Mødedato: 28.05.2026, kl. 19:00
Mødested: Kampsportens Hus

Forslag om klimaindsats - 15.000 kr. fra bydelspuljen til event og nedsættelse af arbejdsgruppe

Indstilling

Det indstilles,

1. at der afsættes 15.000 kr. fra bydelspuljen til egne projekter til klimaindsats i 2026.

2. at der udpeges to lokaludvalgsmedlemmer, som vil være en del af klimaarbejdsgruppen.

Problemstilling

I 2024 startede Bispebjerg, Brønshøj Husum og Vanløse lokaludvalg et samarbejde om klima, som førte til et Klimafolkemøde i oktober 2025. På den baggrund besluttede lokaludvalgene at fortsætte samarbejdet ved at afholde 2 årlige (mindre) arrangementer. Hvert lokaludvalg har udpeget 2 medlemmer til at deltage i planlægningen.

Første arrangement om solceller er afholdt i april 2026 og foregik i Vanløse.

Det andet arrangement bliver om renovering og det forventes af blive holdt i slutningen af oktober i år på Thoravej 29. Hvert lokaludvalg afsætter 15.000 kr. til arrangementet. Der forventes at være udgifter til lokaleleje, forplejning, markedsføring og oplægsholdere/markedsplads. 

Der er 2 planlægningsmøder for arbejdsgruppen:

Onsdag den 26. august kl. 17.00

Mandag den 21. september kl. 17.00

Ud over de to møder i arbejdsgruppen, så bliver der også et kort teamsmøde i juni. 

Arrangementet vil kunne tale ind i arbejdet med den kommende bydelsplan.

Indtil videre har Alex Heick og Per Vandrup deltaget på vegne af lokaludvalget i arbejdsgruppen.

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter forslaget og afsætter 15.000 kr. til arrangementet fra bydelspuljen til egne projekter.

2. Lokaludvalget peger på min. to medlemmer til arbejdsgruppen.

Økonomi

Der afsættes 15.000 kr. fra bydelspuljen til egne projekter. Der vil være ca. 429.000 kr. tilbage i bydelspuljen til "fri søgning".

Til top