Behandling af bydelspuljen - aprilrunden
Indstilling
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender indstillinger til puljebevillinger.
Problemstilling
Den 1. april 2026, hvor der var frist for indsendelse af puljeansøgninger, havde Bispebjerg Lokaludvalg modtaget 36 ansøgninger til Bydelspuljen.
Der er søgt for ca. 960.000 kr. for projekter, der skal afvikles i 2026 og der er ca. 993.000 kr. tilbage i bydelspuljen i år. Hvis indstillingerne fra puljemødet bliver fulgt med de højest indstillede beløb, så vil der være 434.000 kr. tilbage til ansøgningsrunder i september og november.
I denne ansøgningsrunde i april behandles alle ansøgninger på lokaludvalgsmødet, da puljeudvalget ikke er formelt konstitueret endnu.
På mødet d. 20. april om indstillingerne til lokaludvalgsmødet deltog medlemmerne Thue Nikolajsen, Marie Boye, Patrick Brandt, Per Vandrup, Merete Pedersen, Trine Schaltz, Pia Liske, Jonna Daldorph, Martin Kjærulff, Yalda Pilechian og Karl Villemoes.
Alle ansøgninger, der indstilles med afslag eller delvist afslag, vil modtage begrundelsen:
”Lokaludvalget har modtaget mange gode ansøgninger for næsten 1 mio. kr. Det har været nødvendigt at prioritere af hensyn til puljen størrelse og derfor gives delvist støtte eller afslag”.
Oversigt ansøgninger til bydelspuljen februar 2026
|
Nr. |
Ansøger |
Projekttitel |
Ansøgt beløb |
Indstillet |
|
66. |
Skrot og Tuti |
Den magiske skraldespand |
29.000 |
Delt |
|
67. |
Erika Lindstrøm Jensen |
Skak og vin |
5.000 |
0 |
|
68. |
Nørrebro Bycenter |
Stenbroen Festival 2026 |
33.000 |
0 |
|
69. |
Fabian Laier |
Støtte til plantekasser, trillebør og haveredskaber |
9.500 |
0 |
|
70. |
BIBLIOTEKET |
Verdensbroderidag på BIBLIOTEKET |
5.700 |
5.700 |
|
71. |
Peter Vangsbo |
Opstart af borgerbageri |
37.350 |
0 |
|
72. |
Fritidsklub og Ungeværk Borup |
Borup Sommerfest 2026 |
25.000 |
25.000 |
|
73. |
Majken Astrup |
Fortællekoncert i tweenhøjde – i den søde juletid |
13.500 |
10.000 |
|
74. |
Børnekulturhuset Sokkelundlille |
Teatermagi i efterårsferien |
30.500 |
30.500 |
|
75. |
Dorthea’s |
Jazzy Dorthea |
46.455 |
20.000 |
|
76. |
Underfladen |
Når solen vender |
48.500 |
20.000 |
|
77. |
K-Town Hardcore Fest |
K-Town Hardcore Fest 2026 |
45.000 |
35.000 |
|
78. |
The Community |
Lygten Jazz Festival |
25.000 |
20.000 |
|
79. |
Lygten Station |
Gadeteater på Lyngsies Plads |
9.000 |
9.000 |
|
80. |
Københavns Skolehaver |
Åbningsfest for Pilehuset |
14.000 |
14.000 |
|
81. |
Henrik F. Smith |
Kunst som bindemiddel – ny gavl |
40.000 |
Delt |
|
82. |
Izabella Naomi Pedersen |
Barsel i naturen |
24.000 |
12.000 |
|
83. |
Foreningen Menneskebiblioteket |
Bydele i dialog: Menneskebibliotekets pop-up cafe |
10.000 |
10.000 |
|
84. |
Boldklubben Skjold |
Copenhagen Urban Cup |
20.000 |
15.000 |
|
85. |
Andelsgaarde |
Farmers Market |
50.356 |
Delt |
|
86. |
Klub Smedetoften og Beboerprojekt |
Sommerfest på Smedetoften |
33.500 |
33.500 |
|
87. |
Bemandet legeplads Hulgårds Plads |
Skrald der spiller |
19.000 |
10.000 |
|
88. |
Karina Dalgas |
Stærevejs Kunstfest |
