglerne, og forvaltningens forslag er, at den normale praksis fremover skal være fast regel, dog således at der kun skal betales for én licens indenfor et kalenderår, uanset om der indgås flere lejemål.

Med dette indstillingspunkt er beslutningsforslag nr. 5 stillet af Søren Pind (V), Ole Hentzen (C) og Tine Peters (V) imødekommet.

Lånebiler er endnu vanskeligere at kontrollere end lejebiler. Det skønnes, at der er ganske mange biler i brug i brokvartererne, der er indregistreret hos andre end de reelle brugere. Når der er tale om langvarigt eller varigt brug, skal der registreres brugerskifte på Motorkontoret. Når det er sket, vil brugeren kunne få beboerlicens. Der kan naturligvis være beboere, der for en kortere periode låner en bil. For at løse dette problem samt lette overgangssituationen for de brugere, der ikke er registreret som sådanne på den bil de bruger, foreslås det, at der gives mulighed for at der - mod fremvisning af en "tro og love"-erklæring - kan udstedes beboerlicens for en periode af højst 120 kalenderdage indenfor et kalenderår for 275 kr. pr. år. Såfremt princippet om at licensen skal følge bilens indregistreringsnummer fraviges, vil det skabe uanede problemer med hensyn til at l&o slash;se kontrolopgaven. Advokatfirmaet Lindh Stabell Horten's responsum (bilag 1) dækker også lånebilsituationen. Det vil være betænkeligt, hvis kommunen vedtager at give beboerlicens til lånte biler for en periode, der er så lang, at den er på kanten med loven om, at bilen skal registreres med den faktiske bruger.

Med dette indstillingspunkt er ændringsforslag nr. 9 fra Søren Pind (V), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Lars Rimfalk Jensen (B) imødekommet.

Den nuværende praksis er, at beboere kan købe en licens til den lånte bil, mod at den licens, der ikke anvendes, indleveres til opbevaring i Parkeringskontoret. Med den nu foreslåede ordning vil det være gratis for beboeren at låne en licens i reparationsperioden.

Med dette indstillingspunkt er ændringsforslag nr. 4, stillet af Søren Pind (V), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Lars Rimfalk Jensen (B) imødekommet.

Det er formålet med forslaget, at de beboere, der skifter bil kort tid efter, at de har betalt licens, undgår den irritation, der ofte opstår, når der skal betales en ekstra licens. Det skønnes, at antallet er så begrænset, at "tabet" ikke vil påvirke prisen for en almindelig beboerlicens.

Efter gældende dispensationspraksis kan en beboerlicens udstedes, hvis arbejdsgiveren skriftligt erklærer, at den ansatte er enebruger af køretøjet. Det er ligeledes muligt for virksomheder at betale den ansattes licens. Det vil tilsvarende være muligt at udstede en erhvervslicens, hvis det dokumenteres, at den ansatte har behov for køretøjet under udøvelse af arbejdet, samt at det er nødvendigt at have bilen parkeret ved hjemmet. De skattemæssige forhold er alene et spørgsmål mellem personen og skatteforvaltningen. Parkering· København indberetter årligt samtlige ordninger til skatteforvaltningen.

Med dette indstillingspunkt er ændringsforslag nr. 1, stillet af Søren Pind (V), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Lars Rimfalk Jensen (B) imødekommet.

Forslaget svarer til den praksis, der er gældende for ordningen i Indre By. De to områders ordninger er imidlertid meget forskellige, idet det kun er ganske få virksomheder, der kan få erhvervslicens i Indre By. Der vil derfor blive stillet ret store krav til dokumentation af den erhvervsmæssige brug. Parkering· København indberetter ligeledes disse ordninger til skatteforvaltningen.

Med dette indstillingspunkt er ændringsforslag nr. 3, stillet af Søren Pind (V), Ole Hentzen (C) og Tine Peters (V) imødekommet.

