Mødedato: 20.08.2020, kl. 08:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Orientering om status på whistleblowerordningen

Se alle bilag

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

  1. at orienteringen om status på whistleblowerordningen tages til efterretning af Borgerrådgiverudvalget
  2. at halvårsrapporten, herunder oversigten over sager til whistleblowerordningen, sendes til Borgerrepræsentationen til orientering

Problemstilling

Borgerrådgiveren skal orientere Borgerrepræsentationen om karakteren af indkomne sager til whistleblowerordningen, jf. § 28, i vedtægt for Borgerrådgiveren.

Borgerrådgiveren orienterer udvalget om status på whistleblowerordningen to gange årligt på udvalgsmøder i januar og august. De halvårlige orienteringer suppleres med en oversigt over sager til whistleblowerordningen indkommet eller afsluttet i hvert halvår.

Løsning

Status på henvendelser til whistleblowerordningen

I 1. halvår 2020 har ordningen modtaget i alt 51 henvendelser. 16 af disse er vurderet som værende inden for ordningen, mens 35 falder udenfor.

Også sager uden for ordningen indeholder ofte relevante oplysninger for kommunen. Herunder henvendelser fra tidligere ansatte, borgere mv. Relevante oplysninger sendes til eventuel videre foranstaltning, også selv om henvendelsen formelt falder uden for ordningen.

Borgerrådgiveren har ekspederet alle henvendelserne, men ikke alle er færdigbehandlet. Alle henvendelser, som er vurderet at falde inden for ordningen, er videresendt til nærmere undersøgelse ved relevant direktion eller Intern Revision. Derudover er henvendelser, der falder uden for ordningen, men som vurderes at indeholde potentielt relevant information videreformidlet til relevante modtagere til orientering og eventuel videre foranstaltning.

Der henvises til bilag 1 med halvårsrapport til Borgerrepræsentationen samt Borgerrådgiverudvalget om indkomne og afsluttede henvendelser til ordningen. Herudover henvises til bilag 2 med oversigt over sager til whistleblowerordningen indkommet eller afsluttet i 1. halvår 2020.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen tages til efterretning af Borgerrådgiverudvalget, sendes indstillingen til Borgerrepræsentationen til orientering.

Johan Busse

/Paul C. Vang

Beslutning

Udvalget tog orienteringen om status på whistleblowerordningen til efterretning.

Halvårsrapporten, herunder oversigten over sager til whistleblowerordningen, sendes til Borgerrepræsentationen til orientering.

Til top