Høring: Miljøkonsekvensrapport for udskiftning af vejbro ved Emdrup
Indstilling
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.
2. at lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 6. oktober 2022 besluttet, at den knap 100 år gamle vejbro over Emdrupbanen ved Tuborgvej skal udskiftes for at sikre fortsat funktionalitet, trafiksikkerhed og bæreevne, da den er i kritisk tilstand.
Uden udskiftning vil broen skulle tages ud af drift senest ved udgangen af 2028, hvilket vil medføre total lukning for både vej- og togtrafik. Dette vil få væsentlige negative konsekvenser for den københavnske infrastruktur, herunder adgang til Bispebjerg Hospital, og for S-togsdriften på Farumlinjen.
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har den 28. september 2026 besluttet, at miljøkonsekvensrapport for udskiftning af vejbro og udkast til VVM-tilladelse kommer i offentlig høring.
Der er borgermøde d. 18. november i Håndværkerhaven.
Høringsfristen er d. 26. november.
Læs mere om sagen her:
Høringsportalen | Miljøkonsekvensrapport for udskiftning af vejbro ved Emdrup
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter sagen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.