20.000 |
Delt |
|
89. |
Sofia Hagström Møller |
Transformationer |
20.000 |
0 |
|
90. |
Integrationshuset Kringlebakken |
MAMA – Når mor bliver til |
12.834 |
12.834 |
|
91. |
Demokratigarage |
Kogeværket – samskabelse gennem mad |
40.000 |
Delt |
|
92. |
Kamilla Agergaard |
Gårdfest i Rummet |
33.000 |
15.000 |
|
93. |
Dansk Armensk Kulturhus |
Armensk mad og dansk smag |
8.000 |
6.000 |
|
94. |
Dansk Armensk Kulturhus |
Forårs Sonata |
14.000 |
14.000 |
|
95. |
Dansk Armensk Kulturhus |
Skakklub og international turnering |
35.000 |
0 |
|
96. |
Grundtvigs Kirke |
Juletræ og juletræstænding på Bispebjerg Torv |
45.000 |
25.000 |
|
97. |
BIBLIOTEKET |
Tog og bog: Jernbaner, kunst og litteratur |
25.000 |
20.000 |
|
98. |
Rollespilsfabrikken |
Nordvestpassagen – Dragernes fodspor |
41.000 |
41.000 |
|
99. |
Francesco Colocci |
Free Music with Kids |
10.000 |
10.000 |
|
100. |
Renten/Demokratigarage |
Renten’s bydelsfest for nærdemokratiet |
35.000 |
15.000 |
|
101. |
Forældrerådet ved Skrammel |
Fejring af Skrammellegepladsens 20 år i Børnenes kulturkanon |
25.000 |
20.000 |
|
102. |
Monster Teater |
Med Monster i Mosen |
22.000 |
22.000 |
|
I ALT |
|
|
959.195 |
|
Forslag til indstillinger:
Puljeansøgninger April 2026
66. Skrot og Tuti. Den magiske skraldespand. Ansøgt beløb: 29.000 kr.
Indstilling fra puljemøde:
Delt indstilling:
- Delvis støtte på 14.500 kr. Ansøger har søgt mange gange før og der er ikke så mange midler i bydelspuljen.
- Afslag. Ansøger har søgt mange gange før og der er ikke så mange midler i bydelspuljen.
Begrundelse:
Ansøger vil holde 8 interaktive teater- og musikaktiviteter for om ansvar, bæredygtighed og affaldssortering i børnehaver på Bispebjerg. Der er indgået samarbejdsaftaler med børnehaverne, som bidrager med en egenbetaling og det gør ansøger også selv. Der søges om støtte til honorar til Skrot og Tuti, plakat, renovering og kørsel.
67. Erika Lindstrøm Jensen. Skak og vin. Ansøgt beløb: 5.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Der gives et afslag.
Begrundelse:
Ansøger vil holde uformelle skak- og vinarrangementer hos Dortheas bar cirka hver anden onsdag. De regner med 10-30 deltagere. Der er frivilligt arbejde i projektet. Der søges om midler til en lokal kunstners udarbejdelse af det grafisk materiale, der skal promovere arrangementerne.
68. Nørrebro Bycenter. Stenbroen Festival 2026. Ansøgt beløb: 33.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Der gives et afslag.
Begrundelse:
Festivalen er en endags musikfestival, der skal holdes i august ved Nørrebro Street Food og på Urban Campers Rooftop Bar. Her vil up-coming danske artister stå på to scener og samle lokale borgere til musik og mad. De regner med 3000 deltagere. Det er gratis at deltage. Københavns Musikudvalg er søgt. Der er egenbetaling i projektet i form af arbejdstid til marketing og planlægning. Der søges om støtte til booking af artister til 8 koncerter.
69. Fabian Laier. Støtte til plantekasser, trillebør og haveredskaber. Ansøgt beløb: 9.500 kr.
Indstilling fra puljemøde: Der gives et afslag.
