Intern høring vedr. Skybrudsprojekt ved Lersø Parkalle - opsætning af to skilte ved viadukten
Indstilling
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg behandler sagen.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Problemstilling
Viadukten på Lersø Parkallé under Ringbanen og Rovsingsgade indrettes,
så den under skybrud bliver et forsinkelsesbassin. Der etableres et
varslingssystem, som advarer om, at der står vand i viadukten, og hvor
høj vandstanden er.
Projektet er en del af projektpakken 2022 for skybrudsprojekter, som
Lokaludvalget havde til høring i efteråret 2021.
I den forbindelse kommenterede Bispebjerg Lokaludvalg følgende:
"Lokaludvalget finder det fornuftigt at anvende viadukten som forsinkelsesbassin,
da det netop er her, hvor der oftest står vand under skybrud.
Lokaludvalget finder, at det er essentielt at få sat et skiltesystem
op, som leder trafikken til andre veje."
Projektet indeholder opsætning af to skilte – et skilt på hver side af viadukten
- som tænder og varsler om vand på kørebanen i forbindelse
med skybrud. Der vil være en undertavle, som angiver vandstanden.
Oven på skiltene vil der være alarmlamper, som blinker i forbindelse
med vand på kørebanen.
Det vil ikke være forbudt at køre igennem, da biler og lastbiler vil have
forskellige tolerancer i forhold til vandstanden. Så det vil være op til den
enkelte, om man ønsker at fortsætte eller vende.
Man forventer at systemet bliver aktiveret i gennemsnit hver 10 år.
I forbindelse med opsætningen af advarselsskiltene vil der også blive
opsat vejkameraer, så det - når alarmen går - vil det være muligt at overvåge
situationen centralt.
Projektet forventes igangsat i december 2026 og færdiggjort i
marts. 2027.
Høringsfristen er d. 22. september 2026
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter sagen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med sagen.