Mødedato: 01.03.2001, kl. 17:30

Tilskud til Røde Kro Teater i 2001

Tilskud til Røde Kro Teater i 2001

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 1. marts 2001

 

BR 88/01

Tilskud til Røde Kro Teater i 2001

Røde Kro Teater - ansøgning om yderligere tilskud i 2001

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder yderligere tilskud til Røde Kro Teater i 2001

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2001

Der blev begæret afstemning om et forslag om, at der bevilges et tilskud på 200.000 kr. med henblik på en opsætning af forestilling nr. 2 (konto 3.62.1 – Teatre)

Et flertal (Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Günter, Bo Hindkjær Pedersen, Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.

Et mindretal (Karin Storgaard, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle og Leslie Arentoft) stemte imod forslaget.

Forslaget blev dermed tiltrådt.

Karin Storgaard begærede i henhold til styrelseslovens § 23 sagen indbragt til afgørelse af Borgerrepræsentationen (standsningsret).

 

 

 

RESUME

Røde Kro Teater har ansøgt om yderligere 1 mio. kr. i tilskud i 2001. Ligeledes har Finn Rudaizky anmodet om en drøftelse af teatrets fremtidige økonomiske situation.

Røde Kro modtager 0,8 mio. kr. i tilskud i 2001. Tidligere modtog teatret 1,8 mio. kr. Teatrets budget for 2001 viser et underskud på 996.500 kr. Teatret har pr. 30. juni 2000 en egenkapital på 774.886 kr., som ikke er medtaget i budgettet.

Med teatrets forholdsvis store egenkapital, væsentlige besparelser og øgede indtægter ved sponsorering, øget restaurationsdrift og udlejning af teatersalen må det antages, at teatret kan gennemføre 2001.

På den baggrund samt udvalgets tidligere beslutning indstilles det ikke at yde yderligere tilskud til Røde Kro Teater i 2001.

SAGSBESKRIVELSE

Røde Kro Teater har ved brev af 15. januar 2001 ansøgt om yderligere 1 mio. kr. i tilskud til drift af teatret i 2001 (bilag 1). Ligeledes har Finn Rudaizky anmodet om, at teatrets fremtidige økonomiske situation drøftes, herunder om det reducerede tilskud vil betyde, at Røde Kro Teater kan risikere lukning på grund af manglende økonomi (bilag 2).

I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om, hvilke teatre der i perioden 2001 – 2004 skulle være små storbyteatre i kommunen, blev der afsat 0,8 mio. kr. i 2001 til Røde Kro Teater, der til og med år 2000 var lille storbyteater med en årlig bevilling på 1,8 mio. kr. (2000-niveau).

Teatret har indsendt budget for år 2001 (bilag 3), ifølge hvilket teatret har et underskud på 996.500 kr. Budgettet er udarbejdet ud fra et tilskud på 0,8 mio. kr., og teatret budgetterer med samme aktivitetsniveau som hidtil. Teatret har pr. 30. juni 2000 en egenkapital på 774.886 kr., som ikke er medtaget i budgettet.

Teatret har indsendt enkelte forslag til øgede indtægtsmuligheder (bilag 4), men anfører ikke muligheder for besparelser, herunder indskrænkning i teatrets aktivitetsniveau.

Teatret har hidtil produceret 2 forestillinger årligt. En mulig besparelse kunne være kun at producere én årlig forestilling. Sammenlagt skønnes teatret at kunne spare mellem 0,35 og 0,6 mio. kr. ved kun at lave en egenproduktion, jf. notat (bilag 5).

Det må antages, at teatret ved at nedsætte aktivitetsniveauet, ved øget udlejning af teatersalen, ved andre besparelser samt ved træk på teatrets egenkapital kan gennemføre sæson 2001.

På den baggrund samt udvalgets tidligere beslutning indstilles det ikke at yde yderligere tilskud til Røde Kro teater i 2001.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Ansøgning af 15. januar 2001 fra Røde Kro Teater

2. Mail af 21. december 2000 fra Finn Rudaizky

3. Røde Kro Teaters budget for 2001

4. Brev af 5. januar 2001 fra Røde Kro Teater

5. Notat af 17. januar 2001 om teatrets økonomi

Ida Munk

/ Merete Evers

 

Til top