Mødedato: 30.10.2025, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Forslag fra Byliv: fleksibel indretning af boliger (ombudgettering af eget projekt)

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg beslutter, om der skal omfordeles 30.000 kr. af egne midler fra et eget projektet om at højne valgdeltagelse til andet eget projekt om fleksibel indretning af boliger.  

 

Problemstilling

Bylivsudvalget og arbejdsgruppen "længst muligt i eget liv" foreslår, at der igangsættes et projekt, der belyser behovet for at bæredygtig ombygning sker gennem fleksibel indretning til forskellige målgrupper, når kommunale bygninger skifter funktion. Det er aktuelt emne i forhold til, at Ørnevej 53-55 står til at blive solgt til alment byggeri inden udgangen af 2026 til plejehjemsfunktion.

Formålet med projektet er at skabe fokus på mulighederne for at ombygge Ørnevej 53-55, så det kan udlejes af forskellige målgruppers behov. Det vil kunne fungere som en bæredygtig forvaltning af eksisterende bygninger og vil kunne tilgodese boligmangel hos forskellige borgergrupper. På denne måde forhindrer man større byggeprojekter og sikre mere bevaring i det kommunale byggeri.

Derfor vil Bylivsudvalget gerne have udarbejdet en tegnestue til at bidrage med nogle overordnede  eksempler på fleksible løsninger og få udarbejdet en film, der kan formidle disse løsningsforslag og bringe budskabet ud til politikere og andre beslutningstagere.

   

Opgave til en tegnestue med udgangspunkt i Ørnevej 53-55 skal kunne:

  • præsentere, hvordan en kontoretage kan omdannes til enpersoners boliger med fællesfaciliteter, -køkken, -opholdsrum mv. Hvor alle aldre kunne flytte ind.   
  • opliste fordele ved at åbne stueetagen op til lokalområdet, og hvordan husets beboere kan få bedre sundhed og trivsel. Hvis der er økonomi til det skal der også udarbejdes tegninger af det.

 

Produktion af film om:

  • Hvorfor det er en god ide at ombygge kontorrum til enpersoners-boliger med fleksibel leje-aftaler. Dvs. til boliger som i perioder bebos af en ældre og i andre perioder en yngre
  • Hvorfor vi skal fremme bæredygtigt ombyggeri også i kommunens egne boligmasse.
  • Hvorvidt det er en god ide at sælge ud af kommunale ejendomme i en by, der vokser.

 

Økonomi

Lokaludvalget besluttede i november 2024 at afsætte 30.000 kr. til at højne valgdeltagelsen på Bispebjerg, der skulle få flere til at stemme til kommunalvalget foranlediget af et forslag fra Bylivsudvalget. Dette projekt når ikke at blive realiseret, og derfor forslår Bylivsudvalget, at omfordele 30.000 kr. til en rammebevilling til projektet om fleksibel indretning af boliger - dels ved udarbejdelsen af et skitseforslag og dels ved produktion af en film.  

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter forslaget.

2. Lokaludvalget omfordeler egne midler ved at aflyse projektet at højne valgdeltagelsen på Bispebjerg (jf. dagsordenen d. 19. november 2024, budget 2025 note 4) og flytte de afsatte 30.000 kr. til projektet om mere fleksibel indretning af boliger.  

Til top