De fire forslag om beboerlicens til lejede og lånte biler samt gratis ændring af registreringsnummer i forbindelse med leje, lån, reparationslånebil samt udskiftning af bil i øvrigt, er alle forslag, der forbedrer beboernes vilkår. Det anses for rimeligt, at beboerne i Indre By får samme fordele.

De to følgende forslag om erhvervslicens: At virksomheder i visse tilfælde skal kunne købe erhvervslicens til den ansattes bopæl, samt at selvstændige, der ikke har firmabil, skal kunne få licens til deres privatbil, svarer til den praksis, der administreres efter i Indre By, men indenfor rammen af Indre By-ordningen. En generel indførelse af disse regler i Indre By vil derfor bryde med afgrænsningen af, hvilke virksomheder, der kan få erhvervslicens i dette område. Ændringerne skal derfor kun gælde for de virksomheder, der i forvejen har mulighed for at få erhvervslicens i Indre By, dvs. bygge- og anlæg samt fremstilling.

I tilfælde, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, vil det være muligt for forvaltningen at udstede dispensation fra de gældende regler. Dette vil dog kun være muligt, hvor en dispensation ikke strider imod ordningens hovedformål: At begrænse pendlertrafikken uden at begrænse beboernes mulighed for at råde over bil. Der er formentlig tale om meget få tilfælde, og forvaltningen udarbejder årligt en redegørelse til Bygge- og Teknikudvalget over udstedte dispensationer.

Gennem forskellige henvendelser er forvaltningen blevet gjort opmærksom på, at det flere steder i 2-timers zonen volder beboere, erhvervsdrivende og andre parkanter vanskeligheder at skelne mellem den generelle 2-timers zone og de steder, hvor der ved særlig skiltning er angivet 2-timers restriktioner. Problemet er beskrevet i et notat, der blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 9. august 2000.

En del skiltning er opsat for at hindre pendlere i at parkere og dermed for at sikre, at de lokale beboere har mulighed for at finde en parkeringsplads, når de kommer hjem fra arbejde. Denne skiltning er overflødig, i det omfang formålet varetages af den generelle 2-timers zone.

I ovennævnte notat lovede forvaltningen at gennemgå den særlige skiltning med henblik på at finde ud af, hvilke skilte, der kan undværes. Forvaltningen ville så være klar til at fjerne overflødige skilte straks efter 30. juni 2001, hvis ordningen bliver permanent. Det er imidlertid nu forvaltningens vurdering, at en fjernelse af de overflødige skilte ikke bør afvente forsøgsperiodens afslutning. Forvaltningen har erfaret, at der gives mange afgifter, fordi licenshaverne ikke kan finde ud af det. Forvaltningen agter således allerede nu at foretage en hurtig gennemgang af den særlige skiltning i brokvartererne med henblik på at finde ud af, hvilke skilte der kan undværes. Herefter foreslås skiltene skruet ned, men standerne bliver stående, indtil det bliver afklaret, om de skal bruges igen, eller om de er permanent overflødige. Enkelte standere vil dog under alle omstændigheder være ov erflødige.

Forvaltningen vurderer, at udgiften til gennemgang af skiltningen, nedtagning af skiltene samt eventuelt fjernelse af enkelte standere vil beløbe sig til i alt 250.000 kr., som dækkes af Parkering· København.

Forslaget om at "Sociale organisationer skal kunne få gratis licenser til sine frivillige medarbejdere" vil åbne op for parkeringslicenser til pendlerbiler. Et forsøg på at afgrænse de "sociale organisationer" vil give anledning til forskelsbehandling i forhold til andre organisationer, fx idrætsorganisationer mv., ligesom der skal indføres en skelnen mellem lønnet og ulønnet arbejde.

Det indstilles derfor, at forslaget ikke vedtages.

Forslaget om at "Det øvre loft på antallet af erhvervslicenser, som en virksomhed kan købe, skal fjernes", har alene en økonomisk virkning for de større virksomheder, som ville kunne få licenser for 1.475 kr. om året i stedet for månedskortet til 400 kr. til det antal biler, der overstiger de to, der kan købes erhvervslicens til. Den vedtagne ordning indeholder et adfærdsregulerende element, idet det er hensigten at få virksomhederne til reelt at overveje behovet for antallet af biler. Såfremt behovet er til stede, skønnes prisen ikke at være en hindring for udøvelse af virksomheden.