Begrundelse:
Ansøger ønsker at forbedre gårdmiljøet ved idrætsanlægget bag Langfogedvej og derfor vil ansøger gerne skifte plantekasser ud, da de ikke længere kan bruges. Samtidig mangler de haveredskaber og inventar til vedligehold. I løbet af sommeren er der ca. 200 mennesker der bruger gården. Stole og borde bruges ofte af beboere og skolens elever til idræt. Der søges om støtte til trillebør, haveredskaber, forplejning, bolde og spil og plantekasser.
70. BIBLIOTEKET. Verdensbroderidag Sting for Fred. Ansøgt beløb: 5.700 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil arrangere drop-in-broderi for nybegyndere og erfarende i juli. Der bruges genbrugsgarn og tekstiler. Der samarbejdes med en tekstilformidler Deltagerne vil blive introduceret til broderi og metoder. De regner med 20-40 deltagere. Ansøger bidrager med forplejning og pr.
Der søges om støtte til honorarer til tekstilformidler og assistent.
71. Peter Vangsbo. Etablering af et borgerbageri i Emdrup. Ansøgt beløb: 37.350 kr.
Indstilling fra puljemøde: Der gives et afslag.
Begrundelse:
Formålet med projektet er at etablere et social-økonomisk bageri på Lyngbyvejen 144 som et mødested på tværs af kulturelle forskelle og som et fællesskabsdrevet initiativ. Projektet er flerårigt og vil munde ud i lokal fødevareproduktion, langbordsmiddage og brød-buddy-ordninger. Det aktuelle projekt drejer sig om to workshops om brødbagning, fællesspisning, uddeling af overskudsmad og afholdelse af en verdensbrødsfestival. De regner med 120 deltagere. Projektet er støttet af Fog Fonden og fødevarebanken. Der samarbejdes med Flere Fugle, Planteskolen Havero mf.l. Der søges om honorar til bagerworkshoppen, lokaleleje, leje af mobile bageovne, ingredienser, bageredskaber, fællesspisning, afvikling af en brødfestival og rengøring.
72. Fritidsklub og Ungeværk Borup. Borup Sommerfest. Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Klubben vil gerne holde en sommerfest for børn og unge og deres forældre i området. Det er gratis at deltage. Der vil være musik, banke, boder og underholdning. Arrangementet vil fremme de positive fællesskaber. Der samarbejdes med Idrætsprojektet, AAB Stærevej, beboerprojektet, bydelsmødre m.fl. De vil også søge Vanløse Lokaludvalg. Der søges om støtte til sceneleje, kunstnerhonorar og forplejning.
73. Majken Astrup. Fortællekoncert i tweenhøjde – i den søde juletid. Ansøgt beløb: 13.500 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes delvist med 10.000 kr.
Begrundelse:
Ansøger vil holde en forestilling på BIBLIOTEKET om julen og dens ophav. Den fremføres af en kontrabassist og sanger, en saxofonist og en historiker. De regner med ca. 60 børn og unge. Formålet er at styrke børns interesse for kulturhistorie og kildekritiske tænkning. Samtlige lokaludvalg er søgt, og hvert spillested bidrager med 1000 kr. Der samarbejdes med biblioteket. Der er frivilligt arbejde i projektet. Der søges om støtte til musiker- og kunstnerhonorar.
74. Børnekulturhuset Sokkelundlille. Teatermagi i efterårsferien. Ansøgt beløb: 30.500 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil i forbindelse med en bydækkende teaterfestival for børn i efterårsferien holde forestillinger på BIBLIOTEKET og hos Sokkelundlille. De regner med 400-800 deltagere. Målgruppen er børn i alderen ½ - 11 år Det er gratis at deltage. Der er søgt andre fonde. Der søges om støtte til 7 forestillinger og materialer.
75. Dorthea’s. Jazzy Dortheas. Ansøgt beløb: 46.455 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes delvist med 20.000 kr. Ansøger opfordres til at søge andre fonde fremadrettet.
