Mødedato: 23.09.2021, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Status for Områdefornyelse Bispebjerg Bakke

Kl. 19.10-19.30
 Det indstilles;

1. At Områdeleder Anne Steen Hansen orienterer Bispebjerg Lokaludvalg om de projekter, som der arbejdes på i den nye kvarterplan for Områdefornyelse Bispebjerg Bakke. 

2. At lokaludvalget udpeger to medlemmer, der kan repræsentere lokaludvalget i styregruppen i Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.

Baggrund

Områdefornyelse Bispebjerg Bakke er i gang med deres kvarterplan og der har været en række borgermøder i august måned for at konkretisere de projektforslag, der skal arbejdes med i de kommende år. På mødet vil Anne Steen Hansen orientere lokaludvalget om projekterne, der er tænkt med i den nye områdefornyelses kvarterplan og præsentere den videre proces.

Der skal udpeges 2 repræsentanter fra lokaludvalget til at sidde i Områdefornyelsens Styregruppe.

Formand for Bispebjerg Lokaludvalg, Alex Heick og næstformand Trine Schaltz ønsker begge at stille op.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Lokaludvalget udpeger to repræsentanter til at sidde i styregruppen til Bispebjerg Bakke.

Beslutning

1. Områdefornyelsens leder Anne Steen Hansen orienterede lokaludvalget om kvarterplanen for Bispebjerg Bakke, som lokaludvalget vil få til kommentering senere. Kvarterplanen skal politisk godkendes af Økonomiudvalget i december 2021 og Borgerrepræsentationen i januar 2022.

2. Bispebjerg Lokaludvalg udpegede 2 medlemmer til at sidde i områdefornyelsens styregruppe - Alex Heick og Trine Schaltz og så blev Martin Kjærulf udpeget til 1. suppleant og Dan Kreutzfeldt blev udpeget til 2. suppleant.

 

 

Til top