Det indstilles derfor, at forslaget ikke vedtages.

Forslaget om at "Erhvervslicenser skal gælde i alle zoner" har tidligere været fremsat i forbindelse med parkeringsordningen i Indre By. En vedtagelse af forslaget vil medføre konkurrenceforvridning i forhold til virksomheder udenfor parkeringsområdet, hvilket også var begrundelsen for at afvise forslaget i forbindelse med Indre By.

Det indstilles derfor, at forslaget ikke vedtages.

Forslaget om at "Taxavognmænd skal frit kunne parkere deres vogne uden erhvervslicens", vil skabe forventninger om lignende ordninger fra andre erhverv, der ønsker at bruge offentligt areal til deres virksomhed, fx autoværksteder, der ønsker at bruge gadearealet til parkering af biler, der er indleveret til reparation.

Det fremgår af de supplerende bemærkninger til forslaget, at man både ønsker at tilgodese vognmænd med skifteadresse i parkeringsområdet, således at de undgår at betale for erhvervslicensen, samt de chauffører, der tager bilen med hjem. Det vil være meget vanskeligt at argumentere for, at taxachauffører adskiller sig fra andre chauffører med lignende problemer.

Det indstilles derfor, at forslaget ikke vedtages.

Under behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget samt i Borgerrepræsentationen er der fremkommet en række ændringsforslag. I Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2000 blev ordningens start udskudt fra det oprindeligt planlagte tidspunkt den 30. marts 2000 til den 30. juni på grund af den forsinkede politiske behandling. I samme møde fremsatte Tine Peters (V) og Ole Hentzen (C ) beslutningsforslag om en erhvervsordning svarende til den, der praktiseres på Frederiksberg. Hele sagen blev, sammen med beslutningsforslaget, tilbagesendt til Bygge- og Teknikudvalget. Herefter blev der drøftet en erhvervsordning i udvalget og efterfølgende fremsat indstilling, der efter behandling i Bygge- og Teknikudvalget den 8. marts 2000 blev vedtaget endeligt i Borgerrepræsentationen den 6. april 2000. Forvaltningens forslag til model blev ved begge behandlinger erstattet af en mere vidtgående model, hvorefter alle erhvervsdrivende i omr&arin g;det kan få licens til to biler på totalvægt under 3.500, der er indregistreret i virksomheden.

Under sagens behandling i Borgerrepræsentationen den 6. april 2000 stillede Peter Skaarup (O) følgende ændringsforslag, der alle blev forkastet:

De sidste tre forslag er identiske med ændringsforslag nr. 1, 3 og 7 stillet af Søren Pind (V), Ole Hentzen (C) og Tine Peters (V). Forslag 1, tillige af Lars Rimfalk Jensen (B).

Lars Rimfalk Jensen (B) stillede efterfølgende endnu et ændringsforslag:

"Erhvervslicensen fastsættes til 275 kr. årligt, svarende til prisen for beboerlicens."

Dette forslag blev ligeledes forkastet.

Under Borgerrepræsentationens behandling af sagen om tidsbegrænset parkering i brokvartererne den 17. juni 1999 (BR 223/99) blev det besluttet, at det skulle være frivilligt for private fællesveje, om de ønsker at blive tilmeldt ordningen. Det var forventet, at et stort antal private veje ville tilslutte sig ordningen. Pr. 1. september 2000 er 120 private fællesveje ud af 343 mulige tilsluttet ordningen. For at kunne blive tilsluttet ordningen har forvaltningen hidtil krævet, at beslutningen herom enten var taget i en kompetent forsamling med vedtagne afstemnings- og beslutningsprocedurer, eller at der var 100% enighed blandt grundejerne.

