Høring: Svanemøllens skybrudstunnel. Miljøvurdering mm.
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget.
2. at lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Baggrund
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har den 4. august 2025 offentliggjort udkast til miljøvurderingstilladelse, udkast til udledningstilladelse mm. samt tilhørende miljøkonsekvensrapport for såvel landdel og havdel for projektet Svanemøllen Skybrudstunnel.
Svanemøllen Skybrudstunnel er et vigtigt skridt på vej mod klimasikring af det nordlige hovedstadsområde fra Utterslev Mose og Nørrebro til Øresund, og sikrer samtidig på sigt overløbene til mosen.
Tunnelen, der forventes at være blive sat i drift i 2033, skal hjælpe mod oversvømmelser i store dele af København, Gentofte og Gladsaxe under kraftig regn eller skybrud.
Høringen omhandler særligt de byggepladser som etableres på flere lokaliteter, og betyder at der vil være støj, lastbilskørsel, og veje/stier som vil være spærret i længere perioder.
Proces
Bymiljøudvalget behandler sagen.
Der er borgermøde 26. august kl. 19.00 på Rentemestervej 76.
Enkelte lokaludvalgsmedlemmer har deltaget i HOFORs på-gaden-møder samt et særligt møde tilrettelagt for Bispebjerg, Østerbro, Nørrebro og Brønshøj-Husum lokaludvalgsmedlemmer.
Høringsfrist d. 12. september
Bilag
Høringsmaterialet kan tilgås via dette link: https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/miljoevurdering/igangvaerende-miljoevurderinger/svanemoellen-skybrudstunnel.
Bilag 2. Høringssvar vedr. Svanemøllen skybrudstunnel - miljøvurdering - sendes på med dagsordenen på mail.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter sagen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.