Status og intern høring vedr projektforslag På Bjerget
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg præsenteres for en status på projektet-forslaget På Bjerget fra Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
2. at Bispebjerg Lokaludvalget drøfter den interne høring.
3. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Baggrund
Park & Byrum, Cykel & vej og Områdefornyelse Bispebjerg Bakke sender hermed projektforslag for projektet På Bjerget i høring hos Bispebjerg Lokaludvalg.
Der er pt. ikke finansiering til projektet, men der er ansøgt om anlægsmidler hos Realdania, hvor svar afventes.
Projektet skal politisk godkendes, da ændringer i byrummet kræver en lokalplansændring. Derfor igangsættes lokalplansprocessen, hvis projektforslaget bliver politisk godkendt.
Lokaludvalget vil på mødet blive præsenteret for de ændringer, som er sket siden sidst, lokaludvalget blev præsenteret for projektet.
Bymiljøudvalget har ikke haft mulighed for at forbehandle sagen.
Bilag
Bilag 1. Projektforslag for På Bjerget sendes ud med dagsordenen på mail.
Løsning
1. Lokaludvalget takker for orienteringen.
2. Lokaludvalget drøfter høringen og bidrager med input til et høringssvar.
3. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.