Mødedato: 28.08.2025, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring: Investeringsplan for Københavns Kommune - kultur- og fritidsliv 2025-2028

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg behandler sagen.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

 

Baggrund

Investeringsplan for Københavns Kommune - En handleplan for udvikling af de fysiske rammer for københavnernes kultur- og fritidsliv 2025-2028" er i høring.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede med Kultur- og Fritidspolitikken, at der skal udarbejdes en investeringsplan for kultur og idræt som en af de opfølgende handleplaner. Investeringsplanen skal anvise handlemuligheder, når der udvikles nye faciliteter indenfor en række udvalgte tematikker. Herved kan planen bidrage til prioriteringer i facilitetsudviklingen.

Investeringsplanen tager afsæt i syv temaer, som er udvalgt på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets temadrøftelse den 24. oktober 2024.

De syv temaer er:

Tema 1 – Udvikling af idrætsanlæg: Lokale bolignære idrætsfaciliteter og mere bydækkende specialfaciliteter.

Tema 2 - Urbane udefaciliteter: Faciliteter der understøtter mere aktivitet i byens blå, grønne og urbane byrum.

Tema 3 – Udvikling af havnen: Faciliteter der giver adgang til vandet og aktiviteter i og omkring havnen.

Tema 4 – Børnekultur: Fysiske rammer til mere kultur i børnehøjde.

Tema 5 – Midlertidighed: Aktivere ledige arealer i byen til midlertidige kultur- og idrætsformål, der undersøger lokale behov og tester nye muligheder.

Tema 6 – Bruger- og foreningsdrevne projekter: Samarbejde om at udvikle faciliteter og driftsformer med foreninger i centrum.

Tema 7 – Kunst i byggerier: Kunst der bidrager til at give bygninger og områder karakter og identitet.

Kultur- og Fritidsudvalget inviterer dig hermed til at give din mening til kende. Handleplanen fremgår af bilag herunder.

Høringsfristen for lokaludvalg er d. 29. august.

Proces

Høringen har været i behandlet i Bylivs- og Bymiljøudvalget.

Der har ikke været borgerdialog om høringen. Lokaludvalget har dog gjort forskellige instanser omkring Emdrup Bad opmærksom på høringen, da Emdrup Bad ikke nævnes i oversigten over kommende renoveringer.

 

Bilag

Høringsmaterialet kan hentes her:

Høringsportalen | Investeringsplan for Københavns Kommune

Bilag 3 Udkast til høringssvar vedr. Investeringsplan for Københavns Kommune sendes ud med dagsordenen på mail.

 

Løsning

1. Bispebjerg Lokaludvalg behandler sagen.

2. Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

Til top