Begrundelse:
Som en del af Copenhagen Jazzfestival vil Dortheas gerne holde en jazzkoncert ved Utterslev Torv i juli. De regner med 400-500 deltagere og den retter sig mod lokale familier. Det er gratis at deltage. Der søges om støtte til musikerhonorarer, sceneleje, leje af musikanlæg, forplejning af frivillige, plakater, facebook og koda-afgift.
76. Under overfladen Når solen vender. Ansøgt beløb: 48.500 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes delvist med 20.000 kr.
Begrundelse:
Ansøger vil holde en tværkunstnerisk solhvervsevent i Utterslev Mose med en sanselig vandring, der byder på dans, digtoplæsning, kunst og performance. Det skal foregå i juni i Østmosen. Arrangementet er primært for voksne og det er gratis at deltage. De regner med 50-100 deltagere.
Der er frivilligt arbejde i projektet. Der søges om støtte til honorar til kunsterne, musikere, dansere og forfatter. Der søges om støtte til fotodokumentation, pr, lydanlæg, planlægning, afvikling, kommunikation og frivilligkoordinering.
77. K-Town Hardcore Fest. K-Town Hardcore Fest 2026. Ansøgt beløb: 45.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes delvist med 20.000 kr. Opfordres til at søge arrangementspuljen.
Begrundelse:
Ansøger vil holde en festival i Ungdomshuset og på bydelspladsen foran BIBLIOTEKET i juni. Om dagen er der udstillinger, boder, salg af kunsthåndværk, gratis cykelværksted mm. For at skabe et åbent og trygt bindeled mellem festivalen og lokalområdet etableres afskærmninger på pladsen og toiletforhold samt rengøring. Der tages entre til at deltage efter kl. 17. Der er søgt andre fonde og der samarbejdes med BIBLIOTEKET. Der søges om støtte til etablering af området på bydelspladsen.
78. The Community. Lygten Jazz Festival. Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes delvist med 20.000 kr.
Begrundelse:
I forbindelse med Copenhagen Jazzfestival afholdes 6 koncerter over tre dage i juli på Lygten Station med lokale eksperimenterende musikere og internationale topnavne. Der forventes 120 deltagere. Der vil blive opfordret til donation. De er søgt andre puljer. Der er frivilligt arbejde i projektet. Der søges om støtte til musikerhonorarer, promovering, forplejning og hotel.
79. Lygten Station. Gadeteater på Lyngsies Plads. Ansøgt beløb: 9.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Københavns Gadeteaterfestival kommer til Lyngsies Plads og der søges om midler til forestillingen Sound of Sewing – en teaterforestilling med symaskiner, farver og tøj. Der vil også være en åben workshop for børn i samarbejde med værkstederne på BIBLIOTEKET. De regner med 200 deltagere. Der søges om kunstnerhonorar.
80. Københavns Skolehaver. Åbningsfest for Pilehuset. Ansøgt beløb: 14.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Udeskolehuset er ved at være færdigbygget og det skal fejres med en stor åbningsfest d. 12. juni for borgere, naboer, børn, politikere og samarbejdspartnere med underholdning, borgmesterbesøg og båltaler. Huset bliver rammen for undervisning og et lokalt fællesskab for grøn omstilling. Der søges om støtte til underholdning og forplejning.
81. Henrik F. Smith. Kunst som bindeled – ny gavl. Ansøgt beløb: 40.000 kr.
Indstilling fra puljemøde:
Delt indstilling:
- Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb for at understøtte kunsten i det offentlige rum.
- Ansøgningen gives et afslag pga. prioritering.
Begrundelse for den delte indstilling: Flere medlemmer ønsker at se en skitse eller andet, der giver indtryk af kunstværket.
Sekretariatet vil modtage eksempler på tidligere værker. Se bilagsmaterialet. Kunstneren arbejder først med at udvikle kunstværket, når det er afklaret om der er støtte fra lokaludvalget. I skitseprocessen vil bestyrelsen fra A/B Fasørnen også blive inddraget, så han er sikker på opbakning til motivet fra ejerne.
