Udpegning af medlem for Dialogforum for Ungdomshuset
Indstilling
Det indstilles,
1. At Bispebjerg Lokaludvalg udpeger et medlem som repræsentant for lokaludvalget i Dialogforum for Ungdomshuset.
Problemstilling
Formålet med Dialogforum er at styrke og sikre samarbejdet og dialogen mellem brugerne af Ungdomshuset på Dortheavej 61 og Ungdomshusets nærmeste naboer, herunder BIBLIOTEKTETs ledelse og brugere, Bispebjerg Lokaludvalg samt beboerne og de erhvervsdrivende i nærområdet omkring Dortheavej 61.
Dialogforum sekretariatsbetjenes af en medarbejder i Center for Sikker By.
Dialogforum skal være med til at sikre, at driften af Ungdomshuset sker uden unødvendige gener for beboerne og de erhvervsdrivende i nærområde, hvor huset ligger. Dialogforum skal sikre en løbende dialog og arbejde for et tillidsfuldt forhold mellem Ungdomshuset og dets naboer. Dialogforummet skal virke som et forum for information og gensidig erfaringsudveksling mellem Ungdomshuset og dets naboer. Dialogforum skal medvirke til, at nabohensyn bliver tilgodeset ved større arrangementer. I denne forbindelse kan der f.eks. aftales konkrete tiltag med henblik på at reducere gener i form af støj, graffiti, affald samt skiltning og flagning.
Det er i december 2025 besluttet, at der indkaldes til fire møder af 1,5 times varighed.
Mødet aflyses, hvis der er meget få tilmeldte.
Løsning
1. Lokaludvalget udpeger et medlem som repræsentant for Bispebjerg Lokaludvalg i Dialogforum.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med punktet.