Valg af 1. næstforperson under orlovsperiode
Det indstilles,
1. At Bispebjerg Lokaludvalg vælger en 1. næstforperson til forpersonskabet under Dan Kreutzfeldts orlov.
Problemstilling
Dan Kreutzfeldt har ønsket orlov og derfor skal der i orlovsperioden vælges en ny 1. næstforperson til forpersonskabet i Bispebjerg Lokaludvalg.
Medlemmer af Bispebjerg Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur. Patrick von Wildenradt har meldt sin interesse.
I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal forpersonen og næstforpersoner være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.
Valget er skriftligt, men ikke hemmeligt. Der kan stemmes på én kandidat, og valget afgøres ved simpelt flertal.
Løsning
Lokaludvalget vælger en 1. næstforperson.