Mødedato: 20.11.2025, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Regulering af lokaludvalgets budget for 2025

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender forslag om en budgetregulering.

 

Baggrund

Lokaludvalgets samlede puljebudget for kalenderåret 2025 er på 2.897.400 kr. til både egne projekter og til fri søgning i lokaludvalgets bydelspulje.  

I november 2024 planlagde lokaludvalget budgettet for egne aktiviteter for det kommende år. Lokaludvalget kan i løbet af året vælge at omfordele egne midler til "fri søgning" i bydelspuljerunderne.

Der stilles forslag om at omfordele 20.000 kr. fra egne projekter til puljemidler "fri søgning", så bydelspuljen.

Hvis lokaludvalget beslutter budgetreguleringen, vil der være ca. 150.000 kr. tilbage til at søge lokaludvalgets pulje i november.

Økonomi - Puljebudget 2025 - forslag om regulering af egne midler til bydelspuljen til "fri søgning" og status på egne projekter.

 

Budgetpost

Budget

Budgetregulering

Forslag

1

Puljemidler til "fri søgning"

2.234.400

2.254.400

20.000

2

Informationsindsats

400.000

380.000

-20.000

3

Dialog, netværk og arbejdsgruppe

20.000

20.000

 

4

Højne valgdeltagelse

0

0

 

5

Mosetræf

39.000

39.000

 

6

Overdækning af Helsingørmotorvejen

19.000

19.000

 

7

Klimafolkemøde

50.000

50.000

 

8

Puljeaften og frivilligpris

35.000

35.000

 

9

Mindre aktiviteter under miljøopgaven

0

0

 

10

Temaaften Længst muligt i eget liv

15.000

15.000

 

11

Forebyggelse i Bispebjerg / Familie på vej

0

0

 

12

Lundehus Skitseforslag

55.000

55.000

 

13  Fleksible boliger skitseforslag 1. del 30.000  30.000   

 

I ALT

2.897.400

2.897.400

 

 

Noter til forslag til budgetramme – puljemidler 2025:

Note 1. Midler afsat til ”fri søgning” jf. retningslinjer for Bispebjerg Bydelspulje. (2.234.400 kr.)

Afhængigt af hvilke ”egne projekter” lokaludvalget beslutter at igangsætte, så reguleres midlerne der er afsat til ”fri søgning” i Bispebjerg Bydelspulje. Hvis der bevilges penge til flere af lokaludvalgets egne projekter reduceres puljen til ”fri søgning” tilsvarende.

Note 2. Informationsindsats (Der er afsat 400.000 kr. og forslås nedjusteret til 380.000 kr.)


Bydelsavisen er blevet trykt og husstandsomdelt 7 gange i år 2025 med en samlet udgift på ca. 50.000 kr. pr. avis. og 14 infostandere opsat i bybilledet med 4-5 årlige skift.  

Note 3. Dialog/netværkspulje – borgermøder (20.000 kr.)

Her er fortsat 20.000 kr. til egne aktiviteter til resten af året - såsom udgifter til borgermøder og netværksmøder.

Note 4. Flere stemmer til kommunalvalget (0 kr.)

Lokaludvalget besluttede i oktober 2025 at aflyse projektet.

Note 5. Mosetræf 2025 (39.000 kr.)

Mosetræffet blev afholdt i efteråret ved Utterslev Mose i samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Mosens Venner.  

Projektet er afsluttet og der er indsendt en evaluering og et regnskab til sekretariatet.  

Note 6. Formidling af foranalyse af overdækningen af Helsingørmotorvejen (19.000 kr. til 15.000 kr.)

Projektet har gennemført en debat d. 6. november med udgift til facilitator, forplejning, layout.

Bymiljøudvalget var tovholder på sagen. Projektet er afsluttet.

Note 7. Klimafolkemøde med Brønshøj-Husum og Vanløse. (50.000 kr.)

Tre lokaludvalg fra Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse sto bag arrangementet, som man kan læse mere om her:

Vær med til lokalt klimafolkemøde d. 5. oktober - Bispebjerg Lokaludvalg

Note 8. Puljeaften og Bispebjerg Frivilligpris 2024 (35.000 kr.)

Lokaludvalget holder d. 27. november en netværksaften for frivillige og puljeansøgere, der er interesseret i at vide mere om bydelspuljen og projektstøtte. Arrangementet foregår i slutningen af året, og midlerne bruges til layout og forplejning samt kåring af modtageren af Bispebjerg Frivilligpris 2025, som modtager 10.000 kr. for en særlig frivillig indsats i bydelen og kåring af Ungeprisen, som modtager 5.000 kr.

Forpersonskabet er tovholder på arrangementet og førstebehandlingen af frivilligprismodtageren sker i bylivsudvalget til endelig godkendelse på lokaludvalgsmødet.

Note 9. Mindre aktiviteter til håndering af lokaludvalgets miljøopgave (0 kr. )

Klimafolkemøde indgik som en del af håndteringen af lokaludvalgets miljøopgave, derfor blev denne budgetpost aflyst.

Note 10. Temaaften Det gode ældreliv (25.000 kr. ændres til 15.000 kr.)

Som opfølgning på Rollatormarchen i 2024 blev der afholdt en temaaften med overskriften "Længst muligt i eget liv". Ved hjælp af eksperter, hverdagsspecialister og kommunalt sundhedspersonale og politikere blev der sat fokus på et bedre ældreliv.  

Bylivsudvalget har afviklet arrangementet for 15.000 kr.- udgifterne gik til oplægshonorar, forplejning, flyers og gaver til oplægsholder.

Note 11. Forebyggelse i Bispebjerg  (0 kr.)

Lokaludvalget har besluttet at lade pengene gå tilbage til puljen og eventuelt tage emnet op igen i 2026, hvor Familiehuset på Baldersgade er faldet lidt mere på plads.  

Note 12. Lundehus skitseforslag (55.000 kr.).

Bymiljøudvalget er tovholder på sagen. Der er udarbejdet et skitseforslag. 

Note 13. Fleksible boliger (30.000 kr.)

Bylivsudvalget er tovholder på sagen, der er i gang med at få udarbejdet et skitseforslag.

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter forslaget om en budgetregulering. 

2. Lokaludvalget godkender forslaget og foretager en budgetregulering, så restmidlerne til 20.000 kr. fra egne projekter rykkes til bydelspuljen "til fri søgning".  (jf. note 1 i lokaludvalgets budget for 2025.)

Til top