Udpegning af to medlemmer til møde med kontoret for Ejendomsstrategi
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg udpeger max. to medlemmer til at deltage i mødet.
Baggrund
Kontoret for Ejendomsstrategi og Kapacitet (KEK) har til opgave at finde plads til nye kommunale funktioner, herunder lovpligtige funktioner, i takt med at byen vokser. Det er fx skoler, daginstitutioner, botilbud, plejehjem, kultur- og fritidsfaciliteter og grønne områder. Deres opgave er at sikre en effektiv udnyttelse af både nye og eksisterede kommunale kvadratmeter og sikre, at der afsættes finansiering til de kommunale funktioner, så de kan stå klar til behovstidspunktet.
Det er også deres opgave at udrede konkrete placeringer (grunde og ejendomme) i forhold til fremtidig kommunal anvendelse. Eksempelvis udarbejder de en arealplan for placering af tilbud på skole- og institutionsområdet.
Mødet finder sted mandag den 26. januar kl. 17 og tilmeldingen sker gennem sekretariatet.
Løsning
1. Lokaludvalget udpeger max. to medlemmer til at deltage i mødet.