Mødedato: 28.08.2025, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Budgetregulering af lokaludvalgets egne projekter

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender budgetreguleringen.

Baggrund

Lokaludvalgets samlede puljebudget i 2025 er på 2.897.400 kr. til både egne projekter og til fri søgning i lokaludvalgets bydelspulje

I november planlagde lokaludvalget budgettet for egne aktiviteter for det kommende år. Midler til egne projekter tages af puljemidlerne. Der er ca. 141.000 kr. tilbage i bydelspuljen. 

Lokaludvalget kan vælge at omfordele egne midler til "fri søgning" i bydelspuljerunderne i september og november.

 

Økonomi - Puljebudget 2025 - forslag om budgetregulering fra egne midler til bydelspuljen til "fri søgning"

 

Budgetpost

Budget

Budgetregulering

Forslag

1

Puljemidler til "fri søgning"

2.038.400

2.234.400

+196.000

2

Informationsindsats

500.000

400.000

-100.000

3

Dialog, netværk og arbejdsgruppe

50.000

20.000

-30.000

4

Højne valgdeltagelse

30.000

30.000

 

5

Mosetræf

39.000

39.000

 

6

Overdækning af Helsingørmotorvejen

30.000

19.000

- 11.000

7

Klimafolkemøde

50.000

50.000

 

8

Puljeaften og frivilligpris

35.000

35.000

 

9

Mindre aktiviteter under miljøopgaven

30.000

0

- 30.000

10

Temaaften Længst muligt i eget liv

25.000

15.000

- 10.000

11

Forebyggelse i Bispebjerg / Familie på vej

15.000

0

- 15.000

12

 Lundehus Skitseforslag

55.000

55.000

 

 

I ALT

2.897.400

2.897.400

 

 

Der omfordeles 196.000 kr. fra egne projekter til puljemidler "fri søgning", så bydelspuljen forøges til 2.234.400 kr..

Da lokaludvalget har disponeret for 1.897.000 kr. af årets puljemidler, vil der være ca. 337.400 kr. tilbage til at søge lokaludvalgets pulje i september og november.

 

Noter til forslag til budgetramme – puljemidler 2025:


Note 1. Midler afsat til ”fri søgning” jf. retningslinjer for Bispebjerg Bydelspulje. (2.113.400 kr.)

Afhængigt af hvilke ”egne projekter” lokaludvalget beslutter at igangsætte, så reguleres midlerne der er afsat til ”fri søgning” i Bispebjerg Bydelspulje. Hvis der bevilges penge til flere af lokaludvalgets egne projekter reduceres puljen til ”fri søgning” tilsvarende.

Note 2. Informationsindsats (Der er afsat 500.000 kr., som ændres til 400.000 kr.)


Der er afsat midler til udgivelse af bydelsavisen 8 gange i 2025 – med en samlet udgift på ca. 50.0000 kr. pr. avis. Derudover er der afsat midler til hosting af hjemmeise og til bystandere, der opsættes ca. 4-5 gange på et år (her er der udgifter til tryk, layout og opsætning).  

Lokaludvalget delegerer denne endelige udmøntning af rammen til formanden med efterfølgende regnskabsaflæggelse for lokaludvalget.

Note 3. Dialog/netværkspulje – borgermøder (Der er afsat 50.000 kr., som ændres til 20.000 kr.)

Der er afsat midler til afvikling af lokaludvalgets dialogmøder, arbejdsgrupper, netværksmøder og borgermøder. 

Lokaludvalget delegerer den endelige udmøntning af rammen til formanden med efterfølgende regnskabsaflæggelse for lokaludvalget.

Note 4. Flere stemmer til kommunalvalget (30.000 kr.)

Bylivsudvalget ønsker at gentagne indsatsen for at øge stemmedeltagelsen ved Kommunevalget 2025. Mulige samarbejdspartnere Beboerprojekt NV og andre interesserede. 

Bylivsudvalget er tovholder på sagen. Når der er udarbejdet en projektbeskrivelse og budgetøkonomi for projektet, vil lokaludvalget blive præsenteret for en endelig budgetøkonomi.

Note 5. Mosetræf 2025 (39.000 kr.)

Hver år afholdes Mosetræf i efteråret ved Utterslev Mose i samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Mosens Venner. Formålet er at sætte fokus på mosens udviklingsmuligheder. 