Begrundelse:
Ansøger har indgået en aftale med bestyrelsen af A/B Fasørnen om at lægge gavl til et kunstværk ud mod Nørrebro Station. Gavlmaleriet vil være tilgængeligt for alle og kan ses fra Nørrebro Station. Ansøger er professionel billedkunstner under navnet Don John og gennem en årrække udført flere gavlmalerier i det offentlige rum i Danmark og i udlandet. Gavlmaleriet vil blive opført i sommeren 2026. Der er søgt andre fonde. Der søges om støtte til udførsel af kunstværket og materialer.
82. Izabella Naomi Pedersen. Barsel i naturen. Ansøgt beløb: 24.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Gives delvis tilsagn på 12.000 kr.
Begrundelse:
Ansøger vil facilitere 8 naturbaserede barselsforløb i Naturværkstedet Strejf med fokus på frøsåning, indsamling af spiselige blomster og urter, dyrebesøg og aktiviteter for forældre og børn. De regner med 15-20 barslende. Det er gratis at deltage. Der samarbejdes med Streyf og lokale barselsnetværk. Der er egenfinansiering i projektet. Der søges om honorar, forplejning, pr, materialer og anskaffelser i form af tæpper, siddeunderlag og udstyr.
83. Foreningen Menneskebiblioteket. Bydele i dialog: Menneskebibliotekets pop-up Cafe. Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil holde fire venues i bydelen af 4 timers varighed, hvor man kan få mulighed for at indgå i en samtale, der udfordrer fordomme. Gæsterne vil kunne møde et andet menneske som har erfaring fra misbrug, handicap, mentalt helbred eller religion og gøre interesserede klogere på et andet menneske – som at låne en bog og få udvidet sin horisont. Samtalerne kan foregå solo eller i mindre grupper af 20-30 deltagere. Projektet er for alle over 16 år. Der er søgt om støtte i andre lokaludvalg og der er et eget bidrag. Der søges til projektudvikling, forplejning, transport, materialer, administration, markedsføring og diverse.
84. Boldklubben Skjold. Copenhagen Urban Cup. Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes delvist med 15.000 kr.
Begrundelse:
Boldklubben vil holde et fodboldstævne i Ryparken Idrætsanlæg i april. De regner med 100 hold og over 1000 spillere samt en masse tilskuere. Der er frivilligt arbejde i projektet. Der er indtægter i form af madsalg og holdgebyrer. Der søges om støtte til honorar til dommere, forplejning af frivillige og materialer.
85. Andelsgaarde. Farmers Market. Ansøgt beløb: 50.356 kr.
Indstilling fra puljemøde:
Delt indstilling:
- Afslag pga. prioritering i forhold til andre projekter.
- Delvis støtte med 11.000 kr. da der ønskes at støtte udsatte borgere ved at dele overskudsgrønt fra arrangementet.
Begrundelse:
Farmers Market er arrangementer, hvor forvaltere fra Andelsgaardes’ gårde kommer til byen med nyhøstede grøntsager. I år skal det foregå 4 gange henholdsvis i Demokratigaragen og i Dagmars Bodega. De regner med 350 deltagere pr. arrangement. Arrangementerne er åbne for alle. Overskudsgrøntsager doneres til Morgencafe for hjemløse på Theklavej. Der søges om støtte til levering af overskudsgrønt, forplejning af frivillige, transportudgifter, tarif til sliteneliten, honorar til madlavning i Dagmars Bodega, kommunikation samt honorar til forvaltere.
BEMÆRKNING FRA SEKRETARIATET:
Lokaludvalget oplyses her om, at hvis LU giver midler til de varer, som forvalterne ikke får solgt på markedsdagen, vil det være ulovlig støtte til erhvervsvirksomhed.
Der bør gives afslag på den post i ansøgningen, som hedder ”Garanti for levering af overskudsgrønt til sociale formål” på 9.000 kr.
