Mødedato: 28.05.2026, kl. 19:00
Mødested: Kampsportens Hus

Udpegning af et medlem til følgegruppen for Lygte Å

Se alle bilag

Indstilling

Det indstilles, 

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen og udpeger et medlem fra lokaludvalget til følgegruppen.

Problemstilling

Bispebjerg lokaludvalg har i mange år arbejdet for, at den rørlagte å skulle op i dagens lys for at skabe mere biodiversitet, større mulighed for at lede regnvandsmængder og ikke mindst større rekreativ glæde.

Der blev til budgetforhandlingerne afsat midler til at lave en foranalyse af å-forløbet fra Lundehus Kirke og frem til den krydser Nørrebro-siden samt at se det i sammenhæng med Bispeengparken, som Områdefornyelsen Bispeengen arbejder med udviklingen af.

Projektet er indtil videre præsenteret for bymiljøudvalget i januar, samt ”vandmiljøarbejdsgruppen” 19/5, og der arbejdes for, at der laves en følgegruppe med lokale aktører som mødes med projektlederen fra Klima, Teknik- og Miljøforvaltningen samt rådgiver NIRAS. Der er lagt op til 2 årlige følgegruppemøder. Første møde finder sted mandag den 15. juni kl. 17.00.

Der er peget på disse relevante aktører:

  • Lundehuskirken
  • Kolonihaverne
  • AAB afdeling 32
  • AAB afdeling 37
  • Skolehaverne
  • Bispebjerg Boldklub
  • Nørgaard- byggeriet Slangen
  • Lersøgrøftens Integrationsbyhave
  • Bispebjerg Lokaludvalg
  • Miljøpunkt Nørrebro
  • En repræsentant fra den tværgående vandmiljøgruppen fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

Løsning

1. Lokaludvalget peger på et medlem til følgegruppen.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med punktet.

Til top