For yderligere 119 veje foreligger der en række tilkendegivelser (tilmeldinger) fra en eller flere enkeltgrundejere. Grundejerne på disse veje er blevet stillet i udsigt, at Bygge- og Teknikudvalget - efter ordningens ikrafttræden - ville tage stilling til, hvor stor en del af en privat fællesvejs grundejere, der ville blive anset for tilstrækkelige til, at man kunne se bort fra, at en mindre del af en vejs grundejere ikke ønskede vejen tilsluttet.

Forvaltningen har forelagt advokatfirmaet Lindh Stabell Horten et forslag om automatisk tilslutning af de veje, hvor der var tilmelding fra over 70% af grundejerne. På den baggrund har advokatfirmaet (jf. vedlagte bilag 2) konkluderet, at det foreslåede "ikke er uden betænkeligheder […. samt] at almindelige principper om dispositioner mellem flere samejere herved risikerer at blive tilsidesat". På den baggrund agter forvaltningen ikke at tage initiativer til tilslutning af private fællesveje, med mindre der er 100% tilslutning blandt grundejerne, eller at en kompetent forsamling har besluttet, at en given vej ønsker tilslutning.

I forbindelse med indførelse af parkeringsordningen for Indre By stod det hurtigt klart, at visse "private" parkeringsarealer beliggende i betalingsområdet og ejet af institutioner i Københavns Kommune var forbeholdt medarbejdere ansat i den enkelte institution – bl.a. arealet bag Rådhuset og Københavns Energis grund i Borgergade. For at undgå forskelsbehandling mellem ansatte i kommunen og byens andre parkanter besluttede Borgerrepræsentationen at pålægge disse parkeringspladser en parkeringsafgift på 250 kr. om måneden. I forbindelse med indførelse af parkeringsordningen i brokvartererne opstår samme problematik, idet bl.a. institutionen og bygningskompekset De Gamles By - der omfatter en række private færdselsarealer - ligger på Indre Nørrebro, som er omfattet af parkeringsordningen.

De Gamles By har valgt at indføre sin egen betalingsparkeringsordning for at undgå førnævnte forskelsbehandling og for at undgå, at arealet fyldes op med "uvedkommende" parkering.

Ansatte ved institutionen kan købe månedskort for mellem 100 og 150 kr. om måneden afhængig af, om man gør nat-, aften- eller dagtjeneste. Besøgende mv. skal købe parkeringsbilletter til en pris af 10 kr. i timen. Den første halve time er dog gratis.

Der er fri parkering på arealerne på hverdage i tidsrummet mellem kl. 17 og kl. 22 samt på søn- og helligdage mellem kl. 10 og kl. 20. Man har altså valgt en kombination af tidsbegrænset parkering og betalingsparkering. Denne ordning falder i tråd med ordningen i brokvartererne i øvrigt.

I den efterfølgende beskrivelse af parkeringsforholdene på Christianshavn og Holmen er det forvaltningens holdning, at betalingsordningen med parkomater bør beholdes på Christianshavn, men at der kan overvejes en brokvartersordning på Holmen, hvor der kun er én offentlig vej. De øvrige veje er private.

Gaderne på Christianshavn har indgået i parkeringsordningen for Indre By, siden ordningen startede i 1991. Hele bydelen er omfattet af den billigste blå zone, bortset fra Torvegade og området omkring Christianshavns Torv, som ligger i den lidt dyrere grøn zone.

Baggrunden for at Christianshavn i sin tid blev medtaget i parkeringsordningen er, at denne historiske bydel hører naturligt sammen med Indre By. Christianhavn ligner Voldkvartererne, som også er med i parkeringsordningen for Indre By, blandt andet ved at der er en del kontor- og serviceerhverv samt en række offentlige institutioner, samtidig med at der også er boliger. Hermed adskiller bydelen sig fra brokvartererne, som i overvejende grad er præget af boligbyggeri samt selvfølgelig indkøbsgader og -centre.