Det er ikke en kommunal opgave at drive handel med fødevarer. Det vil være i strid med reglerne om at yde direkte økonomisk støtte til virksomheder. Det vil ligeledes være ulovlig indirekte støtte, hvis støtten ydes som fx lavere husleje eller underskudsgaranti. Økonomisk vil der kunne ydes støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt ville kunne udføre. LU kan derfor lovligt yde støtte til øvrige poster i ansøgning ved at øremærke budgetposter (eksempelvis foredrag).
86. Klub Smedetoften. Sommerfest på Smedetoften. Ansøgt beløb: 33.500 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil holde en sommerfest for områdets beboere på pladsen ved Lysringen og det sker i samarbejde med MakerSpace, Beboerprojekt Nordvest og Ungeværket Smedetoften. De regner med 700-800 deltagere. På dagen vil der være gratis krea-aktiviteter, vejvisere til tilbud og talentshow mm. Der søges om støtte til leje af scene, en danseworkshop, materialer og en kunstner.
87. Bemandet Legeplads Hulgårds Plads. Skrald der spiller! Ansøgt beløb: 19.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Imødekommes delvist med 10.000 kr.
Begrundelse:
Ansøger vil holde et miløarrangement på Hulgårds Plads for børn og familier i skraldeugen. Der kommer et økoband og spiller en koncert og derefter afvikles en workshop. Målgruppen er 3-8 årige og de regner med 25-50 deltagere. Det er gratis at deltage, alle er velkomne og lokale institutioner inviteres. Der søges om støtte til materialer og honorar til musikere og workshopledere.
88. 49 Åbne døre og AAB Afd. 49. Stærevejs Kunstfest: skanskabelse, lokalkultur og fællesskab. Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Indstilling fra puljemøde:
Delt indstilling:
A. Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb for at støtte aktiviteter ved Stærevej.
B. Ansøgningen imødekommes delvist med 10.000 kr. pga. prioritering.
Begrundelse:
Ansøger vil holde to arrangementer på Stærevej i den åbne gård i april og juni. Der skal være workshops om samskabelseskunst, fernisering, levende musik, bålmad og læring om bælgfrugter og madlavning. Arrangementerne er en del af et socialt kunstprojekt, hvor der b.la. udføres gavlmalerier af kunstneren Thomas Pålsson. Der samarbejdes med AAB afd. 49 og Beboerprojekt Nordvest. Der søges om støtte til honorarer til aktører, der står for aktiviteter på dagen, forplejning og tryk af plakater.
89. Sofia Hagström Møller. Transformationer. Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen gives et afslag.
Begrundelse:
Ansøger vil dokumentere og formidle projektet Transformation ved at fotografere og videooptage forløbet i værkstederne på BIBLIOTEKET i oktober. Målgruppen er 15-25-årige og de regner med ca. 60 deltagere. Projektet er støttet af Statens Kunstfond. Der søges om honorar til fotografen.
90. Integrationshuset Kringlebakken. Mama – Når mor bliver til. Ansøgt beløb: 12.834 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil producere en podcast med kvinder fra Kringlebakken om deres oplevelse af graviditet, fødsel og moderskab i en situation, hvor man står uden den støtte, som man kan få sit hjemlands traditioner og rammer. Lydproduktionen afsluttes med en udgivelsesfest med ca. 40-50 deltagere. Der samarbejdes med en lokal sundhedsplejerske og jordemor. Der søges om støtte til podcastudstyr, Hindebrugabonnement i to måneder, honorar til lyddesigner, forplejning og musikerhonorar.
91. Foreningen Demokratigarage. Kogeværket samskabelse og fællesskab gennem mad. Ansøgt beløb: 40.000 kr.
Indstilling fra puljemøde:
Delt indstilling:
- Ansøgningen imødekommes delvist med støtte på 16.000 kr. til mad og råvarer.
- Ansøgningen gives et afslag for at kunne prioritere andre gode projekter i bydelen.
