Mødedato: 22.09.2022, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Orientering vedr. resultatet af budgetforhandlingerne

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering.

 

Baggrund

Budgettet for 2023 er indgået af et bredt flertal bestående af partierne: Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Alternativet, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti budgetforlig for 2023. Aftalen hedder: EN NY RETNING FOR KØBENHAVN.

For Bispebjerg Bydel kom der følgende ud af aftalen:

 

TM007 Udskiftning af vejbro på Tuborgvej over S-banen

Parterne er enige om at afsætte midler til renovering af vejbro over S-banen på Tuborgvej samt en trafikomlægning i anlægsperioden.

Der afsættes:

- 260,8 mio. kr. samlet på anlæg i 2023-2029 til at renovere vejbroen. Herudover disponeres

36,4 mio. kr. til projektet fra genopretningsrammen.

Projektet medfører en forringelse af busdriften i området i anlægsperioden. Det estimeres, at tidsforsinkelser for busserne i området vil medføre øgede udgifter til busdriften på ca. 4,8 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med Økonomiforvaltningen konkretisere behovet for kompensation til Movia som følge af forringet busfremkommelighed forud for anlægsperioden. Kompensationen indarbejdes som en øget udgift på service med indkaldelsescirkulæret for budget 2029.

 

Der afsættes:

  • - 0,3 mio. kr. på service i 2023 til kortlægning af negativ social kontrol i udsatte boligområder

med henblik på at udvikle en områdebaseret indsats (BI13).

  • - 1,3 mio. kr. på service i 2023, 1,2 mio. kr. årligt i 2024-2026 til kvalitetsløft af dagtilbud nær

Degnegården mv., Bispeparken og Stærevej mv. (BU38).

  • - 4,4 mio. kr. samlet på anlæg i 2023 og 2024 til kvalitetsløft af dagtilbud nær Degnegården

mv., Bispeparken og Stærevej mv. (BU38).

  • - 25,1 mio. kr. samlet på anlæg i 2023-2028 til by- og gaderum samt forbedret

trafiksikkerhed på Frederiksborgvej Nord (TM013).

Københavns Kommune 22/58

  • - 0,7 mio. kr. på service i 2028 og 1,0 mio. kr. årligt i 2029 og frem til afledt drift til

Frederiksborgvej Nord (TM013).

 

 

TM035 Bedre vandkvalitet i Fæstningskanalen og Utterslev Mose

Parterne er enige om at afsætte midler til færdigoprensning af Fæstningskanalen og i Utterslev Mose.

Der afsættes:

- 8,5 mio. kr. samlet på anlæg i 2023 og 2024 til oprensning, deponi og drift af trykpumpe

 

TM132 Legeplads på Hulgårds Plads

Parterne er enige om at afsætte midler til et løft til den bemandede legeplads på Hulgårds Plads.

Der afsættes:

- 3,7 mio. kr. samlet på anlæg i 2023-2025 til tilførsel af bænke, plantekasser og

legeredskaber.

0,1 mio. kr. på service i 2025 og 0,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem til afledt drift og

vedligehold.

 

TM74 Pulje til toiletfaciliteter

Parterne er enige om at afsætte en pulje til at øge toiletkapaciteten og serviceniveauet. Projekterne prioriteres fra Teknik- og Miljøforvaltningens toiletprioriteringsliste.

Der afsættes:

- 7,2 mio. kr. på anlæg i 2023.

- 0,3 mio. kr. på service i 2023 og 0,6 mio. kr. årligt i 2024-2026.

 

TM076 Foranalyse om overdækning af Helsingørmotorvejen

Aftaleparterne noterer sig med interessemulighederne for en overdækning af Helsingørmotorvejen, og i den forbindelse herunder at Region Hovedstaden har afsat midler til en pulje, hvori en foranalyse til overdækning af Helsingørmotorvejen kunne indgå. Såfremt at midlerne ikke disponeres i den retning, vil aftaleparterne se på mulighederne for at finansiere er foranalyse af overdækning af Helsingørmotorvejen i den kommende overførselssag eller forhandlingerne om budget 2024.

 

KF030 Beachanlæg i Emdrupparkens Idrætsanlæg

Parterne er enige om, at der skal anlægges et Beachanlæg i Emdrupparkens Idrætsanlæg.

Der afsættes:

- 2,2 mio. kr. samlet på anlæg i 2022-2023 og 2026 til anlæg af et Beachanlæg.

- 0,3 mio. kr. årligt på service i 2023 og frem til afledt drift og vedligehold.

 

Idrætsmilliarden har givet mulighed for at afsætte midler til udviklingen af idrætslivet i København. I forbindelse med budgetaftalen blev det vedtaget at afsætte 2,5 millioner kroner frem til udgangen af 2023 til at igangsætte forundersøgelser af yderligere 8 idrætsfaciliteter - heriblandt en helhedsplan for Bellahøjmarken (herunder området omkring Grøndal MultiCenter og Genforeningspladsen) og en helhedsplan for Ryparkens Idrætsanlæg.

 

Bilag

Se hele budgetaftalen her: Budgetaftale 2023 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Løsning

1. Lokaludvalget får en orientering i sagen.

Beslutning

1. Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Til top