Mødedato: 28.10.2021, kl. 19:00
Mødested: Lundehusskolen

Orientering om dialogmøde om Kunstgræsbaner på Bispebjerg

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering om dialogmødet om Kunstgræsbaner på Bispebjerg d. 27. oktober og præsenteres for borgerpanelundersøgelsen forud for borgermødet.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter, om der er behov for videre tiltag.

Baggrund

Formandskabet har taget initiativ til at afholde et dialogmøde om kunstgræsbaner og igangsat en  spørgeskemaundersøgelse om emnet generelt i borgerpanelet efter Borgerrepræsentationen besluttede at finansiere en kunstgræsbane i Lersøparken i september 2021.

Lokaludvalget og Teknik- og Miljøforvaltningen nedsatte for 2 år siden en følgegruppe til skybrudsprojektet i Lersøparken. Kultur- og Fritidsforvaltningen har på et følgegruppemøde orienteret om forundersøgelsen af en eventuel kunstgræsbane i forbindelse med skybrudsprojektet. 

Da der er stærke holdninger til kunstgræsbaner - både for og imod - har formandskabet vurderet, at der er behov for at afdække de lokale holdninger gennem borgerdialog. 

Lokaludvalget har også igangsat en spørgeskemaundersøgelse i borgerpanelet (undersøgelsen er sendt til ca. 3500 paneldeltagere).

På lokaludvalgsmødet vil rapporten fra borgerpanelsundersøgelsen blive præsenteret og formand Alex Heick vil rapportere fra borgermødet.

Bilag

Borgerpanelsundersøgelsen eftersendes på mail og vil efterfølgende blive lagt op på lokaludvalgets hjemmesiden.

Løsning

1. Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

2. Lokaludvalget drøfter om der er behov for yderligere tiltag.

Beslutning

1. Formandskabet gav en orientering om dialogmødet og fortalte om borgerpanelsundersøgelsen.

2. Lokaludvalget drøftede, hvilket behov der er for videre tiltag og foreslog at sende et brev til Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget om hovedkonklusionerne fra borgermødet og borgerpanelsundersøgelsen.

Til top