Begrundelse:
Ansøger vil holde 2-4 samskabelsesworkshops og andre 6-9 andre udadvendte aktiviteter, der bruger mad og madlavning som ramme for fællesskab. Det skal ske i forbindelse med udviklingen af et fremtidigt folkekøkken i Demokrati Garage. Formålet er at involvere lokale beboere i at definere rammerne for køkkenet og afprøve aktiviteter til et fremtidigt koncept. Projektet er målrettet alle aldersgrupper og skal skabe inklusion. Der samarbejdes med We Do Democracy, Rentens Planteservice og ikkeirute.art m.fl.
Der søges om honorar til projektleder, frivilligstøtte, kommunikation, fællesspisning og workshops.
92. Kamilla Agergaard (Projekt Rummet). Gårdfest i rummet. Ansøgt beløb: 33.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes delvist med 15.000 kr.
Begrundelse:
Gårdfest i Rummet er en 2-dages lokal gårdfestival i Kapernaumskirkens baggård i juni. Festivalen vil invitere unge voksne og beboere til koncerter, fællessang, workshops, poesiscene, folkedans og uformelle samtalerum. Projektet udspringer af Rummet som er et lokalt initiativ i Brønshøj-Bispebjerg Provsti. De regner med 100-150 deltagere pr. dag. Det er gratis at deltage og der er frivillig arbejdskraft i projektet. Der søges om støtte til honorar til workshop, folkedanseinstruktør, musikere og forplejning.
93. Dansk-Armensk Kulturhus. Armensk mad og dansk mad. Ansøgt beløb: 8.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes delvist med 6.000 kr.
Begrundelse:
Ansøger vil holder 6 aktiviteter i Dansk-Armensk Kulturhus om madkultur med typiske retter fra Armenien og dansk madlavning. Alle kan deltage men det er primært for børn i alderen 8-14 og det er gratis at deltage. Der er frivillige, der hjælper i projektet. Der samarbejdes med Emdrup Kirke. Der søges om gavekort til aktive hjælpere og forplejning.
94. Dansk-Armensk Kulturhus. Forårs Sonata. Ansøgt beløb: 14.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil holde to klaverkoncerter med cello, trompet og akkordeon med konservatoriemusikere fra Armenien og Danmark – på BIBLIOTEKET og i Dansk-Armensk Kulturhus. De regner med 30-150 deltagere. Det er gratis at deltage. Der søges til lokaleleje og honorar til musikere, forplejning og materialer.
95. Dansk-Armensk Kulturhus. Skakklub og international turnering. Ansøgt beløb: 35.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen gives et afslag.
Begrundelse:
Ansøger vil holde en turnering i skak med deltagere fra andre lande, så de børn, der ikke kan rejse til udlandet, kan få mulighed for at spille med internationale modstandere. Turneringen skal foregå i Dansk-Armensk Kulturhus og de regner med 30-40 deltagere. Undervisningen er åben for alle og der er fri entre. Der søges om støtte til flyrejser, forplejning, gruppebesøg fra Grækenland, Spanien og Litauen, til gavekort til frivillige, turneringsgaver og materialer til afslutningsfesten.
96. Grundtvigs Kirke. Juletræ og juletræstænding på Bispebjerg Torv. Ansøgt beløb: 45.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes delvist med 25.000 kr.
Begrundelse:
Ansøger vil gerne fejre jul for Bispebjerg Torv med juletræstænding. Sidste år deltog 700 personer. Hovedstadens beredskab vil stille med en brandbil, der hjælper med at tænde lys. Der vil være æbleskiver og varm kakao og julesange. Arrangementet foregår i samarbejde med Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, Cafe Bjerget, Foreningen Liv og Død og Hovedstadens Beredskab. Der samarbejdes med flere lokale aktører. Der søges om støtte til lysopsætning på juletræet, uddeling af æbleskiver, musikerhonorar og teknisk hjælp.
97. BIBLIOTEKET. Tog og bog: Jernbaner, kunst og litteratur. Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes delvist med 20.000 kr.
