Udpegning af et medlem til følgegruppen for Overdækning af Helsingørmotorvejen
Indstilling
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg udpeger et medlem til følgegruppen.
Problemstilling
Overdækning af Helsingørmotorvejen er en idé som er opstået lokalt og har været båret frem af Bispebjerg Lokaludvalg.
I 2024 valgte politikerne på rådhuset at sætte midler af til en forundersøgelse af de tekniske løsninger for overdækningen, en bystrategisk analyse mm.
Den første del af foranalysen blev afrapporteret til politikerne i starten af 2026, og politikerne valgte at sætte flere midler af til overførselssagen for yderligere undersøgelser af de tekniske løsninger til overdækningen.
I aftaleteksten står der:
"(KT25) Yderligere tekniske foranalyser af overdækning af Helsingørmotorvejen.
Parterne er enige om at afsætte midler til yderligere tekniske foranalyser af en overdækning af Helsingørmotorvejen. Der afsættes: - 1,7 mio. kr. samlet på anlæg i perioden 2026-2027 til videre tekniske analyser af en overdækning af Helsingørmotorvejen."
For yderligere information kan man læse referatet af Klima, Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 16. marts 2026 - https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/b2f78507-1b1e-48fd-ac48-c59551faa7df/17f25e69-be07-4fad-9dd5-6176d8a653ca-bilag-7_0.pdf
Forvaltningen og Bispebjerg Lokaludvalg har valgt at nedsætte en lokal følgegruppe, som følger projektet og løbende giver indspark til projektet. Følgegruppen er bredt funderet i lokalområdet, og lokaludvalget er repræsenteret med én person. Alex Heick har siddet som repræsentant for Bispebjerg Lokaludvalg.
Følgende foreninger er repræsenteret i gruppen:
- Bispebjerg Lokaludvalg
- Emdrup Grundejerforening
- Ny Ryvang Vejlaug
- FSB Ryparken
- AB Ryparken
- Kolonihaveforening, HF Fremtiden
- Spejderne Lundehus børne og ungdomsgård
- Repræsentant for Ryparkens Idrætsanlæg
- AAB afdeling 32
- Lundehusskolen
- "Brug folkeskolen” og Lundehus Basket
- Kultur og Fritidsforvaltningen
Næste følgegruppemøde er torsdag den 18. juni kl. 17.30-19.30.
Løsning
1. Lokaludvalget peger på et medlem til at sidde i følgegruppen.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med punktet.