Projektet skal nærmere beskrives med et budget. Arbejdsgruppen består blandt andet af Merete Pedersen og Alex Heick, som repræsenterer lokaludvalget i gruppen. 

Note 6. Formidling af foranalyse af overdækningen af Helsingørmotorvejen (30.000 kr. som ændres til 19.000 kr.)

Formidling af foranalysen of overdækningen af Helsingørmotorvejen, som skal udbrede kendskabet til forslaget. Midlerne er gået til kommunikationsopgaver.

Bymiljøudvalget er tovholder på sagen.

Note 7. Klimafolkemøde med Brønshøj-Husum og Vanløse. (50.000 kr.)

Teknik- og Miljøforvaltningen vil sammen med lokaludvalg sætte fokus på klimaet med et klimafolkemøde, der afvikles d. 5. oktober. Tre lokaludvalg fra Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse står bag arrangementet, som man kan læse mere om her:

Vær med til lokalt klimafolkemøde d. 5. oktober - Bispebjerg Lokaludvalg

Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af lokaludvalg med Alex Heick og Merete Pedersen som medlemmer fra Bispebjerg. 

Note 8. Puljeaften og Bispebjerg Frivilligpris 2024 (35.000 kr.)
Lokaludvalget holder en netværksaften for nuværende og kommende puljeansøgere, der er interesseret i at vide mere om bydelspuljen og projektstøtte. Arrangementet foregår i slutningen af året, og midlerne bruges til layout, forplejning og underholdning samt kåring af modtageren af Bispebjerg Frivilligpris 2025, som modtager 10.000 kr. for en særlig frivillig indsats i bydelen.

Forpersonskabet er tovholder på arrangementet og førstebehandlingen af frivilligprismodtageren sker i bylivsudvalget til endelig godkendelse på næstkommende lokaludvalgsmøde.

Note 9. Mindre aktiviteter til håndering af lokaludvalgets miljøopgave (Der er afsat 30.000 kr., som går tilbage til puljen. )

En af lokaludvalgs forpligtelser er at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere borgere, virksomheder og organisationer i bydelen. For at kunne løfte opgaven henover året med mindre tiltag afsættes der en rammebevilling til aktiviteter.

Læs mere her :Miljøopgaven | Lokaludvalg København

Da der i år afvikles Klimafolkemøde indgår dette projekt som en del af håndteringen af lokaludvalgets miljøopgave. Derfor aflyses denne budgetpost.

Note 10. Temaaften Det gode ældreliv (25.000 kr. ændres til 15.000 kr.)

Som opfølgning på Rollatormarchen i 2024 blev der afholdt en temaaften med overskriften "Længst muligt i eget liv". Ved hjælp af eksperter, hverdagsspecialister og kommunalt sundhedspersonale og politikere blev der sat fokus på et bedre ældreliv.  

Bylivsudvalget har afviklet arrangementet for 15.000 kr.- udgifterne gik til oplægshonorar, forplejning, flyers og gaver til oplægsholder.

Note 11. Forebyggelse i Bispebjerg  (15.000 kr. går tilbage til puljen)

Bylivsudvalget ønsker at lave et inspirationsmøde med fokus på tværgående forebyggelse for socialt udsatte småbørnsfamilier i Bispebjerg. Forebyggelsesindsatsen skal være mobil og den faglige målgruppe er sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgiver og politikere. 

Bylivsudvalget er tovholder på projektet. Bylivsudvalget har besluttet at lade pengene gå tilbage til puljen og eventuelt tage emnet op igen i 2026, hvor Familiehuset på Baldersgade er faldet lidt mere på plads.  

Note 12. Lundehus skitseforslag.

Lundehusskolen og Lundehus Basket har et ønske om flere faciliteter og en kobling mellem Lundehushallen og svømmehallen (Emdrupbadet). Derfor har lokaludvalget fået udarbejdet nogle skitser af et arkitektfirma som ideoplæg overfor den kommende dialog med borgere, aktører og politikere om forslaget.  

Bymiljøudvalget er tovholder på sagen. Når der er udarbejdet en projektbeskrivelse og budgetøkonomi for projektet, vil lokaludvalget blive præsenteret for en endelig budgetøkonomi.

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter forslaget om en budgetregulering. 

2. Lokaludvalget godkender forslaget og foretager en budgetregulering, så restmidler fra egne projekter rykkes til bydelspuljen "til fri søgning".  (jf. note 1 i lokaludvalgets budget for 2025.)

 

Til top