Begrundelse:
I 2026 fylder Lygtens Stationsbygning 120 år men det også er 50-året for den sidste togafgang på stationen. Det skal fejres med tre tog-varieteaftener med forfattersamtaler, musik, film, performance, oplæsning og arkitekturformidling om jernbanens historiske mangfoldighed. Der er billetpris 150 kr. for arrangementer efter kl. 19. De regner med 150 deltagere. Der samarbejdes mellem BIBLIOTEKET og Lygten Station og muligvis DSB. Der søges om honorar til forfattere.
98. Rollespilsfabrikken. Nordvestpassagen – i Dragernes fodspor. Ansøgt beløb: 41.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil holde en række workshops flere steder i bydelen med rollespilsaktiviteter i forbindelse med FerieCamp i uge 28 på Hulgårds Plads. Børn og unge tegner, laver figurer og bidrager som medfortællere af arbejdet med eventyr. I det sidste forløb deltog 800 børn fra skolerne. Børnene vil være fra 7-15 og deres forældre og bedsteforældre og søskende. Pædagoger, ansatte, frivillige og samarbejdspartnere hjælper med. Der søges om støtte til projektstyring, fantasitræning, skole- og KKFO-besøg, træning af 13-14årige før FerieCamp, materialer, kunstnerhonorar, hæfter, forplejning og facilitering.
99. Francesco Colocci. Free Music with Kids. Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil holde fire gratis musikarrangementer for børn, familier og institutioner på Hulgårds Bemandede Legeplads. Deltagerne spiller på enkle instrumenter sammen med musikerne. Projektet er i sin 3. udgave og udføres også andre steder i byen. De har søgt Musikudvalget om støtte. De regner med 30-60 deltagere pr. arrangement. Der søges til musikerhonorar og instrumenter til børnene.
100. RENTEN/ Demokrati Garage Foreningen. Rentens bydelsfest for nærdemokratiet. Ansøgt beløb: 35.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes delvist med 15.000 kr.
Begrundelse:
Som kulminationen på et langt samskabelsesforløb omkring det midlertidige byrum på Møntmestervej vil de omkringliggende beboere og aktører blive inviteret med til en fest for at markere sammenhold og styrke det frivillige initiativ i nærmiljøet. Ansøger vil holde nogle samskabelsesmøder i efteråret og byggedage. Hvor pladsen indrettes til en afsluttende fest i september. De regner med 150-120 ansøgere. Der er søgt andre fonde og Demokratigaragen bidrager med frivilligtimer, værktøj og administration. Der søges om støtte til projektkoordinering, teknik, byggematerialer, plakater og forplejning.
101. Forældrerådet ved Skrammel. Fejring af Skrammellegepladsens 20 år som del af Børne kulturkanon. Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes med 20.000 kr.
Begrundelse:
I 2006 blev Skrammellegepladsen en del af Børnekulturkanonen fordi den var sin første af den slags byggelegeplads i verden, da den blev opfundet af C. Th. Sørensen i 1943. Dette skal fejres på Skrammellegepladsen med oplæg af Professor Ning de Conninck-Smith og andre samt aktiviteter for børn. Der søges om støtte til t-shirts, honorar til kortfilm, tryk af jubilæumshæfte og forplejning.
102. Monster teater. Med monster i Mosen. Ansøgt beløb: 22.000 kr.
Indstilling fra puljemøde: Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.
Begrundelse:
Ansøger vil lave tre vandreforestillinger i mosen i juli og august for børn i alle aldre og deres voksne. Det vil blive en sanselig og engagerende teateroplevelse, der styrker børns fantasi. Ansøger og en komponist bidrager med frivilligt arbejde og der samarbejdes med BIBLIOTEKET om pr-indsats. Der søges om støtte til scenografiske elementer, kostumer, rekvisitter, leje af tekniske løsninger og teknisk opsætning.
Løsning
Lokaludvalget behandler hver ansøgning.
Hvis der er enighed i det, der er indstillet, er det godkendt.
Ved uenighed kan lokaludvalget stemme om ansøgningen, hvor det mest vidtgående først sættes til afstemning ved navneopråb.
Afstemningen vil fremgå af beslutningsprotokollen.