Mødedato: 29.10.2026, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Intern høring: Foranalyse af cykelforbindelsen Hillerødgade-Glenteparken

Se alle bilag

Indstilling

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen.

2. at lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

Problemstilling

Klima-, Teknik- og Miljøforvalningen har lavet en foranalyse af forslaget til at forlænge den nye cykel- og gangforbindelse under højbanen fra Glentevej til Hillerødgade. Ruten og krydsningen af Hillerødgade ligger delvist i Frederiksberg Kommune. Den indgår i Grøndalsruten, der forbinder Nørrebro og Vanløse gennem Grøndalsparken. DSB projekterer allerede strækningen fra Ørnevej til Glentevej, som forventes færdig ved udgangen af 2026.

Foranalysen omfatter også et forslag til færdiggørelse af Glenteparken. Skybrudsprojektet blev ibrugtaget i 2024, men et ca. 200 m² grusareal mellem højbanen og parken er stadig uudnyttet. Foranalysen undersøger, hvordan byrummet under buerne kan aktiveres i dialog med Banedanmark og lokale aktører.

Høringen har været behandlet på Bymiljøudvalgsmødet i oktober.

Der er høringsfrist d. 9. november

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter sagen.

2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

 

Til top