Langt de fleste gader på Christianshavn er offentlige veje, hvor der opkræves betaling for parkering. Et mindre antal veje er imidlertid private fællesveje, hvor der ikke opkræves betaling. På disse veje kan vejlauget vælge at indføre tidsbegrænset parkering med undtagelse for beboere med beboerlicens. Dette er tilfældet for Applebys Plads, Ved Volden, Ved Kanalen og den private del af Bådsmandsstræde (mellem Prinsessegade og Christianshavns Voldgade). På de øvrige private veje og visse interne færdselsarealer er der i dag helt fri parkering.

Vej & Parks vurdering er, at parkeringsordningen med betaling fungerer efter hensigten på Christianshavn. Der er således mulighed for, at besøgende til bydelen kan finde en parkeringsmulighed i dagtimerne, samtidigt med at beboerne kan parkere frit. Der er efter Vej & Parks opfattelse er ikke nogen grund til at ændre parkeringsreglerne på Christianshavn til 2-timers tidsbegrænsning. En sådan ændring vil formentlig føre til store problemer med at skabe tilstrækkelig plads til ærindeparkering.

Når Holmen skal udbygges – jf. det lokalplanforslag, som for tiden er i offentlig høring – vil vejnettet bestå af én offentlig vej (Danneskiold Samsøe Allé), samt et antal sideveje, som vil blive udlagt som private fællesveje.

På den offentlige vej Danneskiold Samsøes Allé er det planen at forbyde parkering. Det vil således ikke have nogen praktisk betydning at udvide betalingssordningen fra Indre By til Holmen, da det kun er muligt at opkræve betaling for parkering på offentlige veje, og der altså ikke vil være parkering på den eneste offentlige vej, der er på Holmen.

De private sideveje bliver anlagt med kanstensparkering og vinkelret parkering. Derudover vil der blive etableret en del parkering på terræn (private arealer) og i konstruktion. Det er som bekendt ikke muligt at opkræve betaling for parkering på private fællesveje. Det er derfor tænkeligt, at grundejerne på Holmen vil være interesseret i at indføre tidsbegrænset parkering på disse veje. Hermed vil disse fortrinsvis blive benyttet til korterevarende gæsteparkering, mens beboerparkering formentlig fortrinsvis vil ske på de pladser, som ligger på terræn og i konstruktion.

Hvis ovennævnte antagelse er korrekt, vil parkeringsreglerne på Holmen komme til at være de samme som dem, der er indført i brokvartererne. Derfor vil det nok være fornuftigt allerede nu at indlemme Holmen i parkeringsordningen for brokvartererne. Hermed vil man også kunne begrænse pendlertrafikken til arbejdspladserne på Holmen.

Med de foreslåede ændringer i denne indstilling vil specielt beboerne få en række lettelser i forbindelse med lån og leje af bil samt ved midlertidigt eller varigt bilskift. Erhvervslivet får ligeledes udvidet adgang til licens.

Med de foreslåede ændringer må det forventes, at parkeringsordningens effekt på biltrafikken og parkeringens omfang i København bliver reduceret i mindre omfang.

Ved udformningen af ændringsforslagene har forvaltningen lagt vægt på, at ordningen kan administreres, således at misbrug i videst muligt omfang kan undgås.

Det vil være en naturlig del af den kommende evaluering at vurdere omfanget af den administration, der medgår til administration af ordningen, samt mulighederne for at undgå misbrug i forbindelse med de nu foreslåede lempelser.

Udgiften til nedtagning af overflødige skilte skønnes at andrage 250.000 kr. Denne udgift kan afholdes af Parkering· København. Der overvejes endvidere en yderligere informationspjece til uddeling i hele København. Prisen er endnu ikke beregnet, men udgiften afholdes ligeledes af Parkering· København.

1. Notat af 7. september 2000 fra Advokatfirma Lindh Stabell Horten om leasing/lejebiler i parkeringszonen
2. Notat af 31. august 2000 fra Advokatfirma Lindh Stabell Horten A/S, om tilslutning til parkeringsordningen af delvis tilmeldte private fællesveje i Københavns brokvarterer

Notat af 5. december 2000 fra Vej & Park vedrørende sociale organisationer og parkeringsordningen i brokvartererne

Ole Bach